Bliv overterapeut og led hjerneskaderehabilitering i en afdeling i vækst

dato

Har du lyst til at være en central aktør i udviklingen af hjerneskaderehabiliteringen i region øst– og sætte dit faglige aftryk området og på en afdeling, der både vokser og står foran nye opgaver?

Er du en leder, der trives i et tæt tværfagligt samarbejde og kan skabe stærke rammer for terapeuterne i komplekse patientforløb?

Så er du måske vores nye overterapeut.

Hvem er vi?

Afdeling for Hjerne- og Rygmarvsskade (HRS), Rigshospitalet, udvider ved indgangen til 2026 endnu en gang antallet af højt specialiserede neurorehabiliteringssenge. Det betyder, at terapien vil vokse– og vi ønsker derfor at styrke vores ledelseskraft.

Som overterapeut bliver du del af et tæt og ligeværdigt samarbejde med afdelingens to nuværende overterapeuter. I fællesskab sætter I retning og prioriteringer for terapien på tværs af afdelingen, bidrager til den samlede ledergruppe og ligeledes vil du indgå i afsnitsledelsen på hjerneskadeafsnittene.

De kommende år forventes yderligere udvidelser med flere senge, nye funktioner og et styrket regionalt samarbejde på tværs af hospitaler og sektorer i Østdanmark. Du får en central rolle i at forme denne vækst – både organisatorisk, fagligt og strategisk – og sikre, at vi udvikler fremtidens neurorehabilitering med høj kvalitet, evidens og stærke arbejds- og forskningsmiljøer.

Hvem er du?

Du er en erfaren terapeut – ergoterapeut eller fysioterapeut – med lyst til ledelse og du har en stærk faglig forankring i indlagt neurorehabilitering. Du trives tæt på klinikken og vil være med til at sikre høj faglig standard og gode samarbejdsflader.

Vi kunne drømme om, at du:

  • er enig i at ledelse er en holdsport, hvor det i højere grad drejer sig om at motivere og facilitere end at bestemme
  • har ledererfaring
  • kan se perspektiverne i at være i en afdeling i vækst
  • har stærke samarbejdsevner på tværs af fagligheder og afsnit
  • kan balancere strategisk overblik med tilstedeværelse i dagligdagen
  • bidrager med holdånd, humor og lyst til at skabe et godt fagligt miljø for alle
Vi tilbyder

  • et stærkt og inkluderende lederfællesskab på tværs af faggrupper
  • et tæt makkerskab med nuværende overterapeuter i et stort og kompetent terapeutmiljø
  • en afdeling i udvikling, med nye områder og faglige muligheder
  • et miljø præget af psykologisk tryghed, medledelse og forskningsnær klinik
  • gode muligheder for efteruddannelse og kompetenceudvikling
Har du lyst til at høre mere – eller besøge os – er du meget velkommen til at kontakte:
Chefsygeplejerske Henriette Christensen, telefon 23 63 55 39
Cheflæge Mette Lindelof, telefon 26661166

Overterapeut Janni Sleimann, hjerneskadeområdet telefon 40748431



Ansøgningsfrist: 5.1.2026
Ansættelsessamtaler: 8.1.2026
Tiltrædelse: 1.3.2026 eller snarest derefter

Vi glæder os til at høre fra dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Glostrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Glostrup Hospital, Valdemar Hansens Vej, 2600 Glostrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-01-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/95f13673-8881-491b-bed6-6440f6766306

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet