Vil du være med til at implementere fremtidens løsninger i en organisation, hvis kerneopgave er at sikre menneskers og dyrs sundhed? Så er du måske vores nye kollega. Vi leder efter dig, der vil anvende machine learning i praksis og i den gode sags tjeneste.
Vi søger flere data scientists - både seniorprofiler samt nyuddannede - til vores machine learning team som typisk består af 4-5 data scientists, en platform engineer og en strategisk forretningspartner. Machine learning teamet er en del af den hybride enhed Data og Forretningsanalyse, som består af data scientists, forretningsudviklere, dataspecialister og Power BI-udviklere.
Bliv en del af et engageret team med varierende opgaver
I Fødevarestyrelsens machine learning team har vi arbejdet med udvikling af ML-modeller siden 2019 – primært klassifikation og strukturerede data. Vores modeller anvendes som beslutningsstøtte til forretningen med fokus på at understøtte Fødevarestyrelsens kontrol og vejledning. Vi har opnået gode resultater på baggrund af vores modeller, som giver et solidt fundament for at tage de næste skridt i forhold til at udvide vores portefølje og implementere flere nye modeller og automatiserede løsninger. Det kunne fx være, hvordan vi kan anvende AI og LLM-teknologier til at udvikle innovative løsninger, der skaber værdi for både vores brugere og forretningen.
Vi er et team, som holder af udfordringer, og vi kan tilbyde et varieret job med mulighed for at arbejde tværgående og selvstændigt i et fagligt miljø med gode kolleger. Vi har en uformel omgangstone og vægter god energi og humor højt.
Vores værdisæt i ML-teamet er baseret på åbenhed og transparens, tillid og høj faglighed. Vores ambition er kontinuerligt at optimere og udvikle modeller, der vil forbedre og understøtte Fødevarestyrelsens ydelser og effektivitet. Vores overordnede formål er:
• At understøtte Fødevarestyrelsens kontrol og vejledning af virksomheder med intelligente databaserede løsninger
• At sikre at løsningerne udviklet af machine learning teamet konstant er aktuelle i forhold til den datamæssige, teknologiske samt samfundsmæssige udvikling
• At sikre at data udnyttes bedst muligt til at løse Fødevarestyrelsens forretningsbehov
• At udarbejde avancerede dataanalyser til brug for kontinuerlig evaluering af kontrolområdet
• At sikre at Fødevarestyrelsen er med i front med anvendelsen af advanced analytics og digital teknologi for bedre at skabe konkrete gevinster i forretningen og drive innovation og effektivitet gennem indsigt
Vi samarbejder på tværs af organisationen med forretningen helt tæt på og med i udviklingsprocesserne. Vi er typisk 2-3 data scientists på et projekt/løsning alt efter omfang og proces for projektet.
Opgaveportefølje med komplekse datastrukturer og store datamængder
Her er et udpluk af de ansvarsområder og opgavetyper, du vil skulle arbejde med:
• Udvikling af hypoteser, prototyper og machine learning modeller i samarbejde med forretningen (de faglige specialister i styrelsen) baseret på strukturerede samt ustrukturerede data
• Undersøge og afprøve anvendelsen af AI og LLM-teknologier i udviklingen af nye digitale løsninger.
• Drift af eksisterende modeller i produktion, herunder: evaluering, test, dokumentation, rapportering og continuous deployment
• Kompleks dataanalyse, dataeksploration og statistiske analyser
Vores teknologi stack: https://stackshare.io/the-danish-veterinary-and-food-administration/machine-learning-at-fvst
Dine kompetencer og erfaring
Det er vigtigt, at du har dine kompetencer i programmering på plads samt en god statistisk forståelse. Du behersker machine learning, statistisk/matematisk metode, testdrevet udvikling og dataanalyse. Det er en forudsætning, at du har god forståelse for Python, som er vores primære programmeringssprog.
Som person er du er drevet af at gøre en forskel, udfordre vanetænkning og finde løsninger på nye udfordringer. Det indebærer blandt andet, at du er udadvendt, proaktiv, initiativrig og lyttende. Du formår at skabe gode relationer internt såvel som eksternt. Du er samarbejdsorienteret og bidrager til at rammesætte opgaverne samt formår at prioritere din tid.
Bemærk, at vi søger flere profiler til teamet, både erfarne kandidater med ekspertise for machine learning samt nyuddannede kandidater.
Vi forventer, at du:
• Har en relevant videregående uddannelse indenfor data science, økonomi, fysik eller tilsvarende. Du har også meget gerne erhvervserfaring med data science, herunder indbefattet studiejobs.
• Har dokumenteret erfaring med programmering, herunder Python og SQL
• Har erfaring med træning og produktionssætning af ML-modeller
• Er en teamspiller, der naturligt deltager i digitaliseringsprojekter med forretningen
• Kan arbejde selvstændigt og være proaktiv og opsøgende i forhold til opgaveløsninger
Derudover er det en fordel, hvis du:
• Har erfaring med DevOps-principper og relevante teknologier, fx Git, CI/CD, Docker, Kubernetes
• Har erfaring med brug af cloudteknologi
• Har erfaring med Apache Airflow
Som nyuddannet skal du være villig til at tilegne dig viden og erfaring inden for ovenstående. Som en seniorprofil forventer vi, at du kan se dig selv som et af de faglige fyrtårne i teamet, herunder med et drive for at løfte i flok og spille dine kollegaer gode gennem konstruktiv sparring
Om os i Data og Forretningsanalyse – en vigtig del af Fødevarestyrelsen
Data og Forretningsanalyse arbejder målrettet for at understøtte Fødevarestyrelsens mission om at arbejde for en bæredygtig fødevareproduktion med fokus på sunde dyr og mennesker. Det sker bl.a. ved at være frontløber på digital innovation og ved at spille en væsentlig rolle i at skabe sammenhængende og effektive kontrolindsatser, udbrede en forbedringskultur og effektive forretningsgange. Enheden består – ud over en enhedschef og to sektionsledere – af 30 faglige og ambitiøse medarbejdere.
Vil du vide mere om de spændende opgaver, der venter dig?
Du er meget velkommen til at ringe til enhedschef Kenny Larsen på 20 61 40 71.
Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelsen sker efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og en række AC-organisationer.
Stillingen er en fuldtidsstilling som fuldmægtig med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer ugentligt og med tjenestested i Glostrup.
Afhængig af din erfaring og dine kvalifikationer er der mulighed for ansættelse som specialkonsulent.
Fortæl os, hvorfor du er den rette til jobbet
Vi glæder os til at modtage din ansøgning, CV, kopi af eksamensbevis og evt. andet relevant materiale online i vores rekrutteringssystem senest 25. maj 2025. Der vil blive afholdt samtaler løbende.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Glostrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Fødevarestyrelsen, Glostrup, Stationsparken, 2600 Glostrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-05-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/b722ee08-7598-4ecb-b5b3-9a9afc808ad7