SKILTEX er en veldrevet og profitabel B2B e-commerce virksomhed i vækst. Vi har stærke interne systemer og en effektiv forretning - men vores finansielle setup er vokset organisk og trænger nu til en grundlæggende modernisering.
Skal det være dig, der hjælper os med at opbygge et moderne, gennemtænkt finansielt setup fra bunden - og skabe klare, pålidelige tal, som ledelsen kan styre efter?
Vi søger en erfaren finance-profil, der kan tage det overordnede ejerskab for moderniseringen af vores finansielle setup - i tæt samarbejde med vores interne programmører og øvrige nøglepersoner.
Samtidig får du en central rolle i den løbende økonomistyring, herunder videreudvikling af finansielle processer, budgettering og forecasting, ledelsesrapportering samt sikring af et solidt og gennemsigtigt beslutningsgrundlag for ledelsen.
Du bliver en central nøgleperson i organisationen med ansvar for både at opbygge, videreudvikle og drive vores finance-funktion og for at sikre, at økonomi, performance og nøgletal aktivt understøtter ledelsens beslutninger – både nu og på længere sigt.
Om os
SKILTEX er Skandinaviens førende webshop inden for display-produkter og messeudstyr. Vi sælger til både B2B og B2C gennem vores webshops i Danmark, Sverige, Norge og Tyskland og har opbygget en sund og profitabel forretning i vækst.
Vi er en familieejet virksomhed med 18 medarbejdere og et ungt, dynamisk team med en gennemsnitsalder på omkring 30 år. Vi lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø, korte beslutningsveje og en uformel kultur, hvor man samarbejder tæt og hjælper hinanden.
Om stillingen
Som Head of Finance Operations, Systems & Planning får du ansvaret for at designe og opbygge vores fremtidige finansielle setup. Du bliver den person, der skaber struktur, fjerner unødvendigt manuelt arbejde og sikrer ét samlet finansielt source of truth. Samtidig er du med til at gøre økonomi og performance forståelig og anvendelig for ledelsen gennem klare og pålidelige data.
Dine primære opgaver
Finansielle systemer & processer
Forenkle og modernisere vores finansielle setup
Eliminere dobbeltarbejde (fx parallel fakturering og manuelle afstemninger)
Automatisere bankafstemning og betalingsmatch
Sikre konsistente data og klare arbejdsgange
Opbygge et robust og skalerbart finance-setup
Rapportering, budget & forecasting
Opbygge ledelsesrapportering direkte fra systemer - uden at bruge Excel som krykke
Sikre løbende overblik over bl.a.:
omsætning
dækningsbidrag
EBIT
likviditet
lager, cash flow og kapitalbinding
Udarbejde budgetter og rullende forecasts baseret på faktiske data
Gøre performance og udvikling tydelig, troværdig og handlingsorienteret
Finansielt ejerskab
Sikre struktur, dokumentation og kvalitet i finance-funktionen
Understøtte ledelsen med valide tal og økonomisk indsigt
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
Har solid, praktisk erfaring med økonomi, regnskab og finance operations
Har arbejdet med budgettering, forecasting og ledelsesrapportering
Har erfaring med regnskabs- og finanssystemer (fx e-conomic eller lignende)
Er system- og procesorienteret - ikke Excel-afhængig
Trives med at rydde op, forenkle og bygge løsninger, der virker i praksis
Kan lide en hands-on rolle i en mindre/mellemstor virksomhed
Hvad tilbyder vi?
En nøgleposition med stor indflydelse
Tæt samarbejde med CEO og ledelsen
En sund og profitabel virksomhed med korte beslutningsveje
Frihed til at designe den rigtige løsning - ikke bare “holde driften kørende”
Konkurrencedyggig løn efter erfaring
Mulighed for at udvikle rollen over tid
Fleksibilitet og mulighed for hybridarbejde
Praktiske oplysninger
Stillingen er en fast fuldtidsansættelse på 37,5 timer om ugen, fordelt på 5 hverdage (mandag til fredag) i tidsrummet kl. 08.00-16.00. Arbejdspladsen er på vores kontor i Glostrup.
Er du vores nye kollega?
Send dit CV samt en kort ansøgning senest den 10. marts til Nicoline Jo på nico@skiltex.dk.
Vi gennemgår ansøgninger løbende og ansætter, så snart vi har fundet den rette kandidat - så vent ikke for længe med at søge. Vi glæder os til at høre fra dig og til at lære dig at kende!
Bemærk: Vi ønsker ikke henvendelser fra rekrutteringsbureauer.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Glostrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
SKILTEX A/S, Ejby Industrivej, 2600 Glostrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-03-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/1dc2b38b-2a84-4b85-bd7e-1a4319982b11