Ambitiøs klinisk sygeplejespecialist søges til Afdeling for Rygmarvsskader

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi opnormerer med én ekstra klinisk sygeplejespecialist! Har du lyst til at have fokus på at fastholde en høj sygeplejefaglig kvalitet, har du drive og vilje til at videreudvikle højt specialiseret sygepleje og implementere nye tiltag. Så er du måske vores nye kliniske sygeplejespecialist.

Du skal sammen med den eksisterende sygeplejespecialist arbejde for, at afdelingens patienter og pårørende oplever høj faglig kvalitet i de sygeplejefaglige ydelser, og at vi leverer en personcentreret og rehabiliterende sygepleje. Du skal understøtte afdelingens visioner, strategier og udviklingsplan i samarbejde med den sygeplejefaglige ledelse, samt indgå i et tværfagligt team. Samtidig vil du få mulighed for aktivt at indgå og skabe ny forskning i afdelingen.

Vi er optaget af:

  • At udvikle vores speciale, da vi har et stærkt ønske om at starte rehabiliteringen af den akut rygmarvsskadede patient langt tidligere
  • Det gode patientforløb i en høj specialiseret rehabilitering i vores afdeling til videre rehabilitering i kommunerne og ud i patientens eget hjem
  • En fortsat udvikling og understøttelse af den højt specialiserede sygeplejefaglige viden og kompetence inden for rehabilitering af patienter med rygmarvsskade
  • At etablere evidens for ny pleje og behandlingstiltag samt pårørende indsatser
  • At have et højt videns- og informationsniveau i et godt og trygt læringsmiljø
Hvad tilbyder vi dig?

  • Du kommer til at arbejde i en afdeling, hvor vi har et stort fokus på, at vores patienter og deres pårørende oplever sig set, hørt og involveret. Lige nu arbejder vi målrettet med implementering af en tværfaglig teamstruktur i afsnittene, og heri også at styrke den sygeplejefaglige identitet ind i det tværfaglige samarbejde ved at implementere Fundamentals of Care
  • Du vil arbejde i en afdeling, der lige nu er under forandring, og hvor der er mulighed for at tænke nyt, hvilket særligt skyldes vores indflytning i det nye Bodil Eskesen Center for et halvt år siden
  • Du vil have betydelig indflydelse på dine arbejdsopgaver og et tæt samarbejde med den eksisterende sygeplejespecialist
  • En afdeling, hvor du vil have dejlige kollegaer – og hvor du vil arbejde tæt med afdelingens udviklingsterapeuter, kliniske specialister, klinisk uddannelsesansvarlige og ledelsen
  • Mulighed for dedikeret tid til iværksættelse og understøttelse af sygeplejerelateret forskning
Hvad forventer vi af dig?

Vi håber, at du er fyldt med gode ideer og udspil til, hvordan vi kan udvikle og forberede os i vores nye rammer, og at du er fyldt med spørgsmål og med på at prøve nye veje. Samtidig ønsker vi os, at du kan være med til at introducere nye medarbejdere og få dem godt i gang, samt have fokus på fastholdelse og videreudvikling af sygeplejepersonalets faglige kompetencer. Vi har lige udarbejdet et kompetenceudviklingsprogram, som du skal være med til at implementere.

Vi forventer ligeledes, at du er åben for patientrelevante forsknings- og kvalitetsprojekter med fokus på implementering i den kliniske hverdag, som understøtter afdelingens forskningsprofil.

Derudover, så ønsker vi os, at du

  • Har stor erfaring med kvalitets- og udviklingsarbejde
  • Har gode pædagogiske kompetencer, og har erfaring med at både tilrettelægge og afholde undervisning
  • Er kommunikativt stærk – både i skrift og tale
  • Er samarbejdsorienteret i en stærk tværfaglig organisation
  • Kan fungere som faglig sparringspartner for såvel sygeplejegruppen, som sygeplejeledelsen
  • Er interesseret i sparring og samarbejde med afdelingens aktive tværfaglige forskningsmiljø
Dine kompetencer og rammer i ansættelsen:

  • Du har en solid klinisk sygeplejerskeerfaring – gerne fra rehabilitering, neurologien eller andet relevant special for patientgruppen
  • Du har afsluttet eller vil påbegynde en masteruddannelse i klinisk sygepleje
  • Du vil blive ansat på 37 timer ugentligt i hverdage uden vagter – det kan være nødvendigt, at du i introduktionsøjemed følger nye kollegaer i vagt, så de bliver godt klædt på. Du vil skulle deltage i weekendarbejde hver 6. weekend
  • Du vil referere til oversygeplejerskerne i afsnittet
Vil du vide mere?

Du er velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Louise Lund Møller på telefon 2179 3039, hvis du vil høre mere om vores afdeling og stillingen som klinisk sygeplejespecialist. Strategi for sygepleje og rehabilitering og funktionsbeskrivelse kan rekvireres via forespørgsel.

Ansøgningsfrist: 09.01.24

Ansættelsessamtaler afholdes i uge 4.

Tiltrædelse fra 01.02.24 eller efter aftale.

Stillingen er omfattet af bekendtgørelse om indhentning af børneattest.

Om os:

Afdeling for Rygmarvsskader er en af de to afdelinger, der har samlet Afdeling for Hjerne- og Rygmarvsskader i det helt nye Bodil Eskesen Center, RH Glostrup. Aktuelt har afdelingen plads til 43 patienter, delt op i tre forskellige afsnit med plads til 14 - 15 patienter på hvert afsnit – fordelt på både 5-døgns og 7-døgns pladser. Patienterne er indlagt til højt specialiseret neurorehabilitering – vi modtager patienter fra hele Østdanmark, Grønland og Færøerne med en rygmarvsskade. Patienternes alder spænder fra 1 år og opefter.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Glostrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Glostrup Hospital, Valdemar Hansens Vej , 2600 Glostrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5953118

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet