Vi søger en centersygeplejerske til Ældrecenter Dalvangen, Glostrup
Vi søger en centersygeplejerske på 32 – 37 timer i dagvagter, og mødetiden kan aftales individuelt, hvis du har et ønske om det. Centersygeplejerskerne har weekendvagt hver 8 uge, og der har du en tværgående funktion på kommunens tre ældrecentre. Du vil referere til Ældrecenterlederen sammen med de andre sygeplejersker på Ældrecentret.
Som centersygeplejerske har du ansvaret for sygeplejen i afdelingen og du varetager primært den komplekse sygepleje til beboerne. Du er ansvarlig for den faglige udvikling hos social- og sundhedsassistenter samt hjælpere gennem oplæring, faglig sparring og uddelegering. Du har daglig et tæt samarbejde med de tre andre centersygeplejersker på Dalvangen og ledelsen. Du bliver en del af det nære samarbejde vi har med de praktiserende læger, speciallæger og sygehuse.
Dalvangen har fire afdelinger, og der er en centersygeplejerske tilknyttet hver afdeling. På afdelingerne bor der op til 24 beboere. Der er ansat social- og sundhedshjælpere samt social- og sundhedsassistenter som varetager praktisk hjælp og sygepleje til beboerne. Vi er særligt optaget af tidlig opsporing, socialpædagogiske tiltag og skabe sammenhængskraft på tværs af vores fagcenter. Vi er uddannelsessted for social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere og sygeplejestuderende. Vi ser gerne en ansøger der er uddannet klinisk vejleder, eller er interesseret i at få uddannelsen. Vi har en uformel omgangstone og der er mulighed for en høj grad af indflydelse og medbestemmelse på din arbejdsdag.
Hvis ovenstående har vakt din interesse, er du velkommen til at kontakte Ældrecenterleder Susanne Andersen på tlf. 9243 8446.
Ansøgningsfrist: 18. december 2024, ansættelsessamtaler vil blive afholdt løbende og efter aftale med dig. Vi glæder os til at høre fra dig.
Vi indhenter reference og elektronisk straffeattest inden ansættelsen.
Ældrecenter Dalvangen er et ældrecenter, som ligger centralt i Glostrup Kommune. Vores ca. 100 beboere har meget forskellige behov og kompleksitet, både fysisk og psykisk. Ældrecenter Dalvangen har en stor café, frisør og et aktivitetscenter. Desuden er Dalvangens Venner og vores frivillige med til at skabe et miljø med masser af aktiviteter og underholdning. Du kan læse mere om Ældrecenter Dalvangen på dette link www.aeldrecenterdalvangen.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Glostrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Glostrup Kommune, Digevangsvej, 1, 2600 Glostrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-12-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6158746