Bliv en del af Fødevarestyrelsens team som Kommunikationsmedarbejder og formidler af sund og bæredygtig mad

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at få budskaber om mad og måltider succesfuldt ud til forskellige målgrupper? Kan du styre hele processen i spændende kampagner helt fra strategien til den kreative udvikling? Og har du samtidig dine kreative redskaber i orden og kan udvikle grafisk indhold, der fænger? Så er du måske vores nye kommunikationsmedarbejder i Fødevarestyrelsens enhed Bæredygtig Mad og Sundhed.

Vi søger nemlig en ny kommunikationsmedarbejder, der kan hjælpe os med at blive endnu bedre til at formidle vores budskaber om sund og bæredygtig mad til danskerne. En stor del af dit arbejde vil omhandle udvikling af større og mindre informationskampagner, men derudover vil du få en klassisk hverdag som ombejlet kommunikationsmedarbejder, hvor du det ene øjeblik arbejder på vores næste SoMe-indslag og i det næste øjeblik sidder med ved bordet i en af vores projektgrupper, hvor du skal give dit kommunikationsfaglige bud på, hvordan vi bedst kommer ud med vores budskaber til danskerne. Budskaber, som bl.a. kan være formidling af forskning, befolkningsundersøgelser og kampagneindsatser.

Sammen med dine kollegaer i vores kommunikations- og kampagneteam har du hele tiden fokus på, hvordan vi bedst når i mål med vores strategi – herunder hvordan vi dokumenterer og bliver klogere på effekten af vores arbejde. Du vil få ansvar for kommunikationsindsatser og kampagner omhandlende alt fra dyrevelfærd til mad, måltider, klima og madspild, som er målrettet danskerne, mad- og sundhedsprofessionelle samt andre partnere.

Om os
Bæredygtig Mad og Sundhed er en enhed bestående af 25 medarbejdere, der arbejder med en bred vifte af tiltag, der skal hjælpe danskerne med at spise sundere og mere bæredygtigt. Vi har forskellige fagligheder og kompetencer, men fælles for os alle er, at vi motiveres og begejstres af den gode sag. Som myndighed er vores fundament evidens og troværdighed - men uden den gode og kreative formidling når vi ikke vores relevante målgrupper.

Vi har en god stemning med højt til loftet, og selvom vi jonglerer mange bolde i en travl hverdag, har vi det sjovt og er gode til at fejre vores succeser. Vi tilbyder desuden en alsidig hverdag, hvor du selv har indflydelse på din arbejdsuge og fleksibilitet ift. hjemmearbejde og mødetider i vores hovedkontor i Glostrup, tæt på S-togsstationen.

Om stillingen
• Du får ansvaret for at planlægge og udføre de kampagner og aktiviteter, der følger Fødevarestyrelsens Kampagne-årshjul. Det kan fx være indsatser for De officielle Kostråd, Dyrevelfærdsmærket, Nøglehullet samt indsatser til kantiner, daginstitutioner og skoler og lign.
• På kampagner kommer du til at arbejde med alt lige fra udarbejdelse af brief, samarbejde med bureau, mål- og projektbeskrivelse, data- og analyseopfølgning m.m.
• Du får også til opgave at udvikle grafisk indhold til vores sociale kanaler samt udarbejde og opsætte visuelle materialer til vores mange målgrupper.
• Du vil indgå i enhedens kommunikationsteam, hvor du i samarbejde med gode kollegaer former strategien for de planlagte kommunikationsindsatser, herunder også politisk betjening og involvering af relevante eksterne partnere.
• Du er med til skriftligt at formidle vores anbefalinger om sund og bæredygtig mad til nyhedsbreve, hjemmeside og andre relevante medier.

Dine kompetencer og kvalifikationer
• Du har relevant uddannelse inden for kommunikation og SoMe f.eks. en BA fra DMJX, kommunikationsuddannelsen eller lign.
• Du har solid erfaring med udvikling af informationskampagner, gerne fra offentlig myndighed.
• Du er en stærk projektleder og har kendskab til de mange processer i udviklings- og kampagnearbejde og i en offentlig institution.
• Du er kreativ og iderig og kan udvikle grafikker og visuelle materialer i programmer som Canva, In-design og Power-Point og ved, hvordan man gør det webtilgængeligt.
• Du har erfaring med at formidle og omsætte kompleks forskning til fængende indhold til forskellige platforme og målgrupper.
• Du har gode samarbejdsevner både i forhold til kollegaer og enhedens mange interessenter og partnerskaber.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte sektionsleder Charlotte Kølln på tlf. 72 27 63 74 eller chko@fvst.dk for nærmere oplysninger om stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst i staten med relevant faglig organisation.

Stillingen er en fuldtidsstilling (37 timer pr. uge) med start hurtigst muligt og senest 1. november 2024.

Din ansøgning
Vi glæder os til at modtage din motiverede ansøgning, CV, kopi af eksamensbevis og evt. andet relevant materiale online i vores rekrutteringssystem senest den 4. september 2024.

Samtaler afholdes 6. september 2024.

Læs mere om Fødevarestyrelsen og vores arbejde på www.fvst.dk og www.altomkost.dk.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Glostrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Fødevarestyrelsen, Glostrup, Stationsparken, 2600 Glostrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6101120

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet