BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for god service, og vil du gerne gøre en forskel for andre? Så er stillingen i vores Kontaktcenter noget for dig.
Vi søger en ny kollega, og det er derfor din unikke mulighed for at komme med på et stærkt hold. Vi går højt op i at yde en god service med god dialog samt at støtte op om hinanden i dagligdagen i de arbejdsopgaver, vi skal udføre.
Om stillingen
I denne stilling som administrativ medarbejder i Kontaktcentret, bliver du en del af vores callcenter.
Dine arbejdsopgaver vil primært være telefonbetjening i callcentret, håndtering og videresendelse af mail fra centrets hovedpostkasse samt andre administrative opgaver. I Kontaktcentret hjælper vi hinanden i vores daglige opgaver, så vi sikrer en god betjening af dem, vi møder i telefonen og fysisk. Hverdagen kan derfor være omskiftelig inden for de arbejdsopgaver, man varetager.
Kontaktcentret er en samlet kompetent hovedindgang for borgere, kollegaer og samarbejdspartnere i Borgercenter Handicap.
Borgermålgruppen for centret er borgere i aldersgruppen 0-65 år, der har en længerevarende fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse. Henvendelserne fra borgerne kommer i form af telefonopkald til callcentret, skriftlige henvendelser samt personlige fremmøder i receptionen.
Vi ser gerne, at du har erfaring med at arbejde med borgere, der har en psykisk og/eller fysisk funktionsnedsættelse.
Kontaktcentret arbejder målrettet med at give en kompetent rådgivning og vejledning og anvender Styrket Borgerkontakt samt vores Vidensbase som værktøjer. Vi arbejder helhedsorienteret og har en anerkendende tilgang til borgerne. Vi har notatpligt og dokumenterer vores samtaler i fagsystemerne DUBU og DOMUS.
Kontaktcentret understøtter på tværs af Borgercentret og har daglig dialog med mange forskellige borgere, kollegaer og samarbejdspartnere.
Kontaktcentret består af otte medarbejdere og er organisatorisk en del af den samlede Modtagelse i Borgercenter Handicap. Området består i alt af ca. 125 medarbejdere med tværfaglig baggrund. Modtagelsen er indgangen til Borgercentret, som tager imod nye borgere, giver råd og vejledning om muligheder for hjælp og støtte efter den sociale lovgivning samt behandler ansøgninger og opfølgninger.
Vi ønsker en kollega, som
- er kontoruddannet, kommunom eller lignende
- brænder for og har erfaring med god telefonrådgivning og borgerbetjening fra fx reception
- kan håndtere svære samtaler og situationer med borgere og pårørende
- har erfaring indenfor myndighedsområdet
- er anerkendende og professionel samt kan tage styring i en samtale
- formår at bevare roen i pressede perioder
- er smilende og imødekommende og formår at skabe tillid og tryghed for vores borgere
- er hjælpsom og samarbejdsorienteret
- er ansvarlig, fleksibel og mødestabil
- har interesse for videndeling og løbende læring
- har erfaring med systemerne MICC, DUBU, DOMUS og Vidensbasen
- engagerede, erfarne og kompetente kollegaer, der støtter op om hinanden
- en stor og spændende arbejdsplads med mange forskellige ydelser til vores borgere, kollegaer og samarbejdspartnere
- god trivsel og humor i hverdagen
- grundig oplæring
- en hverdag, hvor du er med til at gøre en vigtig forskel for Borgercenter Handicaps borgere
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principper om lokal løndannelse.
Stillingen er på 37 timer ugentlig og ønskes besat den 1. august 2023.
Arbejdsstedet er Borups Allé, 2200 København N.
Yderligere oplysninger
Er du interesseret i at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Sofie Hedegaard Nielsen på 2979 0390 eller medarbejder Charlie Witzner på 3317 8853.
Søg via linket senest fredag den 9. juni 2023
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 25.
Om Borgercenter Handicap
Vores målgruppe er københavnere med varigt nedsat funktionsevne. Vi består af et myndighedsområde med ca. 333 medarbejdere, og 10 centerfællesskaber bestående af 61 tilbud med ca. 2200 ansatte. Vi arbejder ud fra Socialstrategien, en by med plads til alle, under overskrifterne et værdigt liv, et selvstændigt liv, en helstøbt og langsigtet løsning samt en sund og faglig stærk organisation. Du kan læse om Socialforvaltningen på København Kommunes hjemmeside: www.kk.dk. Herunder vision og målsætninger for Københavns Kommune.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Glostrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=192054&DepartmentId=19582&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5836067