En sjældent udbudt stilling med begrænset vagtbyrde på Nordens største øjenafdeling er blevet ledig; operationssygeplejerske på højt specialiseret afdeling for øjensygdomme, Rigshospitalet Glostrup VB3.
Vores kunder er alt fra små sovende 2-årige til de 100-årige i lokalbedøvelse. Vi har alt fra fyrværkeriskader, syndromer, sjældne øjensygdomme til en stær i øjet. Derfor har vi både højt specialiserede og rutinemæssige operationer som bidrager til en varieret hverdag.
Da vi har flere forskellige subspecialer, er dette en afdeling, hvor du kan fordybe, lære og udvikle dig uendeligt ud i alle hjørner af dette kæmpe speciale. Vi har fokus på omsorg, og vægter den instrumentelle sygepleje højt. Dette afspejler sig også i vores lave personaleomsætning, som stort set kun svinger når der er familieforøgelser.
Som bonus er vores daglige samarbejdspartnere i verdensklasse; kirurger, portører og anæstesien er alle sjove, dygtige, behagelige og virkelig godt selskab.
Da Storken stadig pendler til afdelingen samt efterlønnen trækker, giver det mulighed for at du kan blive en del af vores hold.
Dine kommende kollegaer siger at det er vigtigt at du ved at:
- Vi har gode muligheder for kurser og videreuddannelse.
- Vi er en blandet personalegruppe lige fra PMS til menopause, fra jægere til yoga og fra Lars Lilholt til Suspekt.
- Selvom vi arbejder selvstændigt, er vi aldrig alene.
- Vi har et super arbejdsmiljø og derfor stor arbejdsglæde.
- Vi holder løbende forskellige sociale arrangementer og har højt til loftet.
- Du behøver ikke kende til operationer eller øjenspecialet før du starter, for her er grundig introduktion og god oplæring med mentorordning der tages alvorligt.
- Super godt og billigt fitnesscenter, hvor man ikke skal slås om maskinerne.
- Kort til omklædningen, så du kan sove 15 min længere om morgenen.
- Vi sover om natten i stedet for at arbejde.
- Glostrup ligger meget tættere på end du tror
- Her er altid en ledig gratis parkeringsplads
De kolde fakta:
Operationsafsnittet VB3 har 8 operations lejer med daglig arbejdstid kl. 7.45-15.15, fredag fra kl. 7.45-14.45. Du vil efter endt oplæring have mulighed for at indgå i vagtberedskabet. Det vil dreje sig om ca. 2 hverdagsvagter indenfor 4 uger, med rådighed fra hjemmet, efter endt dagvagt indtil klokken 22.00. Desuden weekendvagt ca. hver 8 uge.
Vi søger en Sygeplejerske med start 1. marts 2025 eller hurtigst muligt, 37 timer ugentlig.
Hvis dette har vakt din interesse eller har du spørgsmål, kan du kontakte oversygeplejerske Lone Skou på tlf. 3863 4716
Vi glæder os til at høre fra dig.
Ansøgningsfrist den 23.01.2025
Vi afholder samtaler i uge 5.
Faglig og organisatorisk profil:
Afdeling for Øjensygdomme på Rigshospitalet, består af øjenfunktioner beliggende på matriklerne Glostrup, Blegdamsvej samt Nordsjællands Hospital. Vi modtager patienter fra hele Region Hovedstaden samt fra landets øvrige regioner.
Afdelingen for Øjensygdomme hører under HovedOrtoCentret (HOC) på Rigshospitalet Blegdamsvej. Vi består af et sengeafsnit, et akut afsnit, seks ambulatorier, tre operationsafsnit, et forskningsafsnit og et rehabiliteringsafsnit. Vi har et tæt samarbejde på tværs af faggrupper, afsnit og funktioner.
Du kan læse mere om Øjenklinikken på vores hjemmeside; www.rigshospitalet.dk/oejen
Stillingen er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest.
Forudsætning for ansættelse er forståelse og beherskelse af det danske sprog.
Vi er en røgfri arbejdsplads.
Et af Regionens mål i personalepolitikken er ligebehandling uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap eller religion. Det sikres blandt andet gennem ansættelses- og uddannelsespolitikken.
Dine løn- og ansættelsesvilkår: Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Glostrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
Glostrup Hospital, Nordre Ringvej, 2600 Glostrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-01-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6a5729f4-efa7-4b76-8a92-c3da93d09b7f