BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Center for Sundhed og Velfærd i Glostrup Kommune søger en barselsvikar for vores forebyggelses- og sundhedskonsulent fra 1. juni 2024 til og med 31. marts 2025. Stillingen er på 35 timer ugentligt.
Er du engageret og god til at bygge relationer, samtidig med at du skaber resultater i samarbejde med borgere og samarbejdspartnere så er det lige dig, vi har brug for.
Stillingens indhold
Som sundheds- og forebyggelseskonsulent vil du skulle varetage opgaver i forhold til at styrke forebyggelsesindsatsen i kommunen, herunder indgå i proces omkring en ny forebyggelsespolitik. Du vil skulle varetage og indgå i en række indsatser som allerede er igangsat og medvirke til at opstarte nye.
Konkret vil arbejdsopgaverne omhandle:
- Indgå i proces omkring en ny forebyggelsespolitik i kommunen – færdiggørelse til politisk vedtagelse, plan for implementering, samt koordinering af projekter under den nye forebyggelsespolitik
- Medvirke til at styrke den forebyggende indsats for hjemmeboende borgere over 65 år, med fokus på de forebyggende hjemmebesøg
- Gennemføre sundhedssamtaler med unge og voksne, herunder Forebyggende samtaler om alkohol
- Medvirke til at koordinere den lokale indsats for unge i det 10-kommunale, 10-årige projekt: ’Klar livet – uden røg og rusmidler, samt være tovholder for den lokale indsats i det 3-årige projekt ’Klar livet i fællesskaber uden nikotin’, hvor du også forventes at indgå i forskellige tværkommunale grupper i relation til projektet
- Medvirke i den overordnede indsats for Tobaks- og nikotinforebyggelse
- Formidling og PR for kommunens sundhedsindsatser og forebyggelsesindsatser, herunder annoncering og materiale
Mange af opgaverne udføres i tæt samarbejde med kollegaer i sundhedsteamet og Centerchefen
Dine kvalifikationer og kompetencer
Vi lægger vægt på, at du har:
- en sundhedsfaglig professionsbachelor med en overbygning.
- kendskab til at arbejde med forebyggelse og sundhedsfremme på et strategisk niveau.
- erfaring med brug af Den motiverende samtale
- interesse og motivation for at arbejde med og for borgere i alle aldre
- forståelse for, hvad det vil sige at arbejde i en politisk ledet organisation,
- erfaring med at opstarte og lede processer/projekter samt monitorering og evaluering af indsatser
- har gode mundtlige og skriftlige kommunikationsevner og kan tilpasse information til forskellige målgrupper
Som person ønsker vi, du er
- udadvendt og trives med tæt borgerkontakt
- resultatorienteret og har gennemslagskraft
- positiv, energisk og samarbejdsorienteret
- nysgerrig og på udkig efter ny viden
- indgår i teamet og medvirker i opgaver – analytiske så vel som administrative og praktiske
Om os
Center for Sundhed og Velfærd er et fagcenter, som dækker opgaveområderne: Sundhedsfremme og forebyggelse for borgere i alle aldre, genoptræning, rehabilitering, visitation, hjælpemidler, hjemmepleje, hjemmesygepleje, dagcentre og plejeboliger. Desuden har vi ansvaret for elever og studerende i praktik i vores drift. Centret har tværgående samarbejde og arbejdsopgaver i forhold til kommunens øvrige centre. Kommunens centerstruktur består af 5 fagcentre og 3 kompetencecentre.
Center for Sundhed og Velfærd har ansvaret for den faglige kvalitet og den strategiske udvikling på sundheds- og ældreområdet. Det er centrets opgave at sikre at kommunen lever op til love og nationalt fastlagte rammer på området, og at vores egne fastlagte mål og kvalitetsstandarder bliver overholdt. Dertil er det centrets opgave at betjene politiske udvalg og direktører med sager og oplæg på området.
Du kommer organisatorisk til at sidde i afdelingen Sundhed, Udvikling og Uddannelse, som er en del af Center for Sundhed og Velfærd. Her vil du indgå i et team med andre medarbejdere på forebyggelses- og sundhedsområdet, og vil i det daglige ledelsesmæssigt referere til centerchefen. Den fysiske placering af din arbejdsplads er hovedsageligt på Glostrup Rådhus. Opgavevaretagelsen kan indebære fremmøde på andre lokationer i Glostrup og omegnskommunerne.
Glostrup Kommune tilbyder blandt andet:
- En alsidig og spændende arbejdsplads med høj faglighed
- Mulighed for fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden
- En organisation med en uhøjtidelig tone, fokus på godt arbejdsmiljø og plads til humor
- God introduktion til organisationen generelt, og særligt til Center for Sundhed og Velfærd og dine nye kolleger i afdeling for Sundhed, Udvikling og Uddannelse
Der er tale om en midlertidig stilling i perioden 1. juni 2024 til 31. marts 2025 på 35 timer ugentligt. Løn og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist
Ansøgning inklusive bilag skal være os i hænde senest d. 11. april 2024.
Stillingen skal søges elektronisk
Ansættelsessamtaler afholdes d. 19. og 23. april 2024. En eventuel 2. samtale vil ligge d. 25.april.
Hvis du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Barbara Lisemose
Centerchef, Center for Sundhed og Velfærd
Barbara.Lisemose@glostrup.dk
Tlf.: 2487 1847
Ansøgningsfrist:
11. april 2024
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Glostrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Glostrup Kommune, Rådhusparken, 2, 2600 Glostrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6017400