Akutmodtagelse for børn og unge søger engageret social- og sundhedsassistent eller pædagog med psykiatrisk erfaring

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du interesse for børn og unge, som har det svært og brænder du for psykiatrien, så er den her stilling noget for dig.



Hvad kommer du til at arbejde med?
På Akutmodtagelsen for børn og unge modtager vi patienter med alle psykiatriske lidelser. Vi har specialfunktion for modtagelse af børn og unge i hele Region Hovedstaden og er den eneste akutmodtagelse for børn og unge i hele Danmark.

Når du bliver en del af akutmodtagelsen, kommer du til at arbejde:

  • Ud fra miljøterapeutiske principper og kontaktpersonsordning, hvor en væsentlig funktion er relations behandling.
  • Miljøterapeutisk, hvor der tages udgangspunkt individuelt ud fra den enkelte unges ressourcer og behov.
  • Recovery-orienteret, med empowerment-tænkning og styrkelse af familie inddragelse.
  • Aktivt med Lean som forbedringsmodel (fokus på og værdi for patienten).
Vores tilgang til behandlingen af patienterne bygger på tillid, åbenhed og troen på, at vi sammen med patienten kan gøre en forskel.



Hvem er vi?
Akut børne- og ungdomspsykiatrisk afsnit på center Glostrup modtager børn og unge til og med 17 år, som har behov for akut psykiatrisk behandling. Afsnittet har også plads til medindlagte forældre.

Det er primært børn og unge med øget selvmordsrisiko, psykotiske tilstande, akutte affekttilstande, ADHD og andre udviklingsforstyrrelser samt svære traumatiske kriser. Afsnittet har plads til 10 indlagte patienter og der er plads til medindlagte forældre. Det er et lukket afsnit.

Vi er en forholdsvis ung personalegruppe, som består af sygeplejersker, pædagoger, social- og sundhedsassistenter, psykologer, socialrådgivere og speciallæger. Vi er uddannelsesafsnit for specialpsykologer og læger samt sygeplejersker og har et bredt tværfagligt samarbejde med fokus på kvalitet.



Arbejdsmiljø, kultur og værdier
Personalet er meget engageret. Vi lægger vægt på åbenhed, og har trivsel som et fast punkt på vores personalemøder. Vi prioriterer sikkerhed højt og arbejder aktivt for at skabe et sikkert miljø for såvel de unge patienter som personalet. Vi har til hver en tid fokus på mindstemiddelprincippet i behandlingen af de unge.

Du kommer på obligatoriske kurser i forebyggelse af konflikter, kognitiv adfærdsterapi samt tvang og selvmords-forebyggelse.

Vi arbejder med Safewards og kognitiv adfærdsterapi og en af vores kerne strategier er fokus på nedbringelse af tvang i psykiatrien. Vi bruger bl.a. gensidige forventninger, milde og positive ord, kommunikativ deeskalering, lær hinanden at kende og beroligende metoder (lysterapi, massagestol, kugledyne, musikstol, NADA-the) og udskrivelseshilsner.

Vi har moderne terapeutiske rammer med stillerum og en skøn have. Akutafsnittet har en travl hverdag, så du skal trives med at have mange bolde i luften.



Vores forventninger
Vi forventer, at du er uddannet social og sundhedsassistent eller pædagog og har erfaring med børn og unge med særlige behov – gerne psykiatrisk erfaring. Som social- og sundhedsassistent fortrækkes det at du har medicinkompetencer, men det er ikke et krav.

Du vægter kvalitet og engagement i dit arbejde og har gode samarbejdsevner. Du er god til at skabe kontakt til børn og deres familie med en anerkendende tilgang, og kan skabe ro og yde omsorg, selv i stressede situationer.

Du er stabil og robust som person, og er omstillingsparat og fleksibel i forhold til arbejdstider og arbejdsopgaver. Du kan trives med at arbejde i et miljø med sygeplejersker, læger og psykologer.



Vi tilbyder

  • God individuel introduktion med fast mentorordning.
  • Et moderne afsnit, som bl.a. er indrettet med dynamisk lys.
  • Et innovativt og aktivt fagligt miljø med bl.a. daglige konferencer, fast ugentlig supervision samt undervisning.
  • En travl og afvekslende hverdag med mulighed for udfordringer og udvikling.
  • En personalegruppe med et højt fagligt engagement, der lægger vægt på en åben og positiv kommunikation.
  • Fleksibilitet ift. vagtplanen – vi går meget op i work life balance.


Løn og vilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen. Vi ønsker, at du starter pr. 1. november 2024 eller efter aftale.

Hvis du er social- og sundhedsassistent, ansættes du i henhold til overenskomst for social- og sundhedspersonale. Hvis du er pædagog, ansættes du i henhold til overenskomst for socialpædagogisk personale ved døgninstitutioner.

Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og FOA eller Socialpædagogernes Landsforbund.

Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale i overenskomsten. Der vil være weekendvagt hver 2. - 3. weekend.

I henhold til lovkrav skal du ved ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevise ren børneattest. Centret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra dig, når de indstiller til ansættelse.



Vil du vide mere?
Har du lyst til at høre mere om stillingen inden du sender din ansøgning, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Camilla Rodenkam Simonsen eller assisterende afsnitsleder Anette Lind på 38 64 06 78 eller camilla.rodenkam.simonsen@regionh.dk. Du kan også kontakte afsnittet på 38 64 05 63.

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".



Er du interesseret?
Ansøgning, CV og uddannelsesbevis sendes via link senest torsdag den 5. september 2024.

Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig.



Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser.

Centeret har to kliniske afdelinger: Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i Regionen.

Herudover har centeret en række støttefunktioner og en forskningsenhed. Samlet er vi ca. 750 medarbejdere, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 9.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret. Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Glostrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Glostrup, Nordre Ringvej , 2600 Glostrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6097150

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet