BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Logistikindsatsen i Region Hovedstaden dækker over en række delelementer, som tilsammen skal danne fundamentet til en effektiv, sammenhængende logistik i Region Hovedstaden og i den forbindelse søger vi en lagermedarbejder til VM-teamet.
I varemodtagelsen sikrer vi en effektiv varemodtagelse heriblandt registrering af indkommet gods, indplacering af varer, opfyldning til plukpladserne og orden og ryddelighed på lageret.
Varemodtagelsen på Regionslageret hører under Enhed for Supply Chain og man skal kunne se sig selv arbejde indenfor vores hjørneflag: Mere for pengene, Servicekultur, Arbejdsglæde og Samhørighed. Ledelsen stiller klare mål og forventer, at vi arbejder sammen om at løse opgaverne.
Varemodtagelsen består af 12 medarbejdere og den ugentlige arbejdstid er 37 timer inklusiv betalt frokostpause. Mødetid for jobbet er kl. 7.30-15.00 (14.30 om fredagen) på Fabriksparken i Glostrup. Vi arbejder med jobrotation indenfor teamet. På vores lokation i Brøndby er mødetiden kl. 6.30.
Arbejdet i varemodtagelsen er primært i Apport WMS, hvor man foretager registrering af varemodtagelse på PC eller håndscanner, indplacering af varer via håndscanner samt genopfyldning af varer til plukpladserne.
Varemodtagelsen er fordelt på 2 adresser (Glostrup og Brøndby), dit primære arbejdssted bliver Fabriksparken 22, 2600 Glostrup, men kan i perioder blive udlånt til varemodtagelsen i Brøndby.
Du har truckkort og er erfaren truckfører. På Priorparken (Brøndby) arbejdes der på højlager med smalgangstruck så det er en fordel, at du har erfaring med disse.
På Regionslageret findes yderligere et pluk/pak team som der samarbejdes tæt med. Som en del af dit arbejde kan du også deltage i indplacering af varer i småpluk og sterilområdet samt plukke varer i spidsbelastningsperioderne. Pluk foregår med Pick by Voice.
Lageret arbejder i 3 hold i pluk/pak teamet og det er derfor vigtigt at VM-teamet har sikret at de korrekte varer er på plads så de kan levere ordrerne til tiden.
Din profil
Du er nysgerrig på at lære nyt og sætter en ære i at udføre opgaverne effektivt og i rette kvalitet. Vi søger en medarbejder som tager ansvar for at opgaverne løses og i travle perioder kan finde det ekstra gear, der gør vi når i mål og vores kollegaer på hospitalet bliver tilfredse samt er fleksibel og gerne bliver en halv time længere, hvis der er behov for dette.
Derudover lægger vi vægt på at:
- Du er positiv, smilende og udviser en engageret adfærd
- Du er ansvarsbevidst, fleksibel og mødestabil
- Du kan arbejde selvstændigt.
- Du er god til at arbejde effektivt, nå de mål der sættes og samtidig kvalitetsbevidst.
- Du behersker dansk i tale og skrift, da vores vejledninger og kommunikation er på dansk
- Du har erfaring med at arbejde med PDA/håndscanner samt på en PC.
- Det er et krav at du har gyldigt truckkort. Du bedes oplyse i din ansøgning hvilke typer truck du har erfaring med samt i hvilket omfang, samt vedhæfte kopi af dit gyldige truckkort
Om os
Enhed for Supply Chain er en koncernfunktion, som understøtter logistik på tværs af Region Hovedstaden. Enheden er en del af CEJ (Center for ejendomme) logistik som også består af Enhed for Transport og Flådestyring samt Enhed for Hospitalslogistik.
Vores kunder er hospitaler og praksislæger i Region Hovedstaden.
Vi tilbyder
Hos os får du en spændende stilling med gode kolleger, der daglig gør en stor indsats for at sikre patientplejen på Regionens hospitaler. Du vil blive del af en afdeling som arbejder med at forbedre processerne samtidig med at målene nås.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår aftales i henhold til gældende overenskomst og dine kvalifikationer.
Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Teamleder Peter Hjorth på 20312347.
Ansøgningsprocedure
Ansøgning skal være os i hænde 30. november 2024. Vi holder samtaler løbende, så søg hurtigst muligt.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Glostrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Center for Ejendomme, Fabriksparken, 2600 Glostrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6143123