Vi søger en engageret kollega til et vikariat i vores køkken, da en af vores medarbejdere skal på et uddannelsesforløb.
Har du sans for struktur, overblik og orden, og trives du med at være en vigtig del af et stærkt team? Så er det måske dig, vi leder efter.
Du bliver en del af vores pakketeam, hvor vi hver dag pakker grøntsager og komponenter til dagens menuer. Dit arbejde er en vigtig brik i at sikre, at vores psykiatriske patienter i Region Hovedstaden modtager den rette kost af høj kvalitet.
Arbejdet foregår både i vores produktionsområder og i kølerum. Vi sørger naturligvis for en grundig oplæring og den nødvendige beklædning, så du er godt klædt på til opgaverne.
Stillingen er et vikariat med tiltrædelse den 1. september 2026 eller hurtigst muligt derefter og løber frem til den 28. februar 2027.
Vi søger en kollega der:
- Har et godt overblik og ordenssans, selv når opgaverne står i kø.
- Er struktureret og systematisk, tænker logisk og er løsningsorienteret.
- Har et højt serviceniveau.
- Er mødestabil og tager ansvar for sine opgaver.
- Kan arbejde selvstændigt, men samtidig er en holdspiller.
- Er fleksibel og hjælper til, hvor der er behov.
- Trives i en organisation, hvor udvikling og forandring er en naturlig del af hverdagen.
- Taler, læser og skriver dansk.
- Grundig oplæring og en god introduktion til opgaverne.
- En stor blandet kollegagruppe, både fagligt og etnisk.
- Et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og løfter i flok.
- En arbejdsplads med fokus på kvalitet, bæredygtighed og økologi.
- En arbejdsplads, hvor din indsats gør en forskel for patienterne.
- Faste arbejdstider, som giver en god balance mellem arbejde og fritid.
- Weekendvagt hver 8. uge.
Stillingen er et 6 måneders vikariat på 37 timer pr. uge med tiltrædelse 1. september 2026 til 28. februar 2027.
Arbejdstiden er i hverdagene 06:36 til 14:30, og med weekendvagt hver 8. weekend.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst for husassistenter m.fl.
Kontakt og ansøgning:
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Dorthe Dybro på telefon: 29792091 eller driftskoordinator Pia Line Nielsen på telefon: 20155146.
Ansøgning med CV samt dokumentation for uddannelse sendes via linket i opslaget.
Ansøgningsfrist: senest 14. august 2026.
Samtaler afholdes løbende.
Om os:
Rigshospitalet Glostrups centralkøkken har ansvaret for at lave velsmagende og målrettet mad til ca. 1300 psykiatriske patienter fordelt på flere hospitaler og afdelinger. Det er en stor, vigtig og kompleks opgave. Med vores mad er vi med til at skabe fundamentet for, at patienterne har lyst til at spise – derfor skal vi både lave mad patienterne har lyst til at spise, og samtidig dækker deres ernæringsmæssige behov, som hovedsagelig er normalkost.
Om Enhed for Mad og Drikke (EMD)
EMD har i alt 280 medarbejdere fordelt på 2 matrikler: Rigshospitalet Blegdamsvej og Rigshospitalet Glostrup. Vores medarbejdergruppe spænder bredt – fra elever, ernæringsassistenter, slagtere, bagere, kokke til administrative medarbejdere.
I EMD lægger vi vægt på professionalisme i vores opgaveløsning og på at være en åben og imødekommende samarbejdspartner. Vi stræber efter at være i front, når det gælder kvalitet, nytænkning og effektivisering – uden at gå på kompromis med medarbejdertrivsel.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Glostrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde morgenarbejde weekendarbejde
-Arbejdsgiver:
Glostrup Hospital, Nordre Ringvej, 2600 Glostrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-08-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/3fc3e0eb-9a57-4859-94a9-a800f21a3f1c