Afdelingslæge søges til øjenafdelingen med fokus på katarakt og glaukom

dato

En stilling som afdelingslæge med tilknytning til Katarakt- og Glaukom-teamet er ledig til besættelse per 1. april 2025. Stillingen er med vagtforpligtelse.

Afdeling for øjensygdomme på Rigshospitalet varetager al hospitalsoftalmologi og al akut oftalmologi for Region Hovedstaden og Grønland og er center for regionens øjenkirurgi og medicinsk oftalmologi.

Stillingen omfatter:

  • Vurdering og kirurgisk behandling af katarakt
  • Medicinsk behandling af glaukom og på sigt oplæring i glaukom-kirurgi
  • Visitation
  • Undervisning af andre faggrupper i afdelingen
  • Forskning og udvikling
  • Kvalitets- og databasearbejde
Afdelingen har ca. 350 ansatte, og tværfagligt samarbejde er en central værdi i afdelingen.

Arbejdsstedet er fortrinsvis på Rigshospitalet-Glostrup, men der kan også indgå tjeneste på afdelingens øvrige matrikler.



Ansøger ønskes at have følgende kvalifikationer:

  • Speciallæge i oftalmologi med interesse indenfor glaukom og katarakt
  • Selvstændig i kataraktkirurgi
  • EBO eksamen
  • Gode samarbejdsevner
  • Dynamisk og initiativrig
  • Gerne forskningserfaring, helst i form af en PhD
Supervision af yngre læger er en vigtig del af jobbet.



Afdeling for øjensygdomme er landets største øjenafdeling. Der modtages patienter fra hele Region Hovedstaden samt fra landets øvrige regioner til afdelingens højt specialiserede funktioner. Klinikken er opdelt i faglige teams, der dækker alle oftalmologiens subspecialer. Hovedsædet er på Rigshospitalet i Glostrup, hvor også den akutte øjenvagt for hele regionen er placeret.

Øjenafdelingen er tilknyttet Københavns Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, med 4-5 kliniske professorer, en yderligere professor og 16 eksterne kliniske lektorer samt 5-10 ph.d.-studerende. Klinikken har en forskningsenhed: forskningsenheden for klinisk øjenfysiologi. Hovedområderne er klinisk øjenfysiologi og patofysiologi samt kontrollerede kliniske undersøgelser.

Region Hovedstadens Afdeling for øjensygdomme består af klinikkerne på Rigshospitalet i Glostrup, Rigshospitalet på Blegdamsvej, Hillerød Hospital og Kennedy Instituttet. Herudover har afdeling for øjensygdomme aktivitet på Bornholms Hospital

Et af Regionens mål i personalepolitikken er ligebehandling uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap eller religion. Det sikres blandt andet gennem ansættelses- og uddannelsespolitikken.



Ansøgningen skal indeholde dokumentation svarende til de 7 lægeroller som beskrevet i stillingsbeskrivelsen.

Ansøgningen vedlægges kopi af speciallægeautorisation, curriculum vitae indeholdende publikationsliste med angivelse af de vigtigste publikationer. Publikationer vil blive rekvireret, hvis bedømmelsesudvalget måtte ønske det. EBO-eksamensbevis vedlægges, hvis det haves.



Stillinger i HovedOrtoCenteret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger. Herudover skal der indhentes referencer fra nuværende eller tidligere arbejdsgivere.

Arbejdspladsen er røgfri.



Yderligere oplysninger kan fås hos

Ledende overlæge, Lars Morten Holm, lamoho02@regionh.dk, tlf 29724789

Teamleder og overlæge, Daniella Bach-Holm, danbac02@regionh.dk, tlf.61690892

Cheflæge, Morten la Cour på morten.dornonville.de.la.cour@regionh.dk, tlf. 2132 0310

Ansøgningsfrist den 31 januar 2025, kl 12:00.

Ansættelsessamtaler afholdes i uge 6





Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Glostrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Glostrup Hospital, Nordre Ringvej, 2600 Glostrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-01-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/79be35c1-8ffe-41ab-9b69-db748b70df0f

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet