Bliv psykolog i et dedikeret team og hjælp mennesker med selvskade og selvmordstanker mod et meningsfuldt liv

dato

Vil du gøre en forskel for mennesker med selvskade og selvmordstanker og hjælpe dem mod et meningsfuldt liv med større egenkontrol? Så har du nu muligheden for at blive en del af vores team.


Det transdiagnostiske DAT-team

I vores team arbejder vi med langvarige individuelle behandlingsforløb af halvandet års varighed. Patienterne har ofte komplekse problemstillinger med hyppige indlæggelser, selvskadende og/eller suicidal adfærd på baggrund af dysregulerede følelser. Mange har traumebaggrund og/eller PTSD, hvilket vi tager højde for i behandlingen.

Vi tilbyder evidensbaseret Dialektisk Adfærdsterapi (DAT), som inkluderer:

  • Individuel terapi
  • Færdighedstræningsgrupper med en fast kollega
  • Mulighed for telefonkontakt med patienter i arbejdstiden
  • Netværksmøder
  • Ugentlige konsultationsteammøder og supervision
Derudover kan du få mulighed for at deltage i andre ambulante psykologfaglige opgaver på centeret eller kombinere stillingen med privat praksis, hvis dette ønskes.


Teamarbejde, udvikling og kollegialt fællesskab

Vi vægter samarbejde og fælles ansvar højt. Vi lærer og udvikler os sammen i et stærkt kollegialt fællesskab. Teamet består af psykologer, en speciallæge samt tilknyttede socialrådgivere og sekretærer. Ledelsen har fokus på arbejdsglæde, trivsel, personalepleje, supervision og videreuddannelse.

Rammen for vores arbejde giver mulighed for faglig fordybelse, fleksibilitet og stor grad af indflydelse på eget arbejde.


Derfor skal du søge stillingen hos os. Vi tilbyder:

  • En dynamisk og udfordrende arbejdsplads med erfarne kolleger
  • En grundig introduktions- og oplæringsplan
  • Stærke faglige udviklingsmuligheder, herunder mulighed for specialisering i psykoterapi
  • Kursusdeltagelse og supervision. - Du bliver del af en stor psykologgruppe på centeret
  • Hvis du ikke allerede har uddannelse i DAT, vil vi bestræbe os på, at du får det hurtigst muligt
Din hverdag vil bl.a. omfatte følgende arbejdsopgaver:

  • Langvarige individuelle psykoterapeutiske forløb
  • Færdighedstræningsgruppe med fast kollega
  • Konsultationsteammøder og supervision
  • Netværksmøder, behandlingskonferencer og behandlingsplanlægning.

Er du den psykolog, vi søger?

Vi leder efter en engageret og fagligt stærk psykolog, der brænder for at arbejde med vores målgruppe. Vi forestiller os, at du:

  • Er autoriseret psykolog
  • Har erfaring fra psykiatrien
  • Har uddannelse i eller erfaring med Dialektisk Adfærdsterapi eller kognitiv adfærdsterapi
  • Gerne har erfaring med traumer og/eller PTSD
  • Gerne har kendskab til vores patientgruppe
  • Har evnen til selvstændigt og fleksibelt at forvalte dine arbejdsopgaver.
Lyder det som noget for dig? Søg stillingen og bliv en del af vores dedikerede team!


Yderligere oplysninger:

Supplerende oplysninger om stillingen kan fås hos daglig leder af DAT-teamet psykolog Dorte Blisby, mobil 20 57 87 09 /dorte.blisby@regionh.dk.

Løn og vilkår

Der er tale om en fast fuldtidsstilling til besættelse snarest muligt.
Ansættelse efter gældende overenskomst.

Søg stillingen

Synes du at ovenstående lyder interessant, så glæder vi os til at høre fra dig.

Ansøgning inkl. CV og dokumentation for uddannelse stiles til Dorte Blisby og sendes online via linket her på siden senest den 6. april 2025.

Vi forventer at afholde samtaler den 9.4 og 10.4.25




INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Glostrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Psykiatrisk Center Glostrup, Nordre Ringvej , 2600 Glostrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-04-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/9ed43637-3719-458a-8695-d918b8ffe31f

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet