Barselsvikar som socialrådgiver med fokus på behandlingspsykiatrien i Glostrup

dato

Da vores kollega skal på barsel, har vi et attraktivt barselsvikariat, med mange udviklingsmuligheder som socialrådgiver ledigt. Du søger måske nye udfordringer, eller interesserer dig for behandlingspsykiatrien? Så kunne denne stilling være noget for dig.


Velkommen til et stærkt og engageret socialrådgiverteam
Du bliver en del af en engageret og velfungerende socialrådgivergruppe på Psykiatrisk Center Glostrup, hvor vi har et stærkt fagligt fællesskab og et tæt samarbejde.


Om stillingen
Du vil blive tilknyttet to af de intensive døgnafsnit på Brøndbyøstervej med 13 sengepladser på hvert sengeafsnit, og efter behov vil der også være opgaver på tværs af andre afsnit og enheder og de to sengematrikler.
Du bliver en del af det tværfaglig behandlerteam, hvor du samarbejder tæt med læger, plejepersonale, psykologer, ergo- og fysioterapeuter, sekretærer m.fl.

Brøndbyøstervej rummer åbne og intensive døgnafsnit, og du vil få en alsidig og varieret hverdag med mange samarbejdsflader.

Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø og af en samlet socialrådgivergruppe på centret på i alt 30 socialrådgivere. På sengeafsnittene på Brøndbyøstervej og Nordstjernevej bliver du en del af et team på i alt 10 socialrådgivere.


Din rolle og dine arbejdsopgaver
Som socialrådgiver får du, i samarbejde med dine kolleger, en vigtig rolle i at sikre kvalitet i sammenhængende indsatser til patienter der både modtager ydelser i sundhedsvæsenet og i det kommunale system.

Region Hovedstadens psykiatri har i samarbejde med kommunerne besluttet at netværksmøder er den samarbejdsform, der bruges i det tværsektorielle samarbejde, og du vil i samarbejdet med afdelingerne blive ansvarlig for afholdelse af disse møder.

Region Hovedstadens Psykiatri har et stort fokus på børn som pårørende, og du vil være ansvarlig for at henvise til familiesamtaler og børnekurser. Du vil også kunne blive ansvarlig for afholdelse af både familiesamtaler og børnekurser.

Desuden arbejder vi med udskrivelsesaftaler/koordinationsplaner, som du i samarbejde med lægen vil deltage i udarbejdelsen af. Som en del af dette arbejde skal der foretages sociale screeninger, som du vil skulle udarbejde på alle indlagte patienter.

Ved sygdom og ferie vil der forekomme opgaver på tværs af døgnafsnit og matrikler.


Hvem er du?
Du er uddannet socialrådgiver, og vi forestiller os, at du har erfaring fra psykiatrien eller fra arbejdet med udsatte borgere. Derudover søger vi dig, der;

  • Har en kreativ og professionel indstilling til socialrådgiverarbejdet
  • Har kendskab til sociallovgivningen og det kommunale system
  • Er klar og enkel i sin kommunikation
  • Kan arbejde både selvstændigt og i tæt samarbejde med andre
  • Er fleksibel, struktureret og trives i en travl hverdag
  • Er engageret, har et godt humør - og vil være en god kollega
3 gode grunde til at blive vores kollega

  • Hos os har vi et godt sammenhold, og vi værdsætter vores gode kollegaskab.
  • Du får både monofaglige socialrådgivermøder med teamets andre socialrådgivere og tværfaglige møder, hvor vi lægger stor vægt på samspillet i vores arbejde.
  • Du kommer til at arbejde alsidigt og tværfagligt og får indsigt i både ambulante enheder, åbne og intensive døgnafsnit på to af centerets fem matrikler.

Vi tilbyder

  • Et spændende job med varierende funktioner
  • Indflydelse på tilrettelæggelsen af eget arbejde
  • Mulighed for deltagelse i intern og ekstern undervisning
  • Opkvalificering gennem undervisning
  • Mulighed for tæt sparring med andre socialrådgivere på centret.
Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende socialrådgiver Marlene Johannessen på tlf.: 24 62 79 83.


Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er til besættelse 1. januar 2026 eller efter aftale, og er et tidsbegrænset barselsvikariat.

Ved spørgsmål om løn og ansættelsesvilkår er du meget velkommen til at tage kontakt til TR Pernille Dam Ljørring 21 19 07 32

Du ansættes i henhold til overenskomst for socialrådgivere, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid.


Er du vores nye kollega?
Send din ansøgning, cv og uddannelsesbevis via linket senest tirsdag den 11.november 2025.

Vi forventer at afholde samtaler den 14. og 17. november 2025.



Psykiatrisk Center Glostrup er en del af Region Hovedstadens Psykiatri og Københavns Universitetshospital.

Psykiatrisk Center Glostrup varetager en bred vifte af psykiatriske opgaver fordelt på 5 matrikler. Centret omfatter døgnåben psykiatrisk skadestue og har i alt ca. 200 senge beliggende på Nordstjernevej og Brøndbyøstervej samt 16 ambulatorier fordelt på 5 matrikler.

Psykiatrisk Center Glostrup har således tilknyttet tre psykiatriske ambulatorier. Desuden tre OPUS-teams, et ADHD/autismeambulatorium, et stort psykoterapeutisk ambulatorium og en række regions- og højt specialiserede funktioner, blandt andet indenfor skizofreni, oligofreni, gerontopsykiatri, behandling af patienter med selvskade, ADHD/autismer og retspsykiatri.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Glostrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Psykiatrisk Center Glostrup, Nordre Ringvej , 2600 Glostrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-11-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/c3715738-80d7-43ed-b25f-f1c54582fde7

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet