Bliv social- og sundhedsassistent i afsnit for nethindesygdomme på Rigshospitalet Glostrup

dato

Er du social- og sundhedsassistent og klar til et job, hvor faglighed, samarbejde og udvikling går hånd i hånd? I afsnit for nethindesygdomme søger vi en ny kollega til en fast stilling på 37 timer om ugen – med start 1. august 2025.

Her får du en hverdag, hvor der er gang i den – men med struktur, hjælpsomme kolleger og en stærk teamånd. Den kollega, du hjælper i dag, hjælper dig i morgen. Det er bare sådan, vi arbejder.

Hvad kan du glæde dig til?

  • En fast stilling på 37 timer pr. uge
  • En afdeling med høj puls, vi ser 250-300 patienter dagligt, primært elektive forløb
  • Grundig oplæring i ambulatoriets forskellige funktioner – bl.a. assistance ved injektionsbehandling i øjet og øvrige patientprogrammer
  • Mulighed for at udvikle dig i et specialiseret felt, hvor vi tilbyder undervisning i øjets anatomi og sygdomme på tværs af afsnittene
  • Et team med mange erfarne og dygtige kolleger, der sørger for, at du får en tryg og grundig indføring i specialet
Et særligt speciale – med fokus på kommunikation og omsorg Øjet er et fantastisk organ og synet er et af vores vigtigste sanser.

Vi tænker sjældent over det der fungerer, men bliver bevidst om det, når det ikke længere er en selvfølge. Derfor møder vi ofte patienter, der er bekymrede og usikre og det er altafgørende, at du kan kommunikere tydeligt, skabe tryghed og møde patienten med nærvær – også i den korte kontakt vi har i ambulatoriet. Omsorg er et vigtigt redskab, når man arbejder med synstruede patienter.

Hvad kommer du til at lave?

Du bliver en del af plejeteamet og vil bl.a.:

  • Klargøre patienter med synsprøve, scanning af nethinden og øjendrypning
  • Assistere ved injektion af medicin i øjet
  • Vejlede og informere patienter
  • Dokumentere i Sundhedsplatformen (det er en fordel at kende det, men ikke et krav)
Du får korte, men vigtige patientkontakter, hvor din faglighed og evne til at skabe tryghed gør en forskel – hver dag.

Hvem er du?

  • Uddannet social- og sundhedsassistent – gerne med erfaring fra øjenspecialet (men det er ikke et krav)
  • Teknisk nysgerrig og klar på at lære nyt
  • Fleksibel og omstillingsparat – du trives i et ambulatorium, hvor ikke to dage er helt ens
  • En holdspiller, der både har overblik og overskud
  • God til at skabe en venlig og tryg atmosfære for patienter
  • Evt oplæringsvejleder for social og sundhedsassisstentelever
Arbejdstid:

  • Mandag–torsdag kl. 7.45–15.15
  • Fredag kl. 7.45–14.45
  • Der kan forekomme enkelte lukkevagter til kl. 16.00


Det siger vores patienter:

Hele personalet er utrolig venlige og smilende. Det er imponerende at de kan være så venlige hele dagen. jeg har indtryk af, at de har ventet på mig og glædet sig til at se mig, Det på trods af, at de behandler så mange i løbet af en dag. Der er en hel speciel venlig og forstående stemning på hele afdelingen, uafhængig af hvem man møder.”

”Det er en fantastisk klinik med super kompetent personale”



Det siger dine kommende kollegaer:

“Humoristiske og imødekommende kollegaer”. “Åben atmosfære” “ Blir taget seriøst af ledelsen”



Lyder det som noget for dig? Så send os din ansøgning – vi glæder os til at få en ny kollega med øje for både patienterne og fællesskabet

Vil du vide mere?

Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Marianne Valerius:

E mail: marianne.valerius@regionh.dk

Ansøgningsfrist er fredag den 6/6-2025 - Ansættelsessamtaler vil finde sted den 12/6-2025

Generelt om afdelingen for øjensygdomme:

Afdelingen for øjensygdomme, Rigshospitalet Glostrup varetager al akut oftalmologi for Region Hovedstaden og Grønland. Den er center for regionens kirurgi og de mere komplicerede ydelser.

Afdelingen for øjensygdomme Rigshospitalet Glostrup har flere ambulatorier, et sengeafsnit, tre operationsafsnit og et forskningsafsnit. Patienterne er både børn og voksne, i elektive og akutte patientforløb. Der opereres primært for hornhinde, nethinde- og glaslegeme sygdomme, grå stær, grøn stær, aldersforandringer på nethinden og øjenskader.

Afdelingen for øjensygdomme Rigshospitalet Glostrup består af øjenfunktionerne på Glostrup Hospital, Hillerød Hospital, samt Rigshospitalet

Afdelingen har ca. 400 ansatte, som har et tæt samarbejde på tværs af faggrupper, afsnit og funktioner - heraf ca 130 sygeplejersker.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion, handicap eller etniske tilhørsforhold til at søge stillingerne.

Forudsætning for ansættelse er forståelse og beherskelse af det danske sprog.

Vi er en røgfri arbejdsplads på hele matriklen.

Et af Regionens mål i personalepolitikken er ligebehandling uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap eller religion. Det sikres blandt andet gennem ansættelses- og uddannelsespolitikken.

Du kan finde flere oplysninger om afdelingen for Øjensygdomme på Afdeling for Øjensygdomme (rigshospitalet.dk)





Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Glostrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Glostrup Hospital, Nordre Ringvej, 2600 Glostrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-06-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/e7e509b1-4631-445f-bdab-ac9efbcf2a31

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet