Bliv ergoterapeut i højt specialiseret rehabiliteringsteam for hjerneskadede

dato

Brænder du for at gøre en forskel for mennesker med erhvervet hjerneskade? Vi tilbyder en fast stilling på 34-37 timer ugentligt som ergoterapeut indenfor højt specialiseret og regional rehabilitering med længere patientforløb.

Stillingen er ledig til besættelse pr. 1. juni 2025 eller snarest.

Vi søger en ny kollega til vores terapigruppe på Afsnit for Hjerneskader, da en af vores ergoterapeuter har søgt nye udfordringer. Du vil blive en del af et tværfagligt team, hvor vi sammen arbejder for at sikre, at patienter med hjerneskader kan opnå et så selvstændigt og meningsfyldt liv som muligt, så de kan blive aktive medborgere, deres funktionsnedsættelse til trods. Vi arbejder i teams bestående af plejepersonale, fysioterapeuter, socialrådgivere, neuropsykologer, logopæder, sekretærer og læger. Som specialafdeling er vi kendetegnet ved at være i en stærk udvikling og vi har ambitiøse mål om et højt mono- og tværfagligt niveau.

Afdeling for Hjerneskader er en af to afdelinger, som danner Afdeling for Hjerne og Rygmarvsskade, med placering i det nybyggede Bodil Eskesen Center på Rigshospitalet Glostrup. Vi har aktuelt plads til 24 højt specialiseret patienter og 6 regionale patienter. Vi modtager patienter fra hele Østdanmark, Grønland og Færøerne. Patienternes alder spænder fra 1 år og opefter. Vi er på nuværende tidspunkt en terapeutgruppe bestående af 14 ergoterapeuter, 16 fysioterapeuter, en udviklingsergoterapeut og en udviklingsfysioterapeut med fælles Overterapeut.

Det kendetegner os:

  • Grundig mono- og tværfaglig introduktion til specialet, hvor du bliver tilknyttet en monofaglig mentor
  • En arbejdsplads med kompetente, nysgerrige og ambitiøse mono- og tværfaglige kollegaer, som løfter kerneopgaven rehabilitering med fokus på patient – og pårørende deltagelse og det sammenhængende patientforløb
  • Et arbejdsfællesskab, hvor trivsel og samarbejde på tværs i organisationen er vigtige værdier
  • Et stærkt og udviklende tværfagligt teamsamarbejde
  • Et højt fagligt miljø, hvor der bliver mulighed for at dykke ned i denne del af Neurorehabiliteringen
  • Mulighed for at arbejde med nyt og unikt træningsudstyr
Dine primære arbejdsområder vil være:

  • Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade og deres pårørende i den første del af rehabiliteringsforløbet
  • Genoptræning på både krops- og aktivitetsniveau med aktivitetsperspektivet i fokus.
  • Afprøvning, tilpasning af hjælpemidler
  • Tværfagligt samarbejde med fokus på patientens hele livssituation
  • Du arbejder med stærk monofaglighed ind i et tværfagligt team
Vi forventer, at du:

  • Kan navigere i længerevarende og komplekse patientforløb
  • Har erfaring med eller interesse for neurorehabiliterin
  • Har gode tværfaglige samarbejdsevner
  • Kan arbejde selvstændigt og ansvarsbevidst
  • Er problemløsende og resultatorienteret
  • Har mod og overskud til forandringer
  • Har en evidensbaseret tilgang til arbejdet.
  • Er åben og nysgerrig og kan argumentere for dine faglige holdninger.
Ansættelsesvilkår:

Arbejdstiden ligger mellem kl. 7.00 og 15.45, med én ugentlig senvagt (11.30-19.30). Der vil være weekendvagter hver 6.-7. uge samt helligdagsvagter.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold gældende overenskomst.
Stillingen er omfattet af bekendtgørelse om indhentning af børneattest.

Spørgsmål:

For yderligere information, er du velkommen til at kontakte:
Overterapeut Janni Sleimann på tlf. 40 74 84 31 eller e-mail: janni.sleimann@regionh.dk.
TR Irene Oxvang Mortensen på e-mail Irene.Oxvang.Mortensen.01@regionh.dk

Ansøgningsfrist: 22. april 2025
Ansættelsessamtale: 24. april 2025

Du kan læse mere om afdelingen her Afdeling for Hjerne- og Rygmavsskader

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Ansøgninger modtages online via linket nedenfor.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Glostrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Glostrup Hospital, Valdemar Hansens Vej , 2600 Glostrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-04-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/c1060636-1248-4de5-a3b3-0d16c4ca79e9

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet