Bliv administrativ regnskabsmedarbejder hos DEKS med fleksible arbejdstider på Rigshospitalet

dato

Vil du være en del af en spændende arbejdsplads, hvor du både arbejder selvstændigt, men også samarbejder med dine kolleger i løsningen af forskellige regnskabs- og administrationsopgaver, så er denne stilling måske noget for dig.

Om jobbet

DEKS søger en administrativ medarbejder til en fast stilling på 25 timer om ugen med start 1. august 2025.

Dine primære arbejdsopgaver vil være regnskab, ordrebehandling og andre administrative opgaver herunder fx kundehenvendelser – vores kunder er primært danske hospitalslaboratorier, men også laboratorier fra udlandet og diagnostiske firmaer som deltager i programmer til ekstern kvalitetssikring.

Du vil være med til at registrere og behandle ordrer i vores eget it-system og betaling af fakturaer, som sker i SAP i samarbejde med regnskabsafdelingen på Rigshospitalet. Du skal desuden deltage i forberedelserne til DEKS’ årlige kongres, DEKS Brugermøde samt andre organisatoriske opgaver. Det er ikke et krav, men hvis du har erfaring med databaser eller programmering, er der på sigt mulighed for 30 timer om ugen.

Da vi har kunder og leverandører fra både ind- og udland, er det vigtigt, at du er god til dansk og engelsk i både skrift og tale.

Kort om DEKS

DEKS (Dansk institut for Ekstern Kvalitetssikring for laboratorier i Sundhedssektoren) er en landsdækkende, indtægtsdækket serviceorganisation som udbyder eksterne kvalitetssikringsprogrammer og kontrolmaterialer. DEKS udarbejder selv eksterne kvalitetssikringsprogrammer, men flere hentes også fra udenlandske samarbejdspartnere.

Der er 11 ansatte i DEKS: to administrative medarbejdere (hvor du vil være den ene), to bioanalytikere, en kvalitetskoordinator, tre kemikere, en laboratoriemedhjælper, en IT-specialist og en institutchef.

Vi tilbyder

  • En fast stilling på 25 timer med flextid
  • Personlig frihed og selvstændighed i arbejdet
  • Et spændende arbejde i et tværfagligt team med plads til humor og kollegial omsorg
Om dig

  • Du har erfaring med regnskabssystemer, gerne SAP
  • Du er imødekommende og serviceminded
  • Du er god til IT -systemer og vil gerne lære nyt
  • Du kan arbejde selvstændigt og kan selv prioritere og koordinere dine opgaver
  • Du har gode kommunikationsevner på både dansk og engelsk
Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for administrations- og IT-personale m.fl. mellem HK/Kommunal og Regionernes lønnings- og takstnævn. Du vil være ansat i Region Hovedstaden med tjeneste hos DEKS på Rigshospitalet - Glostrup

Ansøgningsprocedure

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte institutchef Gitte Henriksen på telefon 38 63 44 01.

Vi holder løbende samtaler, og de sidste finder sted i uge 26. Ansøgningsfristen er mandag den 23. juni 2025 kl.12.00.

Send din ansøgning, CV samt uddannelsesbeviser online via linket her på siden.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Glostrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Glostrup Hospital, Nordre Ringvej, 2600 Glostrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-06-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/ea7c0e35-0f0c-4231-9d70-6ce7e2c5514e

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet