Centerøkonom, der kan lede med hjerne og nerve Er du vores nye teamleder af økonomifunktionen i Neurocentret på Rigshospitalet? – et job med mening, og hvor du kan være med til at gøre en forskel.
Hvem er vi?
I Neurocentret på Rigshospitalet behandler vi patienter med hjerne-, nerve- og rygmarvssygdomme. Vi kan hjælpe alle disse medmennesker fordi vi har landets fremmeste specialister inden for alle de relevante specialer, herunder Nordeuropas største hjernekirurgiske afdeling. Vi er ca. 1.600 medarbejdere i Neurocentret som tilbyder den ypperste udredning, behandling, pleje, forskning og uddannelse inden for hjerne- og nervesygdomme, som i sig selv gør det til en fantastisk arbejdsplads med et tydeligt formål.
Den bærende kultur for alt vores arbejde er gensidig tillid til patienterne, de pårørende og hinanden. Vi tror på at stærke relationer er det vigtigste fundament for at kulturen lever i praksis.
I Neurocentret har vi styr på vores økonomi og vi arbejder løbende med udvikling inden for rammekonceptet værdibaseret sundhed og effektiv ressourceudnyttelse. Endvidere har centret som prioriteret fokusområde at arbejde med datadrevet ledelse og korrekt registreringspraksis, indsatser som du og dit team er vigtige medspillere i og hvor I har en central tovholderfunktion.
Du kan læse mere om centret på:
https://www.rigshospitalet.dk/afdelinger-og-klinikker/neuro/Sider/default.aspx
Hvem er du? Du er økonom (cand.polit., cand. merc eller lignende) med et brændende ønske om gennem dit arbejde at gøre en forskel for andre mennesker og samfundet. Du har erfaring med tværfaglig ledelse af faglige specialister.
Som centerøkonom i Neurocentret bliver du teamleder for 4 medarbejdere i økonomifunktionen, som i fællesskab med centerledelsen er ansvarlig for centrets økonomi på samlet 1,3 mia.kr. med fokus på kontinuerlig udvikling af vores patientbehandling, forskning og uddannelse. Foruden faglig ledelse og personaleledelse af de 4 medarbejdere i økonomifunktion, vil du være udførende i den løbende økonomistyring, som foregår i tæt samarbejde med de enkelte afdelinger i Neurocentret, og Rigshospitalets centrale Økonomi- og planlægningsafdeling.
Som teamleder behandler du dine medarbejdere med respekt og udviser dem tillid. Du giver dem mulighed for at udvikle deres kompetencer i overensstemmelse med centerets strategi og fokusområder. Du er visionær og hjælper vores afdelingsledelser og centerledelsen med på bedste måde at forløse centrets potentiale indenfor vores økonomiske ramme.
Du kommer til at indgå i en centerstab bestående af 10 erfarne kolleger, som har forskellige opgaver og funktioner. Staben er kendetegnet ved tværfaglighed, høje ambitioner og godt humør. Staben hjælper organisationen og lederne i arbejdet med såvel drifts- som udviklingsopgaver med data og læring som omdrejningspunktet.
Praktiske information Vi har fælles kontorpladser på Blegdamsvej i den nye Nordfløj, men arbejder fra centerets 2 matrikler på hhv. Østerbro og i Glostrup afhængigt af de aktuelle opgaver.
Stillingen er til besættelse snarest muligt.
Du ansættes som chefkonsulent, løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst på området.
Ansøgningsfristen er mandag den 2. juni kl. 12.00.
Der afholdes ansættelsessamtaler i uge 23 og evt. 2. samtale uge 24.
Vil du vide mere? Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Konst. centerdirektør Lene Lydia Breum på telefon 4026 9988 eller mail lene.lydia.breum.01@regionh.dk eller konst. Sekretariatsleder Mariann Kofoed på mobil 2441 7250 eller mail Mariann.Kofoed@regionh.dk
Om Neurocentret
Neurocentret tager sig af patienter med sygdomme i nerve, hjerne og rygmarv. Det omfatter akutte og elektive patientforløb med udredning af sygdomme, medicinsk behandling, operationer, og genoptræning. Neurocentret har afdelinger placeret på Blegdamsvej og Valdemar Hansens Vej i Glostrup. Mange patienter er i kontakt med flere afdelinger, og i centret ser vi det som en unik mulighed for at understøtte det sammenhængende patientforløb. Vi prioriterer tæt tværfagligt- og ledelsessamarbejde og et nært samarbejde med patienter og pårørende. Vi ønsker at skabe optimale forløb fra vi modtager den akut syge patient til den højtspecialiserede neurorehabilitering, og samtidig have sigte på patientens levede liv efter behandling.
Neurocentret er kendetegnet ved et stort fagligt engagement, forskning af høj kvalitet i alle faggrupper og høj patienttilfredshed. Vi har gennem det seneste år arbejdet målrettet med flere strategiske pejlemærker som Værdibaseret Sundhed, kvalitetsudvikling, patient- og pårørende inddragelse m.m.
Neurocentret har 8 afdelinger:
- Afdeling for Hjerne- og Nervekirurgi
- Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme
- Afdeling for Hjerne- og Nerveundersøgelser
- Afdeling for Hjerne- og Rygmarvsskader
- Afdeling for Bedøvelse, Smerter og Respirationsstøtte
- Afdeling for Bedøvelse og Intensiv behandling
- Afdeling for Krisepsykologi
- Videncenter for Neurorehabilitering
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Glostrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Glostrup Hospital, Nordre Ringvej, 2600 Glostrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-06-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/478a7484-d5b0-4253-b3fa-f1561adfff2d