Afdelingslæge til Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme, Rigshospitalet, med funktion på Glostrup matriklen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om afdelingen

Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme udreder og behandler patienter med alle typer neurologiske sygdomme.

Vi har en række forskningsgrupper, der laver både klinisk og basal forskning. Vi uddanner læger på alle niveauer, en opgave vi værdsætter og prioriterer.

Vi modtager akutte neurologiske patienter fra København og den sydlige del af Region Hovedstaden samt specialiserede patienter fra hele landet. Vi har ambulatorier inden for stort set alle neurologiske subspecialer og varetager højt specialiserede funktioner inden for en lang række neurologiske sygdomme.

Afdelingen er fordelt på to matrikler: Blegdamsvej og Glostrup. Glostrupdelen er en stor, bred neurologisk afdeling. Vi tager os af patienter med alle typer neurologiske sygdomme - både akut og ambulant - blandt de 470.000 borgere i den sydlige del af Region Hovedstaden.

Afdelingen varetager årligt ca. 10.000 indlæggelser, 100.000 ambulante kontakter, mange forskellige specialiserede funktioner, har en stor forskningsaktivitet og vi prioriterer både udvikling og uddannelse.

Vi arbejder i teams, hvor der er tilknyttet flere speciallæger med særlig erfaring på området.



Om stillingen

Afdelingslægen bliver tilknyttet Dansk Hovedpinecenter, hvor arbejdet består i at se ambulante patienter. Herudover er der stuegangsfunktion på afdelingens indlagte patienter med alle typer neurologiske sygdomme, især akut neurologi, og vagtfunktion. Der er yderligere mulighed for at deltage i andre funktioner efter interesse og behov.

Sammen vil vi planlægge et efteruddannelsesprogram mhp. at dygtiggøre dig. Supervision og "bed-side" klinisk undervisning af yngre læger er en integreret del af arbejdet.

Afdelingslægen forventes at deltage i relevante forskningsprojekter samt administrative og organisatoriske opgaver.



Kvalifikationer

Speciallæge i neurologi med særlig interesse for hovedpine og ansigtssmerter samt akut neurologi. Gode samarbejds- og kommunikationsevner, engagement samt erfaring med organisatoriske og administrative opgaver er yderligere kvalificerende.



Yderligere oplysninger

Yderligere information om stillingen kan du få ved at henvende dig til konstitueret cheflæge Lars Bendtsen lars.bendtsen@regionh.dk telefon 20294152.

Læs mere om afdelingen på www.rigshospitalet.dk og i vores årsberetning.

Din ansøgning skal sendes elektronisk via linket og vedlægges curriculum vitae.



Tiltrædelse

Den 1.9.2024 eller efter aftale.



Ansøgningsfrist

Søndag d. 30.4.2024



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Glostrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Glostrup Hospital, Valdemar Hansens vej, 2600 Glostrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6030188

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet