BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du en medarbejder, der trives med ansvar og selvstændighed samtidig med, at du er god til at inddrage dine kollegers erfaringer, når du træffer beslutninger? Og vægter du en tydelig og ordentlig kommunikation, så er du præcis dén, vi leder efter.
Sølund er et plejehjem, hvor vi ser beboernes liv som en helhed med en sammenhængende og kontinuerlig indsats i alle vagtlag. Vi understøtter beboernes livsforløb fra indflytning i alle døgnets timer, mens de bor hos os, og frem til en værdig afslutning. Du bliver en vigtig medspiller i, at vi kan lykkes med denne meningsfulde opgave. Derfor søger vi en ansvarshavende social og sundhedsassistent, som:
- har opdateret erfaring i at identificere og vurdere sygeplejefaglige problemstillinger, igangsætte handlinger, evaluere og følge op på disse
- har et bredt fagligt fundament og erfaring indenfor geriatri. Som ansvarshavende i aftenvagt bliver det netop din vigtige opgave at sikre høj faglighed samt guide og vejlede medarbejderne til at levere en høj kvalitet i både de plejemæssige, sygeplejefaglige og pædagogiske opgaver
- trives med at arbejde selvstændigt, men sætter stor pris på at samarbejde med dine dygtige kolleger fra alle faggrupper
- er fagligt engageret, villig til at udvikle og udfordre dig selv
- har overblikket over sygeplejefaglige opgaver på afdelingerne og varetager disse dér, hvor der er behov. Samtidig forventer vi, at du smøger ærmerne op og træder til og hjælper dine kolleger, når der er behov for det.
Din optik skal formå at zoome ind på ressourcer og potentialer med henblik på at kunne fordele boldene bedst muligt. Dokumentation og handleplaner er en vigtig del af hverdagen, og du skal mestre dansk samt IT på solidt brugerniveau, og som ansvarshavende skal du sikre kvaliteten af den sygeplejefaglige dokumentation.
Ovenstående kriterier er essentielle for, at du kan varetage stillingen og kan løse opgaverne rettidigt, mens det er en stor fordel, hvis du har erfaring som ansvarshavende fra tidligere jobs og har været med til at vejlede og sparre med kolleger.
På Sølund lever beboerne livet for fuld musik
Sølund har 150 beboere og ligger ved Søerne på Nørrebro. Vi er et profilplejehjem med speciale i musik. Vi bruger musikken, som en del af plejen, som stemningsskaber og som aktivitet – musikken favner vores beboere og skaber rammer for et rytmisk hverdagsliv – og her lever beboerne livet for fuld musik.
Med Sølunds særlige DNA og strategiske målsætninger vil vi flytte arbejdspladsen til næste niveau. Vi kan ikke lide at stå stille, men vi udfordrer rutinerne og insisterer på, at faglighed og mennesker folder sig endnu stærkere ud. Vi elsker at tænke kreativt, vende tingene på hovedet og finde nye og bedre løsninger. Det gælder både ledere og medarbejdere.
Ansættelsesforhold
Stillingen er med en arbejdstid på 28 timer ugentligt med weekendvagt hver anden uge. Dine vagter vil ligge onsdag og torsdag i lige uger. I ulige uger vil dine vagter ligge fra onsdag til søndag.
Tiltrædelse den 1. august 2023 eller efter aftale. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger
Har du brug for at vide mere om stillingen, er du mere end velkommen til at kontakte afdelingsleder Daniela Spaqaj på 2365 2447.
Læs mere på vores hjemmeside, hvis du vil vide mere om vores arbejdsplads.
Søg via linket senest tirsdag den 20. juni 2023
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Glostrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=192523&DepartmentId=21882&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5848091