BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Søger du elevplads, så bliv ejendomsserviceteknikerelev i Glostrup Ejendomme.
Vi er en driftsafdeling med 21 tekniske servicemedarbejdere der servicerer alle Glostrup Kommunes bygninger, lige fra daginstitutioner, skoler, ældrecentre, administrationsbygninger, fritids- og idrætsfaciliteter, botilbud mv.
Glostrup Ejendomme har ansvaret for 69 ejendomme fordelt på 115 bygninger og 152.000 etagekvadratmeter til en samlet værdi omkring 1,4 mia. kr.
Ejendomscenteret er organiseret i 3 enheder ”Byggeri og vedligehold”, ”Administration, økonomi og indkøb” samt ”Service”, som indeholder funktionerne rengøring, ejendomsservice og rådhuskantine. Vi arbejder ud fra principperne i Facility Management og har i alt ca. 120 medarbejder.
Som ejendomsserviceteknikerelev får du kompetencer til:
- Håndværks-, sikkerheds- og servicemæssige ydelser ved servicering af bolig-, erhvervs- og institutionsejendomme, offentlige bygninger samt sportsanlæg mv. Serviceydelserne kan have social karakter overfor brugere eller beboere, der omfatter alle befolkningsgrupper.
- Grundlæggende viden om både VVS-systemer, el, ventilations- og aircondition-systemer.
- Energi- og miljøbevidst daglig planlægning, drift og vedligeholdelse af bygninger med tilhørende inden- og udendørs anlæg, udstyr, faciliteter og arealer.
- Betjening og vedligeholdelse af maskiner og udstyr.
- Vejledning af brugere og beboere i rettigheder og pligter ved anvendelse af bygningen og dens faciliteter, kontakt til kommunens institutioner og boligorganisationer, samt varetagelse af bygningernes sikkerhed, herunder forebyggelse af brand og hærværk.
Du har følgende personlige kvalifikationer:
- gode kommunikationsevner
- resultatorienteret og kan arbejde selvstændigt og ansvarsbevidst
- du er en god kollega der indgår naturligt i gruppearbejde – også tværfagligt
- har en positiv og servicerende tilgang til de daglige opgaver
- du forstår nødvendigheden af at være fleksibel og tilgå nye opgaver med et godt humør
- har lyst til at arbejde med IT
- har gyldigt kørekort (kat. B)
Løn og ansættelsesvilkår
Løn efter gældende overenskomst for lærlinge.
Fuldtidsansættelse (37 timer)
Stillingen er til besættelse 1. januar 2025
Ansøgningsfrist 17. november 2024 og ansættelsessamtaler afholdes i uge 49.
Vi håber, at du har fået lyst til at søge stillingen og vi glæder os til at modtage din ansøgning, sammen med dit cv og andre relevante dokumenter. Elevpladsen skal søges via Glostrup kommunes hjemmeside eller Jobnet.
Vi gør opmærksom på, at der indhentes offentlig straffeattest og børneattest på de personer, der ønskes ansat og Glostrup Kommune er en røgfri arbejdsplads.
Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Driftsleder Jonny Petersen på telefon 23800121
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Glostrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Glostrup Kommune, Rådhusparken, 2, 2600 Glostrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6133748