Bliv specialist i vedligeholdelse og udvikling af el-tekniske systemer på Rigshospitalet Glostrup

dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være del af en specialistgruppe der har fokus på sikker drift og udvikling af komplicerede el-tekniske systemer på Rigshospitalet Glostrup?

Få et hurtigt indblik i vores kerneopgaver, og hvem vi er​ i Center for Ejendomme.

Om stillingen
Du kommer til at indgå i en gruppe på i alt to fagspecialister, hvor du vil have EL, BMS og ABA som dine primære fagområder, heraf vil EL og BMS fylde ca. 80% af din hverdag. På områderne vil du skulle bidrage med dine solide faglige kompetencer og dermed videreudvikle vores nuværende specialistgruppe.

Du kommer til at arbejde med en bred vifte af forskellige tekniske anlæg i bygningsmassen, og du bliver en central person i den daglige drift af hospitalet. Du kommer til at samarbejde med flere lag i organisationen, hvor du skal levere rådgivning og sparring for at sikre stabil drift af den teknik, som gør at hospitalet kan fungere.

Din hverdag vil indeholde en lang række spændende opgaver, herunder:

  • Rådgivning/sparringspartner/tovholder for den løbende vedligeholdelse af nye og eksisterende tekniske anlæg, herunder sparring med driftspersonale og projektledere om teknik og lovgivning.
  • Projektledelse, kvalitetssikring og kontrol af igangværende arbejde udføres iht. lovgivning, bekendtgørelser og standarder.
  • Optimere og drifte vores mange EL og BMS-installationer.
  • Være en nøgleperson i vores samarbejde medvores byggeafdelingen for at sikre implementering af driftens krav i bygge- og renoveringsprojekter, samt etablere en smidig og god overlevering fra projekt til drift.
  • Bistå Byggeafdelingen med at sikre at gældende standarder og kravspecifikationer overholdes og dokumenteres ved afleveringsforretningen.
  • Udvikle og vedligeholde designmanualer for EL/BMS-tekniske systemer.
  • Medvirke til at ensrette teknikken på Rigshospitalets matrikler med henblik på driftsoptimering.
  • Tværfaglig sparring med dine kollegaer på de tekniske områder f.eks. ventilation, vand og køl.
  • Daglig drift af vedligeholdelses- og opgavestyringssystemet Dalux.
Du vil desuden indgå i en teknisk bagvagtsordning hver 4. uge, hvor du har rådighedsvagt uden for almindelig arbejdstid.

Vi lægger vægt på et godt og sundt arbejdsklima, og selvom der kan være deadlines der skal nås, forsøger vi altid at hjælpe hinanden på tværs af fagene, for mange mennesker er dybt afhængige af vores arbejde.

Om dig
Din faglige baggrund kan være maskinmester, elinstallatør eller ingeniør. Du skal kunne håndtere en travl hverdag og besidde en personlighed og gennemslagskraft, der gør det muligt for dig at arbejde med relationer på mange niveauer i en politisk styret, men også kommercielt drevet, organisation. Den tekniske bredde på et hospital er stor, og vi forventer ikke du er specialist på alle områder, men du skal have lyst og evner til at udvikle dine kompetencer på de områder, hvor du ikke er stærk i dag.

Vi ser desuden gerne, at du har:

  • erfaring med gennemførelse af projekter og generel god projektforståelse.
  • gode kommunikationsevner.
  • viden om vedligehold af teknisk udstyr
  • erfaring med Dalux
  • evnen til at arbejde selvstændigt, systematisk og grundigt, og er i stand til at holde overblikket i pressede situationer
  • fokus på tværfaglig opgavehåndtering
  • indgående kendskab til gældende el-standarder
  • generel bred teknisk viden
Om os
Center for Ejendomme (CEJ) er det koncerncenter i Region Hovedstaden, som varetager regionens ejendomsportefølje på ca. 2 mio. kvadratmeter med alt fra fredede ejendomme til hospitalsbyggeri.

Sammen skal vi skabe, drive og optimere de fysiske rammer for Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og centre, samt stå for relaterede ejendomsservices.

Vi er med til at sikre optimale fysiske rammer for regionens ca. 40.000 ansatte og for de patienter, der skal føle sig ventede og velkomne, overalt hvor de kommer på regionens matrikler.

Vi er i gang med at skabe et stærkt fagligt miljø med gode udviklingsmuligheder for CEJs ca. 800 medarbejdere. Ambitionen er at være en stærk og værdsat samarbejdspartner, således at vi sammen med regionens øvrige medarbejdere skaber en god oplevelse for patienterne. I CEJ skaber vi en vigtig del af grundlaget for et velfungerende sundhedsvæsen.

Vores arbejde giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?

Yderligere oplysninger
Henvendelse vedrørende stillingen kan rettes til fagleder Henrik Gundersen på telefon 21 47 83 26, hverdage mellem kl. 10.00 og 14.30.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer.

Vi har en attraktiv pensionsordning og betalt frokostpause.

Arbejdstiden er 37 timer om ugen.

Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Du vil fysisk have arbejdssted på Rigshospitalet Glostrup, men det kan i perioder blive nødvendigt at arbejde på tværs af hele Region Hovedstaden.

Ansøgningsprocedure
Send din ansøgning, CV og uddannelsesbeviser, samt evt. andre relevante dokumenter til os via link i annoncen.

Ansøgningsfristen er den 30. november 2024.

Vi holder samtaler løbende, så søg jobbet nu, hvis du har lyst til, og mod på, at blive del af en dynamisk arbejdsplads i stadig udvikling og med masser af alsidige opgaver indenfor ejendoms- og hospitalsdrift.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Glostrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Center for Ejendomme, Stationsalleen, 2730 Herlev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6146346

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet