BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Ernæringssektionen på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (SCIENCE), Københavns Universitet søger en eller to bioanalytikere til tidsbegrænsede stillinger med tiltrædelse 1. oktober 2023 eller snarest derefter. Ansættelse udløber efter et år, men med mulighed for forlængelse.
Om os
Institut for Idræt og Ernæring (NEXS) beskæftiger sig med forskning, uddannelse, innovation og formidling inden for ernæring, humanfysiologi og idræt på højeste internationale niveau og dækker såvel sundhedsvidenskabelige som humanistiske og samfundsvidenskabelige discipliner.
Læs mere her: Institut for Idræt og Ernæring – Københavns Universitet (ku.dk)
Ernæringsforskningen foregår på Frederiksberg Campus, hvor også vores bioanalytikere har kontorer og forsøgsfaciliteter. Sektionen gennemfører måltidsstudier og længerevarende kostinterventionsstudier med enkelte fødevarer eller helkost hos børn og voksne forsøgsdeltagere. Bioanalytikerne arbejder i Danmark, men der er mange samarbejder i både høj- og lavindkomstlande. Deltagerne kan være raske eller tilhøre risikogrupper for sygdom eller fejlernæring. Sektionen udvikler nye målemetoder for kostindtag, ernæring og sundhedseffekter med anvendelse af moderne laboratoriemetoder. Flere projekter har fokus på sund, bæredygtig kost.
Målet er at skabe det videnskabelige grundlag for ernæringsmæssige strategier, med det overordnede formål at fremme sundhed og forebygge sygdom.
Læs mere her: Forskning – Københavns Universitet (ku.dk)
Arbejdsopgaver
Dine arbejdsopgaver omfatter helt overordnet at stå for den praktiske gennemførelse af vores projekter med frivillige forsøgspersoner, herunder blodprøvetagning via venflon, urin- og fæces-opsamling, samt analyser med mange forskellige typer af udstyr. Det forventes at du deltager i den daglige drift af laboratoriet samt assisterer med tilsyn og vedligehold af apparatur. Du vil blive oplært i laboratoriets funktioner, herunder opsætning af analyser, kvalitetssikring og kontrol og apparatur. Med mange gæster og kolleger fra andre lande er engelsk ofte arbejdssprog.
Vi forventer
- At du er uddannet bioanalytiker
- At du har interesse for eller erfaring med forskningsprojekter eller lignende
- At du kan arbejde selvstændigt og tage initiativ
- At du er god til IT og kan arbejde i digitale platforme
- At du taler og forstår dansk og kan engelsk på brugerniveau
- At du kan samarbejde og være en god kollega
Vi tilbyder
Et attraktivt og selvstændigt job i et internationalt miljø på et spændende institut. Vi er engagerede kolleger, der har en uhøjtidelig, åben og respektfuld omgangstone og lægger vægt på kvalitet, faglighed og dynamik i arbejdet. Vi er en fleksibel arbejdsplads, der prioriterer kontinuerlig faglig og personlig udvikling samt en passende balance mellem arbejdsliv og privatliv. Vi tilbyder desuden en bred vifte af personalegoder samt gratis parkering.
Løn og ansættelsesforhold
Ansættelsen som bioanalytiker sker efter overenskomst mellem Skatteministeriet og Danske Bioanalytikere. Der vil være mulighed for forhandling af yderligere tillæg efter kvalifikationer. Den ugentlige arbejdstid er i udgangspunktet gennemsnitligt 37 timer.
Din ansøgning
Er du interesseret i stillingen, beder vi dig sende en elektronisk ansøgning med bilag via Jobportalen (tryk på linket "SØG STILLINGEN" nederst i opslaget) senest mandag den 31. juli 2023.
Ansættelsessamtaler vil finde sted i uge 34 august 2023.
Universitetet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Yderligere oplysninger
Instituttet har ca. 250 medarbejdere. Instituttet er delt på hhv. Rolighedsvej 26 (Frederiksberg) og Nørre Allé 51 (København N). Primære tjenestested bliver Frederiksberg Campus på adressen Rolighedsvej 26.
Spørgsmål til stillingen kan rettes til Professor Lars Ove Dragsted, ldra@nexs.ku.dk
Du kan læse om instituttet på www.nexs.ku.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Glostrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
KU - SCIENCE - NEX, Nørre Allé 51, 2200 København N
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1307&ProjectId=159504&DepartmentId=18967&MediaId=4632&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5854245