Bliv forskningssygeplejerske på Dansk Multipel Sklerose Center, Rigshospitalet Glostrup

dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Ledig stilling som forskningssygeplejerske på klinisk forskningsenhed, Dansk Multipel Sklerose Center, Rigshospitalet Glostrup

Vi søger en forskningssygeplejerske til den kliniske forskningsenhed på Dansk Multipel Sklerose Center (DMSC) på Rigshospitalet. Som forskningssygeplejerske i DMSC vil du få en central rolle i flere ambitiøse forskningsprojekter, og du vil få mulighed for udvikle dine faglige kompetencer indenfor projektkoordinering, dataindsamling, kliniske undersøgelser og bredt tværfagligt samarbejde. DMSC er dedikeret til behandling og forskning i multipel sklerose, og den kliniske forskningshed har fokus på at forbedre den nuværende forståelse og håndtering af multipel sklerose, samt på udvikling af nye behandlinger.

Om Dansk Multipel Sklerose Center

DMSC behandler og forsker i multipel sklerose og relaterede sygdomme. Vi huser Danmarks største skleroseklinik med ca. 3.500 sklerosepatienter. Den kliniske forskningsenhed har en lang række kliniske forskningsprojekter med det overordnede mål at skabe et bedre liv for mennesker med multipel sklerose. Vi udfører både studier initieret af DMSC eller i samarbejde med andre forskere, og studier i samarbejde med firmaer. Den kliniske forskningsenhed ligger på Rigshospitalet Glostrup. DMSC huser også Det Danske Scleroseregister, som er verdens ældste, samt et stort neuroimmunologisk laboratorium, som både udfører rutineanalyser og forskningsprojekter.

Vi kan tilbyde et spændende og kreativt miljø med gode muligheder for udvikling og en god kollegial atmosfære. Der er flere årlige arrangementer for alle medarbejdere i DMSC og faglige aktiviteter målrettet de forskellige medarbejdergrupper.

Læs mere om DMSC og vores forskning på www.dmsc.dk.

De primære arbejdsopgaver omfatter

  • Koordination af klinisk lægemiddelforsøg og kliniske forskningsprojekter i DMSC
  • Udførelse af kliniske konsultationer og forskellige kliniske og parakliniske tests med de patienter, der deltager i forskningsprojekterne
Vi ser gerne, at du

  • Er uddannet sygeplejerske
  • Har erfaring indenfor neurologi - gerne multipel sklerose
  • Har erfaring med forskning eller har lyst til prøve kræfter med forskning
  • Har gode samarbejdsevner og kan lide at arbejde tværfagligt


Det er en fordel, hvis du har erfaring med følgende:

  • Erfaring med projektkoordinering
  • Erfaring fra kliniske behandlingsforsøg, herunder kendskab til Good Clinical Practice
  • Erfaring med Sundhedsplatformen og forskningsdatabaser (særligtREDCap)
  • Erfaring med kliniske undersøgelser, spørgeskemaer og kliniske skalaer
  • Erfaring med at give infusionsbehandlinger
  • Erfaring med blodprøvetagning og håndtering af blodprøver
Vi tilbyder dig

  • Et arbejde med vigtige forskningsprojekter og god kontinuitet med projektpatienterne
  • Høj faglighed
  • Et godt arbejdsmiljø med engagerede medarbejdere
  • Fleksibel arbejdstid – mulighed for selv at tilrettelægge din dag
  • Gode arbejdsforhold med gode fysiske rammer herunder eget eller 2-personers kontor
  • Mulighed for videreudvikling af dine personlige og professionelle kompetencer


Yderligere oplysninger

Kan fås ved henvendelse til professor Finn Sellebjerg (finn.sellebjerg@regionh.dk).

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en fuldtidsstilling (37 timer). Stillingen er 5-årig med mulighed for forlængelse.

Ansøgningsfristen

Ansættelsessamtaler afholdes løbende. Sidste frist for at sende din ansøgning er fredag d. 20. december 2025 kl. 12:00.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Glostrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Glostrup Hospital, Nordre Ringvej, 2600 Glostrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-12-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6160685

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet