Administrativ HR-medarbejder med erfaring i Statens HR
Bemærk: Dyrevelfærdskontrollen er en del af Justitsministeriets område. Stillingen annonceres og administreres via Fødevarestyrelsens rekrutteringssystem.
Vil du være med til at forme HR i en organisation under udvikling?
Har du solid erfaring med HR-administration i staten og lyst til at tage ansvar for den daglige drift i et HR-team under opbygning?
Så er du måske vores nye administrative HR-medarbejder i dyrevelfærdskontrollen.
Om jobbet
Som administrativ HR-medarbejder får du ansvaret for den daglige HR-administration og en central rolle i at sikre, at vores HR-processer fungerer korrekt og effektivt.
Dine opgaver bliver blandt andet at:
- oprette, ændre og fratræde medarbejdere i Statens HR
- håndtere ansættelsesbreve og øvrige HR-dokumenter
- understøtte rekrutterings- og onboardingprocesser
- vejlede ledere om administrative HR-processer
- besvare henvendelser fra ledere og medarbejdere om ansættelsesvilkår, HR-processer og personaleadministrative spørgsmål
- sikre korrekt registrering og vedligeholdelse af medarbejderdata
- håndtere løbende opgaver i Statens HR og øvrige statslige HR-systemer
- bidrage til udvikling og beskrivelse af HR-processer og arbejdsgange
- understøtte teamets øvrige opgaver efter behov
- bidrage til opbygningen og udviklingen af HR-funktionen
Om dig
Vi søger en erfaren administrativ HR-medarbejder, der kan varetage den administrative HR-drift selvstændigt fra første dag med enten en kontoruddannelse med speciale i offentlig administration eller en professionsbachelor i offentlig administration.
Det er en forudsætning, at du:
- har erfaring med HR-administration i staten
- har indgående kendskab til Statens HR og kan arbejde sikkert og selvstændigt i systemet
- har erfaring med de personaleadministrative processer omkring ansættelser, ændringer og fratrædelser
- kan navigere sikkert i statslige regler, procedurer og administrative krav
- har erfaring med lønrelaterede opgaver og kan læse og videreformidle en lønseddel
- kan levere og kvalitetssikre data og oplysninger til lønadministration
- arbejder systematisk, struktureret og med stor sans for detaljer
- har erfaring som lokaladministrator i Statens HR
- kender Lønportalen og samarbejdet med Statens Administration
- har erfaring med journalisering og gerne kendskab til WorkZone
- har kendskab til mTime
- er serviceminded og trives med at understøtte ledere og medarbejdere
- deler din viden og bidrager aktivt til fælles løsninger i et lille team
Om os
Dyrevelfærdskontrollen er en landsdækkende enhed med ansvar for kontrollen af dyrevelfærden i Danmark. Vi er omkring 120 medarbejdere med forskellige fagligheder fordelt på flere lokationer.
HR-funktionen er placeret i staben sammen med blandt andet økonomi, it og indkøb.
Du bliver en del af et lille og nyt HR-team, hvor vi hjælper hinanden på tværs af opgaver og ansvarsområder. Vi er i gang med at opbygge HR-funktionen, og du får derfor mulighed for at sætte dit præg på både arbejdsgange, processer og løsninger.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker efter den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere mellem Finansministeriet og HK Stat.
Stillingen er en fuldtidsstilling med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer ugentligt
Tjenestestedet er aktuelt Nyropsgade 30, 1780 København V. Da vi forventer at flytte lokation, er det fremtidige tjenestested endnu ikke endeligt fastlagt.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Natasha Flowers på 72275859
Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest den 16. september samtaler forventes afholdt d. 21. september.
Dyrevelfærdskontrollen betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Glostrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Fødevarestyrelsen, Glostrup, Stationsparken, 2600 Glostrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-09-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/799896d6-16fa-469e-8c80-23a7970185fb