BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være en del af Center for Krisestyring, der har ansvaret for eksternt myndighedssamarbejde og samarbejdet inden for Rigsfællesskabet. Lige nu søger vi en kollega til politiets afsnit for myndighedssamarbejde.
Om jobbet
Du bliver en del af et team, der har ansvaret for krisestyring. Afsnittet er en del af dansk politis krisestyring, der arbejder i et nationalt og internationalt perspektiv og varetager den nationale koordination og understøttelse af politikredsene samt Rigspolitiet. Vi arbejder tæt sammen med politikredsene og eksterne samarbejdspartnere, og har en stor berøringsflade med flere faggrupper fra øvrige ministerieområder.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:
- Sagsbehandling på beredskabsområdet
- Repræsentere sektor politi ved møder med eksterne samarbejdspartnere
- Udarbejdelse af skrivelser, oplæg og mødeforberedelse
Du skal ved særlige lejligheder kunne fungere som ressourceperson i Myndighedssamarbejdet og kunne rådgive lederen af Myndighedssamarbejde, og fungere som faglig ansvarlig for afsnittets medarbejdere. Derudover skal du kunne varetage rollen som ”vejleder” i forbindelse med oplæring af nyt personale
Du vil særligt have ansvaret for behandling af administrative sager, der involverer andre myndigheder og ansvar for REGNEM i Rigspolitiet samt igangværende projekt vedr. udrulning af REGNEM i landets politikredse. Du skal være superbruger i politiets journaliseringssystem WorkZone.
Du har gennemgået forsvarets uddannelse i kryptoforvaltning og desuden har et indgående kendskab til og kan varetage undervisning i forsvarets IT-systemer REGNEM og FIIN.
Det er en fordel, hvis du har kendskab på brugerniveau til følgende IT-systemer:
• Statens TTJ
• POLSAS
• POLDOK
• Office-pakken
• Outlook
• RejsUd
• SINE - Radio kommunikation
Din nye arbejdsplads
Vi er overordnet ansvarlig for samarbejde med andre myndigheder på beredskabsområdet. I Krise- og Beredskabsstyring har vi en bred faglig sammensætning af politiansatte, akademikere og administrative medarbejdere. Vi har en uformel omgangstone, en høj faglighed og en omskiftelig hverdag.
Om dig
Du er uddannet som kryptokustode fra forsvarets uddannelse i kryptoforvaltning. Du arbejder struktureret og detaljeorienteret og har fokus på kvalitetssikring af afsnittets sager, arbejdsgange/procedurer samt arkivering. Du har et godt drive, et skarpt blik for helheden og sætter en ære i at agere professionelt, samtidig med at du får sager fra hånden. Du besidder gode samarbejdsevner som kan skabe og opretholde, samt videreudvikle frugtbare samarbejdsrelationer på tværs af faggrupper, og samtidig kan du begå dig i en politisk kontekst.
Derudover ser vi gerne, at du:
• Kan arbejde selvstændigt og være handlekraftig, også i pressede situationer.
• Formår at motivere og samarbejde i et team.
• Er stærk i både skriftlig og mundtlig kommunikation både på dansk og engelsk.
• Besidder en god orden samt analytisk sans.
• Trives i en hverdag, der kan være foranderlig og dynamisk.
• Har erfaring fra et operativt miljø.
Vi forventer, at du har en veludviklet situationsfornemmelse og forstår at navigere i en kompleks organisation med sans for, hvornår der er behov for diskretion i forhold til de oplysninger, vi håndterer. Det er en forudsætning, at du er robust, fleksibel og indstillet på en omskiftelig hverdag og udfordringer i jobbet. Det er vigtigt, at du uden eller med kort varsel kan omstille dig fra en almindelig hverdagsdrift til krisestyring.
Du arbejder proaktivt og bidrager med dine kompetencer og viden og værdi for politikredsene, samarbejdsmyndigheder og i det nordiske samarbejde. Du er åben og fleksibel i forhold til at kunne bistå i de opgaver der skal løses i hele centeret.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst.
Såfremt du i forvejen er ansat som tjenestemand i Politiet, kan du bevare din ansættelsesform.
Dit arbejdssted bliver Rigspolitiet, Politiområdet med aktuel adresse på Ejby Industrivej 33, 2600 Glostrup.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.
Rigspolitiet har røgfri arbejdstid.
Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til afsnitsleder Hans Richardt Petersen på telefon 4196-6952. Du kan finde mere information om politiet generelt på www.politi.dk
Vi opfordrer alle interesserede til at søge uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.
I politiet arbejder vi alle sammen for tryghed og sikkerhed
I politiet arbejder mere end 16.000 medarbejdere sammen om at forebygge og forhindre kriminalitet. Vi er alle dybt engagerede i at sikre, at Danmark er et trygt og sikkert sted at bo og leve – uanset om vi arbejder med den nære politiindsats som betjent, som efterforsker eller om vi bidrager til en af de mange andre vigtige funktioner i politiet.
Rigspolitiet er politiets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for Danmarks i alt 15 politikredse fordelt på 12 kredse i Danmark, politiet i Grønland og på Færøerne samt National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK). I Rigspolitiet udvikler vi strategier, koordinerer politiets arbejde på landsplan og arbejder med en lang række opgaver blandt andet økonomistyring, it-udvikling, juridisk rådgivning, presse og kommunikation, politisk betjening, indkøb af politiets udstyr og køretøjer samt HR-opgaver.
Lær os bedre at kende på www.jobipolitiet.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Glostrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
RP, Ejby Industrivej 41, Ejby Industrivej, 2600 Glostrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6133216