Bliv en del af behandlingsteamet på psykiatrisk døgnafsnit - Socialrådgiver med fokus på tværfagligt samarbejde og udvikling

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Her er en attraktiv stilling med gode udviklingsmuligheder. Du søger måske nye udfordringer, eller interesserer dig for behandlingspsykiatrien? Så kunne denne stilling være noget for dig.


Din rolle og dine arbejdsopgaver

Du bliver en del af behandlingen på vores døgnafsnit i akutsøjlen. Akutsøjlen består af vores skadestue og to akut intensive sengeafsnit. Du vil være tilknyttet det ene akut intensive sengeafsnit med 16 pladser. I tæt samarbejde med en socialrådgiverkollega vil du også have opgaver i skadestuen.

Du får din gang på to af centerets fem matrikler med base på Nordstjernevej. På begge sengematrikler er der både åbne og intensive sengeafsnit. På afdelingerne skal du indgå i et behandlerteam i et tæt tværfagligt samarbejde med læge, plejepersonale, psykolog, ergo- og fysioterapeut, sekretær m.fl.

Sammen med afsnittene og den overordnede ledelse skal du sikre kvalitet i sammenhængende indsatser til patienter, der både modtager ydelser i sundhedsvæsenet og i det kommunale system.

Region Hovedstadens Psykiatri har desuden et stort fokus på netværksmøder og du vil, i samarbejde med afdelingerne og ambulatorierne, blive ansvarlig for afholdelse af disse møder. Desuden arbejder vi med sociale screeninger, som du vil skulle udarbejde på alle indlagte patienter.

Ved sygdom og ferie vil der forekomme opgaver på tværs af sengeafsnit og matrikler.

Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø og af en samlet socialrådgivergruppe på centret på i alt 30 socialrådgivere.

Hvem er du?

Du er uddannet socialrådgiver, og vi forestiller os, at du har erfaring fra psykiatrien eller fra arbejdet med udsatte borgere. Du har en kreativ og professionel indstilling til socialrådgiverarbejdet og er klar og enkel i din kommunikation.

Desuden forventer vi:

  • Kendskab til den sociale lovgivning og det sociale system i og udenfor kommunerne
  • Gode samarbejdsevner, og evne til at arbejde selvstændigt
  • Fleksibilitet, overblik og humor
  • Lyst og evne til tværfagligt og tværsektorielt samarbejde
  • Initiativ og engagement.


3 gode grunde til at blive vores kollega

  • Hos os har vi et godt sammenhold, og vi værdsætter vores gode kollegaskab.
  • Du får både monofaglige socialrådgivermøder med teamets andre socialrådgivere og tværfaglige møder, hvor vi lægger stor vægt på samspillet i vores arbejde.
  • Du kommer til at arbejde alsidigt og tværfagligt og får indsigt i både ambulante enheder, åbne og intensive døgnafsnit på to af centerets fem matrikler.
Vi tilbyder

  • Et spændende job med varierende funktioner
  • Indflydelse på tilrettelæggelsen af eget arbejde
  • Mulighed for deltagelse i intern og ekstern undervisning
  • Opkvalificering gennem undervisning
  • Mulighed for tæt sparring med andre socialrådgivere på centret.
Vil du vide mere?

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende socialrådgiver Marlene Johannessen på 24 62 79 83.

Løn og vilkår

Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Du ansættes i henhold til overenskomst for socialrådgivere, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid.

Er du vores nye kollega?

Send din ansøgning, cv og uddannelsesbevis via linket senest mandag den 24. juni.

Vi afholder løbende samtaler.

Mere om Psykiatrisk Center Glostrup

Psykiatrisk Center Glostrup er en del af Region Hovedstadens Psykiatri og Københavns Universitetshospital.

Psykiatrisk Center Glostrup varetager en bred vifte af psykiatriske opgaver fordelt på 5 matrikler. Centret omfatter døgnåben psykiatrisk skadestue og har i alt ca. 200 senge beliggende på Nordstjernevej og Brøndbyøstervej samt 16 ambulatorier fordelt på 5 matrikler.

Psykiatrisk Center Glostrup har således tilknyttet tre psykiatriske ambulatorier. Desuden tre OPUS-teams, et ADHD/autisme ambulatorium, et stort psykoterapeutisk ambulatorium og en række regions- og højt specialiserede funktioner, blandt andet indenfor skizofreni, oligofreni, gerontopsykiatri, ADHD/autismer og retspsykiatri.

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på www.psykiatri-regionh.dk/job-i-psykiatrien

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Glostrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Psykiatrisk Center Glostrup, glostrup, 2600 Glostrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6065265

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet