Bliv en central del af indtægtsteamet med fokus på debitorstyring og kundekontakt i økonomienheden

dato

Brænder du for debitorstyring, og motiveres du af daglig kontakt med kunder? Trives du i en hverdag med både faste driftsopgaver og varierede henvendelser? Så er du måske vores nye kollega i Indtægtsteamet.

En hverdag hos os
Du bliver en del af Indtægtsteamet i styrelsens Økonomienhed, hvor du får en central rolle i arbejdet med debitorstyring. Området er en vigtig kerneopgave med stor bevågenhed, da styrelsen årligt udsender fakturaer for cirka 700 mio. kr.
Stillingen indebærer tæt kontakt med vores kunder via både mail og telefon, og du bliver en del af et team, hvor samarbejde og sparring er en naturlig del af hverdagen.

En typisk arbejdsdag kan blandt andet bestå af:
• Deltagelse i et fast morgenmøde med dine kolleger, hvor dagens opgaver og prioriteringer gennemgås
• Besvarelse af skriftlige og telefoniske henvendelser om fakturering og debitorforhold
• Håndtering af større og mindre faktureringsrunder i forbindelse med vores gebyrordninger
• Samarbejde med kolleger i hele landet omkring debitorstyring
• Frokost med kollegerne i vores kantine eller i vores hyggelige loun-geområde

Om dig
Vi forestiller os, at du:
• Trives i et energisk arbejdsmiljø
• Er serviceminded og kommunikerer professionelt – både mundtligt og skriftligt
• Arbejder struktureret og tager ansvar for dine opgaver
• Trives med teamwork og bidrager positivt til fællesskabet

Det er en fordel, hvis du har erfaring med:
• Debitorstyring og fakturering
• Navision Stat
• Excel
• Arbejde med GIS-filer, fx i forbindelse med massefakturering

Om os
Du bliver en del af Økonomienheden, som består af cirka 40 medarbejdere, der arbejder med økonomistyring, virksomhedsstyring og regnskab.
Vi lægger stor vægt på et godt kollegaskab og et stærkt fællesskab. Derfor prioriterer vi sociale arrangementer og fælles aktiviteter i løbet af året, og hver fredag samles vi om morgenbrød for dem, der har lyst.

I Indtægtsteamet bliver du en del af et mindre team på omkring otte medarbejdere og en elev. Vi hjælper hinanden, sparrer om opgaverne og værdsætter en uformel omgangstone.

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst i staten og fastsættes på baggrund af din erfaring og dine kvalifikationer.
Vi forventer, at du kan tiltræde stillingen snarest muligt og senest d. 1. august.

Interesseret?
Send din ansøgning, CV og eksamensbevis senest d. 28. maj.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Stine Dühring Nielsen på tlf. 72 27 66 26.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Glostrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Fødevarestyrelsen, Glostrup, Stationsparken, 2600 Glostrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-05-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/4c6289a1-85c1-431d-8445-c6ed6c6f22f6

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet