BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du øje for detaljen og brænder for at levere god kundeservice? Så er du måske vores nye servicerådgiver!
Vi søger en dygtig kollega til at repræsentere mærkerne Volkswagen og Audi. Har du et stort servicegen og erfaring fra autobranchen – så læs endelig videre.
Som servicerådgiver er det din vigtigste opgave at sikre de gode kundeoplevelser og levere kundebetjening på et meget højt niveau. Det er en central og koordinerende rolle, hvor du er en vigtig del i samspillet om at få dagen til at gå op.
Dine opgaver
- Du rådgiver om servicemuligheder, afdækker kundens behov og opretter værkstedsordrer
- Du vurderer garantier og servicekontrakter, koordinerer aftaler og sikrer at reparationer udføres korrekt.
- Personlig rådgivning for at sikre langsigtet kundeloyalitet og tilfredshed
- Sikrer bilens vej igennem forretningen via modtagelse, udlevering og efterfølgende fakturering
Om dig
Du er servicerådgiver/værkfører eller har en teknisk uddannelse fra autobranchen.
Du trives med rådgivning og anvender din tekniske knowhow i dialogen med kunderne. Det er vigtigt, at du er omstillingsparat og kundemindet, så kunden altid får en positiv og professionel oplevelse. Du har flair for digitale tjenester og er også klar til at korrespondere og møde kunden i dette univers.
Du tager ansvar for vores kunder igennem alle processer, og giver gerne dine kolleger en ekstra hånd i en travl situation. Vi har et rigtig godt sammenhold på arbejdspladsen, og vægter et positivt arbejdsmiljø.
Det er en forudsætning for stillingen, at du har kørekort i kategori B.
Om os
Semler Mobility Glostrup er en del af Semler Gruppen, som har over 100 års erfaring inden for import og salg af biler, og består af mere end 3.000 medarbejdere. Vores specialiserede medarbejdere og mangeårige erfaring giver os en stærk placering på markedet. Det kræver, at vi er dedikerede og sætter en ære i vores arbejde hver eneste dag.
Vi gør meget for at du får mulighed for at udvikle dig i dit arbejde, og du vil blive en del af en stor og dedikeret organisation. Vi tilbyder en løn efter dine kvalifikationer, sundhedssikring og andre fordelagtige medarbejdergoder.
Lyder det som noget for dig?
Hvis du kan se dig selv i stillingen, så søg gerne allerede i dag!
For yderligere information, er du velkommen til at kontakte servicechef Mark Søegaard Lerche på telefon 43 26 19 05.
Vi glæder os til at høre fra dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Glostrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
AUTOHUSET GLOSTRUP A/S, Hovedvejen, 2600 Glostrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1730&ProjectId=143734&DepartmentId=18967&MediaId=5&SkipAdvertisement=False
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5905012