”Jeg kan lide at arbejde her fordi fagligheden og rummeligheden er høj og vi har det sjovt sammen”, Linn psykolog
”jeg kan godt lide at arbejde på b294, fordi jeg i mit arbejde får mulighed for at møde og arbejde med mange børn og deres forældre”, Kiri psykologi
Du bliver en del af et stærkt psykologfagligt miljø, og indgår i et af afsnittets to tværfaglige teams, med samarbejde med sygeplejersker, læger, speciallæge og specialpsykologer. Du varetager opgaverne med høj grad af selvstændighed med mulighed for mono- og tværfaglig sparring.
Børnepsykiatrisk ambulatorium B294
Vores ambulatorium er beliggende i Det Ambulante Hus på Sydvestvej i Glostrup, som udover vores ambulatorium også huser 2 af vores ungdomspsykiatriske ambulatorier.
I afsnittet undersøger og behandler vi børn i alderen 8-14 år med alle former for psykiatriske lidelser og forstyrrelser, såsom ADHD, autisme, angst, tvangslidelser og depressioner. Desuden har afsnittet regionsfunktion for børn med kombination af flere psykiatriske problemstillinger og mentalretardering, funktionelle lidelser, samt højt specialiseret funktion i forhold til børn med psykose.
Afsnittet er et uddannelsessted for specialpsykologer og -læger, samt uddannelsesforpligtigelse ift. sygeplejerske- og medicinstuderende.
Hvordan ser din arbejdsdag ud?
Dit arbejde vil indeholde både udrednings- og behandlingsopgaver, som du varetager efter grundig oplæring.
I forbindelse med udredning vil dine arbejdsopgaver f.eks. være samtaler med barn og/eller forældre, observationer og varetagelse af test og diagnostiske interview.
I behandlingen vil du skulle varetage psykoedukative samtaler, støttende samtaler og terapiforløb.
Vores forventninger til dig
Vi søger en positiv og engageret psykolog, der:
- Er autoriseret
- Har gode samarbejdsevner med kollegaer, børn og familier
- Har interesse i det børnepsykiatriske felt
- Har erfaring fra psykiatrien og/eller PPR (foretrækkes men er ikke et krav)
- Trives med selvstændige opgaver og beslutninger, og samtidig kan indgå i en arbejdsplads, hvor tværfagligt samarbejde er afgørende.
Det er vigtigt for os, at du bliver godt klædt på til at varetage jobbet. Vi prioriterer derfor en grundig og struktureret introduktion til jobbet og børne- og ungdomspsykiatrien. Du bliver tilknyttet en mentor, som hjælper dig i din første tid, så du bliver fortrolig med dine opgaver og afsnittet. De første uger bliver du sidemandoplært i dine opgaver, så du er klædt på til at varetage dem selvstændigt.
Desuden er der struktureret supervision og psykologfaglig sparring både individuelt og i hele psykologgruppen.
Fokus på trivsel
Du bliver en del af en stor og engageret tværfaglig personalegruppe i et afsnit med stort fokus på at have god trivsel og et godt kollegialt samarbejde.
Hos os er der ingen, der står alene med en opgave – der er altid en kollega, der er parat til at sparre eller give en hånd med.
Løn og vilkår
Arbejdstiden er 37 timer ugentligt, og med start d. 1. november 2024 eller efter aftale.
Ambulatoriet har åben mandag til fredag kl. 08.00-16.00. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.
Du ansættes i henhold til overenskomst for akademikere ansat i regioner m.v. I henhold til lovkrav skal du ved ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevise ren børneattest. Centeret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra dig, når vi indstiller til ansættelse.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte
Oversygeplejerske Louise Hedegaard på 38 64 05 00, om formiddagen
Ledende Overlæge Charlotte Graae Greisen på 40 12 98 54 eller Charlotte.greisen@regionh.dk
Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien"
Søg stillingen
Send din ansøgning, cv og uddannelsesbevis via linket på siden senest 5/1 2025
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 13/1 2025 eller løbende ved behov.
Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser. Centeret har to kliniske afdelinger: Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i Regionen.
Herudover har centeret en række støttefunktioner og en forskningsenhed. Samlet er vi ca. 750 medarbejdere, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 9.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret. Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Glostrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Glostrup, Nordre Ringvej , 2600 Glostrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-01-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6158665