Bliv afdelingschef for digital transformation i dansk politi

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at sætte den strategiske retning for digitaliseringen af dansk politi? Som en del af Politiområdets øverste ledelse skal du bidrage til, at Rigspolitiet i de kommende år videreudvikler og forstærker eksekveringskraften af politiets it-udviklingsprojekter til gavn for hele dansk politi.

 

Den digitale udvikling og modernisering af politiet står øverst på Rigspolitiets dagsorden. Politiets opgaveløsning er i stigende grad afhængig af moderne it-løsninger, ligesom den accelererende teknologiske udvikling har betydning for politiets mulighed for at følge med kriminalitetsudviklingen. 

 

Derfor er der oprettet en ny afdeling i Rigspolitiets Politiområde – afdelingen for operativ teknologi – og vi søger en afdelingschef for den nye afdeling.

Vi tilbyder en lederstilling, der spænder bredt mellem udvikling og drift i Rigspolitiet, og du skal stå i spidsen for at gennemføre store it-projekter for hele dansk politi og håndtere politiets meget store it-udviklingsportefølje.

Afdelingen har ansvaret for udviklingen og driften af en lang række af politiets systemer inden for bl.a. efterforskning, beredskab og grænseforvaltning. Samtidig skal afdelingen sikre, at der følges op på de forretningsmæssige udviklingsbehov i politiet. Afdelingen består af to centre med hver sin centerchef – Center for Politifaglig Udvikling og Center for Forretningssystemejerskaber. Der er pt. ca. 55 ansatte i afdelingen med både politifaglige og civil baggrund, ligesom mange projekter gennemføres med indlån fra politikredsene og ekstern bistand. 

Afdelingen har et meget tæt samarbejde med de øvrige dele af Rigspolitiet, politikredsene samt Justitsministeriets departement.

 

Dine kompetencer
Du er en erfaren leder med en akademisk baggrund og kendskab til politiets virksomhed, og du har i din karriere beskæftiget dig med it-udvikling.  

Du har erfaring med at arbejde i en offentlig organisation, hvor opgaverne er mangeartede, den offentlige bevågenhed høj, og forventninger ofte skifter. 

Du er en engageret og samarbejdende leder, der har en veludviklet evne til at etablere gode og konstruktive samarbejdsrelationer med interne såvel som eksterne samarbejdspartnere. Du er analytisk stærk, du har eksekveringskraft, og du trives godt i en til tider hektisk hverdag med korte tidsfrister og høj faglighed. 

 

Løn- og ansættelsesvilkår
Dine løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten samt cirkulære om åremålsansættelse. 

Stillingen er klassificeret i løngruppe 1/lønramme 37, og ansættelse vil ske på åremålsvilkår.

Er du i forvejen ansat som tjenestemand i politiet, kan du bevare din ansættelsesform. For tjenestemænd stiles ansøgning til Hans Majestæt Kongen.

 

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Dit arbejdssted bliver Politiområdet i Rigspolitiet med aktuel adresse Ejby Industrivej 33, 2600 Glostrup. Der er dog planer om, at Politiområdet skal flytte til en ny lokation i Københavns Sydhavn inden for de kommende år. 

Rigspolitiet har røgfri arbejdstid.

 

Kontakt
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte politidirektør Lene Steen via PA Mette Bäcklund Andersen på tlf. 23 81 00 17. Du kan finde generel information om politiet på www.politi.dk.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Samtaler forventes afholdt kort efter ansøgningsfristen.

 

I politiet arbejder vi alle sammen for tryghed og sikkerhed

I politiet arbejder mere end 16.000 medarbejdere sammen om at forebygge og forhindre kriminalitet. Vi er alle dybt engagerede i at sikre, at Danmark er et trygt og sikkert sted at bo og leve – uanset om vi arbejder med den nære politiindsats som betjent, som efterforsker eller om vi bidrager til en af de mange andre vigtige funktioner i politiet.

Rigspolitiet er politiets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for Danmarks i alt 15 politikredse fordelt på 12 kredse i Danmark, politiet i Grønland og på Færøerne samt National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK). I Rigspolitiet udvikler vi strategier, koordinerer politiets arbejde på landsplan og arbejder med en lang række opgaver blandt andet økonomistyring, it-udvikling, juridisk rådgivning, presse og kommunikation, politisk betjening, indkøb af politiets udstyr og køretøjer samt HR-opgaver.

Lær os bedre at kende på www.jobipolitiet.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Glostrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

RP, Ejby Industrivej 41, Ejby Industrivej, 2600 Glostrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6133214

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet