En 1-årig uklassificeret lægestilling i neurologi med fokus på klinisk forskning ved Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme på Rigshospitalets matrikel i Glostrup. Stillingen er til besættelse pr. 1. marts 2026 eller efter aftale.
Om afdelingen
Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme, Rigshospitalet er landets største neurologiske afdeling beliggende på to matrikler hhv. Glostrup og Blegdamsvej.
Vi tager os af patienter med alle typer neurologiske sygdomme, både akutte og ambulante blandt de ca. 600.000 borgere i vores optageområde.
Vi er en stor afdeling med en bagvagtsvisiteret neurologisk akutmodtagelse, to almene neurologiske sengeafsnit, et strokeafsnit og et strokerehabiliteringsafsnit. På Glostrupmatriklen består vores ambulante afsnit af Dansk Multipel Sklerose Center, Dansk Hovedpinecenter, Klinik for Bevægeforstyrrelser, Spasticitetsklinikken, Klinik for Nervesmerter og CRPS, alment Neurologisk Ambulatorium, Stroke ambulatorium/daghospital og Klinik for Hjernekræft.
Afdelingen varetager mange forskellige specialiserede funktioner og har en stor forskningsaktivitet med flere professorer og lektorer.
Vi prioriterer både uddannelse, formaliseret undervisning, supervision og personlig kompetenceudvikling i forhold til de syv lægeroller.
Afdelingen sætter en ære i at have et højt fagligt niveau og et rart arbejdsmiljø, hvor der altid er plads til at spørge og blive klogere.
Om stillingen
Du vil blive en del af en forskningsgruppe i Dansk Multipel Sklerose Center, der styrer og koordinerer det nationale fase 3 behandlingsstudie DanNORMS.
Stillingen er en 1-årig vagtfri fuldtidsstilling, 37 t/uge. Efter aftale kan der blive tale om at indgå i det kliniske arbejde i Skleroseklinikken.
DanNORMS studiet afslutter kernefasen i 2026, og i den forbindelse skal studiets kliniske og parakliniske data gennemgås og valideres inden den endelige analyse.
Stillingen omfatter klinisk forskningsarbejde med gennemgang og validering af udvalgte data fra studiets database. Arbejdet foregår i tæt samarbejde med studiets koordinerende personer i Dansk Multipel Sklerose Center samt studiets investigatorer og forskningssygeplejersker på 11 danske skleroseklinikker.
Du vil få grundig indføring i studiets design, database, statistiske analyseplan og forskningsmetoder i forbindelse med klinisk behandlingsforsøg. Stillingen giver mulighed for udvikling af forskningskompetencer, medforfatterskab på publikationer og bidrage til udvikling af nye forskningsprojekter i forbindelse med DanNORMS studiet.
Kvalifikationer
Overstået eller igangværende klinisk basisuddannelse. Kendskab til multipel sklerose, kliniske behandlingsforsøg eller forskning vil være en fordel, men er ikke et krav.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til overlæge og national koordinerende invetigator Jeppe Romme Christensen, tlf. 38633379, e-mail: jeppe.romme.christensen@regionh.dk.
Du kan også læse mere om afdelingen i vores Årsberetning for 2024 og følge os på instagram: rh_hjerne_nervesygdomme
Ansøgningsfrist
Ansøgning og CV sendes online via linket senest d. 10. februar 2026.
Samtaler afholdes i uge 8 i februar 2026.
Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Glostrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Glostrup Hospital, Nordre Ringvej, 2600 Glostrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-02-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/fed1d94a-eefd-4b22-a1de-cfef181e926a