Bliv sikkerhedsvagt på Sydsjælland og skab tryghed i et stærkt team hos Securitas

dato

Vil du være med til at skabe tryghed og sikkerhed for vores kunde? Kunne du tænke dig et job, hvor du bliver positivt udfordret, får medansvar, og hvor din tilstedeværelse er med til at gøre en forskel for andre? Så er du lige den kollega, vi leder efter!

Vi søger en erfaren sikkerhedsvagt til vores portvagtsopgave ved vores kunde placeret på Sydsjælland. Du har opbakning til selv at træffe beslutninger, og så kan du være helt sikker på, at du får den bedste oplæring, det sikreste udstyr og et stærkt hold i ryggen. Vi klæder dig rigtig godt på!

Er du klar til at gribe udfordringen? 

Du har ansvaret for at observere og rapportere hvem der kommer ind og ud af kundens område. Det kræver ikke store armbevægelser, men at du har situationsfornemmelse, kan afkode dine omgivelser, samt de mennesker, der opholder sig heromkring. Du skal være til stede, udvise empati og nærvær overfor vores kunde og vores kundes kunder. På den måde er du 100% klar til at levere sikkerhed og tryghed. 

Hvad kan du forvente dig af jobbet? 

  • Du er de skarpe øjne, som overvåger og observere

  • Du står for rapportering af alle hændelser

  • Du har perioder, hvor der sker rigtig meget, og perioder, hvor der sker knap så meget

Hvad er vores forventninger til dig?

  • Du har bestået AMU Grundlæggende Vagtkursus  

  • Du kommunikerer tydeligt og taler og skriver dansk og forstår engelsk 

  • Du har kørekort til kategori B 

  • Du har kendskab til IT

  • Du er serviceminded og møder mennesker i øjenhøjde

  • Du trives både med både mange og få bolde i luften, da det er en lokation, hvor der sker meget i perioder

  • Du kan genkende dig selv i vores værdier: ærlighed, vagtsomhed og hjælpsomhed

  • Du har ren straffeattest jf. Lov om vagtvirksomhed og skal også kunne HEM-godkendes

Mærk sammenholdet
Som portvagt hos Securitas kan du se frem til:

  • At blive en del af et stærkt sammenhold med professionelle kollegaer

  • Mulighed for vagtplanlægning med driftslederen

  • Du bliver en del af en respekteret, sund og alsidig arbejdsplads med ordentlige forhold

  • Løn jf. Overenskomst for vagter

  • Mulighed for både fuldtid, deltid, nat og dagarbejde, så noter gerne i dit CV, hvad du helst vil

Er du klar til at mærke sammenholdet og skabe tryghed? 

Vi holder samtaler løbende, så det gælder om at være hurtig på aftrækkeren, og senest d. 17. november. Så upload en kopi af dit vagtbevis, ren straffeattest og et motiveret CV ved at trykke på ”ansøg” i stillingsopslaget. Du må også meget gerne vedlægge et karakterudskrift, relevante udtalelser og anbefalinger.  

Skulle du have nogle spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte driftsleder, Michael Calheim, på michael.calheim@securitas.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Det er en forudsætning for ansættelse i Securitas, at man kan blive godkendt af Rigspolitiet. Under rekrutteringsprocessen kan Securitas udføre online baggrundstjek af kandidater på blandt andet de sociale medier. Der indhentes altid referencer fra tidligere arbejdsgivere.

Vi gør opmærksom på at Securitas A/S udelukkende benytter elektronisk rekruttering og det er således kun muligt at søge stillingen online. Ansøgninger sendt via mail eller post kommer ikke i betragtning og vil blive slettet ved modtagelse.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Glostrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde morgenarbejde aftenarbejde natarbejde weekendarbejde skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

SECURITAS A/S, Sydvestvej, 2600 Glostrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-11-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/e48ece6b-7b14-4141-9cbc-5c9209a05dc2

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet