Har du lyst til at være en del af hverdagen i en dynamisk arbejdsplads med fokus på et højt fagligt niveau? Kan du tale med alle typer mennesker med en anerkendende og empatisk tilgang?
På grund af opnormering søger vi en administrativ medarbejder på 37 timer pr. 1. april 2026 eller snarest derefter.
Om Tilsynsafdeling Glostrup og dine arbejdsopgaver
Tilsynsafdeling Glostrup arbejder med dømte, der har fået tilsyn enten i forbindelse med en betinget dom, en prøveløsladelse eller en behandlingsdom.
Vi fuldbyrder samfundstjenestedomme og domme med andre vilkår, f.eks. alkoholistbehandling. Desuden udfærdiger vi personundersøgelser og deltager i retsmøder.
Vi spiller også en rolle i det kriminalitetsforebyggende arbejde, f.eks. i samarbejdet med psykiatri, vestegnens kommuner og politiet.
Målet for vores arbejde er at støtte klienterne til at leve en kriminalitetsfri tilværelse.
I administrationen ekspederes vores klienter professionelt og respektfuldt såvel personligt som telefonisk. Endvidere får du et tæt samarbejde med vores eksterne såvel som interne samarbejdspartnere.
Af administrative arbejdsopgaver vil der derudover være tale om fx registrering af indkommen post, oprettelse og fordeling af personundersøgelser og tilsyn til sagsbehandlere samt diverse ad hoc og praktiske opgaver.
Desuden indeholder stillingen kontrol af samfundstjeneste både telefonisk og ved fysisk besøg på samfundstjenestestedet, hvorfor kørekort er påkrævet.
Der vil blive lagt vægt på, at du er serviceminded, god til at samarbejde samt til at være et sted, hvor der sker mange spændende ting – nogle gange på samme tid.
Vi forventer at du:
- har en administrativ kontoruddannelse
- har erfaring for klientgruppen i kommunalt eller statsligt regi
- kan formulere dig mundtligt og skriftligt
- er struktureret og systematisk i sagsarbejdet
- har kørekort
- har en anerkendende tilgang til, og respekt for, forskellige behov ved klienterne og samarbejdspartnere
- er en dygtig og aktiv team- og medspiller
- kan arbejde på almindeligt brugerniveau i programmer som word, excel og hurtigt tilegner dig ny viden i andre programmer
Vi tilbyder:
- et meget alsidigt og ansvarsfuldt arbejde
- et arbejdsområde i konstant udvikling og forandring
- en god introduktion til opgaverne
- et godt arbejdsklima
- gode, dygtige og engagerede kolleger, der løser opgaverne i fællesskab
- selvstændigt råderum i arbejdstilrettelæggelsen
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO) - Det Statslige Område samt Organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) samt principperne om Ny Løn.
Stillingen er på 37 timer ugentligt, og er ledig til besættelse pr. 1. april 2026 eller snarest derefter.
Ansættelsesområdet er Danmarks Fængsler.
Ansættelsesstedet er Tilsynsafdeling Glostrup, Stationsparken 29, 2600 Glostrup.
Ansøgning
Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal være modtaget i vores rekrutteringssystem senest onsdag den 11. februar 2026.
Ved at søge elektronisk sikrer du, at ansøgningen modtages korrekt og dermed, at du kommer i betragtning til den ledige stilling.
Ansættelsessamtalerne forventes at foregå i uge 8.
Hvis du indkaldes til samtale, bedes du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Danmarks Fængsler må indhente oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.
Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV.
Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.
Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedschef Nete Jørgensen tlf. 7255 4174
Om Danmarks Fængsler, Fængselskreds Øst
Fængselskreds Øst består af et kredskontor og ni institutioner fordelt på hele Sjælland, Bornholm og Færøerne.
Institutionerne består af to åbne og to lukkede fængsler, 15 arresthuse, syv tilsynsafdelinger, fire fodlænkeafdelinger, Ungetilsyn, fire udslusningsfængsler, et udlændingecenter, et udrejsecenter samt en transport og bevogtningsenhed.
I alt ca. 2000 ansatte.
For yderligere information om Danmarks Fængsler henvises til hjemmesiden www.danmarksfængsler.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Glostrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
KiF Glostrup, Stationsparken, 2600 Glostrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-02-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/08a450aa-0ae3-448c-ac0c-86497c59af0d