Beredskabsmedarbejder med lyst til alsidige udfordringer i Banedanmark

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du klar til at være en alsidig og omstillingsparat medarbejder? Ønsker du at spille en afgørende rolle i udviklingen af vores beredskab og arbejde på tværs af vores områder? Så er du måske vores næste beredskabsmedarbejder til spændende opgaver.

Beredskab Banedanmark er i en rivende udvikling, vi får flere arbejdsopgaver og derfor udvider vi da vi ønsker at gøre vores beredskab endnu mere robust.

Jobbet

Som beredskabsmedarbejder vil du hovedsageligt møde ind i Glostrup, men der kan også forekomme mindre rejseaktivitet, herunder til Fredericia og Roskilde. Dette giver dig en unik indsigt i vores opgaver på tværs af vores områder og en central rolle i udviklingen af Banedanmarks beredskab.

Vores beredskab arbejder med specialiseret materiel og køretøjer, primært i tilfælde af afsporing, nedbrud på tog eller ulykker. Du vil også deltage i reparationer, renovering og vedligeholdelse af vores vognpark samt 2 vejs køretøjer og på vores værksted som er tilknyttet beredskabet udføre mindre opgaver.

Hvem leder vi efter

Vi søger en kollega med erfaring indenfor beredskab – det vigtigste er, at du har lyst til at blive en del af beredskabsmiljøet og er villig til at lære og udvikle dig. Du bør også have interesse for håndværksfaget, herunder at udføre reparationer, arbejde med værktøj og håndtere store maskiner.

Krav til jobbet

  • Da du skal deltage i beredskabsvagt, skal du kunne nå vores Glostrup-placering inden for 1 time.
  • Kørekort til C/CE er påkrævet, og det er en fordel, hvis du har krancertifikat til mobilkraner over 30 tons meter.
  • Som en del af beredskabsvagten udfører du sikkerhedsklassificeret arbejde og du skal derfor
  • opfylde helbredskravene på jernbaneområdet. Du vil derfor før opstart skulle sikre, at der bl.a. bliver lavet en lægelig vurdering af hørelse, synssans, farvesans, sukkersyge, epilepsi, hjertekarsygdomme mv.
Hvis du vil vide mere om kravene, kan du læse mere på Trafik- og Byggestyrelsens hjemmeside.

  • Du har lyst til at udvikle dig og lære nyt hurtigt. I din oplæringsperiode følger du en af dine kolleger i teamet i det daglige, både på værkstedet og til beredskabsopgaver.
  • Du skal ved opstart gennemgå en række interne kurser, i blandt andet jernbanesikkerhed. Vi ønsker at du bliver en naturlig del af vores sektion, med plads til også at sætter dit præg på den forsatte udvikling af vores område. Det forventes at du kan registrere data og at du har et godt kendskab til IT.
Hvad kan du forvente

  • En alsidig hverdag med spændende udfordringer i beredskabet samt på vores værksteder.
  • Gennemsnitligt 120 udkald om året i beredskabet.
  • Kurser og træning for at klæde dig på til specialiserede opgaver.
  • Deltage i øvelser
  • Gode kollegaer og en støttende ledelse
Da vi naturligvis ikke kan forudsige mængden af opgaver, er det helt afgørende, at du trives med både at være klar til at ulykken sker og imellem dem, at kunne arbejde på værkstedet samt løse ad hoc-opgaver som styres i det daglige af vores produktionsleder.

Din arbejdstid

Din uge vil være varieret med arbejdsdage fra kl. 07.00 – 19.00 på hverdage, efterfulgt af rådighedsvagt hjemmefra. Du vil også have normale arbejdsdage fra kl. 07.00 – 14.00 og indlagte fridage. Weekend- og helligdagsvagter håndteres via rådighedsvagt med forventning om vagt hver tredje weekend.

Sikkerhed og udvikling

Du skal trives i et miljø med skiftende tempo, hvor du kan blive kaldt til uheldsstedet med kort varsel. Du vil også deltage i øvelser og få mulighed for at udvikle dig fagligt. Vi forventer, at du kan arbejde med IT og registrere data.

Løn

Du ansættes efter gældende overenskomst, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontaktet sektionschef Aksel Christensen på 61968604. Send din ansøgning, CV og relevante certifikater snarest muligt, idet vi løbende indkalder til samtaler.

For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne. Vi glæder os til at læse din ansøgning.

Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Glostrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43, Carsten Nieburhs Gade , 1577 København V

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5971307

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet