BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Leder du efter et spændende job, hvor fokus er at yde den bedste kundeservice? Så er du måske vores kundes nye receptionist?
Vær, hvor det sker
I Securitas har vi øje for dig - har du øje for den gode service? Vi er på udkig efter en serviceminded receptionist, som er fleksibel, omstillingsparat og god til mennesker.
Er du klar til at gribe udfordringen?
Som receptionist vil du være den ansvarlige for at sikre, at opgaverne bliver løst og sammen med kunden sikre, at alle gæster får en god oplevelse. Dine opgaver kan spænde bredt, så det er en stilling, hvor du både kan udvikle og udfolde dit indre servicegen.
Dine ansvarsområder som receptionist er bl.a.:
-
Modtagelse af gæster, post, mail og omstilling af opkald
-
Opsætning af forplejning mm. i forbindelse med events og møder
-
Udlevering af IT-udstyr, nøgler og adgangskort
-
Bestilling af kontorartikler
Vi har én fuldtidsstilling åben. Arbejdstiden vil være 08:30 - 16:30 mandag til torsdag og 08:30 - 15:30 på fredage. Du vil fremtræde i Securitas uniform uden logo. Fleksibilitet i forbindelse med arrangementer og events i huset er et must.
Hvad forventer vi af dig?
Du er ansvarlig af natur, serviceminded og god til mennesker. Det vigtigste er, at du er smilende, imødekommende og selvstændig, så du selv kan finde de gode løsninger, hvis der ikke er nogen at spørge. Det er vigtigt, at du er omstillingsparat og trives med en hverdag, som kan veksle fra stille til travl.
Vi vil gerne at du trives og lykkes, derfor ser vi gerne at du:
-
Er opsøgende og proaktiv ift. opgaver og henvendelser
-
Har erfarring med at være receptionist eller en anden baggrund inden for hotel eller administration
-
Har kendksab til IT-programmer såsom Outlook og Excel
-
Kan begå dig på dansk såvel som engelsk, både på skrift og i tale, samt forstå norsk/svensk
-
Har ren straffeattest og kan godkendes af politiet jf. lov om vagtvirksomhed
Du bliver en del af et stærkt sammenhold
Et sammenhold hvor du bliver en del af vores afdeling Reception & Services. Du vil være fast tilknyttet én kunde, men blive beriget med et dynamisk service- og receptionsteam.
Vi er et team, der sætter pris på ærlighed og hjælpsomhed, vi er gode til at kommunikere og sikre en fælles forståelse med lige høj interesse for at yde god service hos vores kunder, såvel som god kollegial trivsel. Vi sørger selvfølgelig for, at du får en tryg start med grundig oplæring i hver reception, så du er godt rustet til jobbet.
Er du klar til at mærke sammenholdet og skabe tryghed?
Så send din motiverede ansøgning og dit CV via ”ansøg”. Vi holder samtaler løbende, så send hellere i dag end i morgen og senest den 25. november 2024. Ansættelse sker så hurtigt som muligt, stillingen kan derfor tages ned før tid. Opstart er 1. december eller efter aftale.
Ønsker du flere oplysninger om stillingen eller virksomheden, er du velkommen til at kontakte driftsleder, Brynhild Kjelnæs, på mail brynhild.kjelnaes@securitas.dk.
Vi glæder os til at møde dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Glostrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
SECURITAS A/S, Sydvestvej, 2600 Glostrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6147076