Bliv specialpsykolog i et tværfagligt miljø på døgnafsnit 176 i Glostrup

dato

Vil du gerne være specialpsykolog på en arbejdsplads med højt fagligt niveau, hvor der er regelmæssig undervisning og klinikker? - Og har du lyst til at være en del af et tværfagligt samarbejde? - Så læs med!


Velkommen inden for hos afsnit 176

Døgnafsnit 176 er et åbent sengeafsnit bestående af 19 sengepladser med patienter, der har almen psykiatriske diagnoser.

Her arbejder vi ud fra en recovery orienteret tilgang med miljøterapeutiske og kognitive metoder. Vi stræber efter at skabe de bedste rammer for både patienter og personale. Hos os er patientinvolvering, venlighed, nysgerrighed, faglighed og samarbejde nøgleord.

Holdet omkring patienterne er en tværfaglig gruppe bestående af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, læger, en ergo- og fysioterapeut, psykolog og socialrådgiver.

Den store bredde i diagnoserne sikrer, at du får brugt alle dine kompetencer som specialpsykolog.


Hvordan vil din hverdag se ud?

Dine arbejdsopgaver består af;

  • Gennemgange og behandlingsplanlægning
  • Vurdering af psykopatologi med henblik på stillingtagen til videre henvisning, krisesamtaler med patienter og pårørende
  • Deltagelse i konferencer med faglige drøftelser af psykopatologi og tilrettelæggelse af behandling
  • Undervisning af yngre læger, psykologer og øvrigt personale
  • Udredning i et vist omfang
  • På sigt kan der blive tale om vagtarbejde inden for tidsrummet 8-21. Dette er dog ikke aktuelt på nuværende tidspunkt, hvor arbejde primært finder sted i hverdage indenfor almindelig kontortid.
Din hverdag vil være præget af et tæt samarbejde med læger og miljøpersonale. Du deltager også i psykologgruppens opgaveløsning på tværs af centeret, som bl.a. omfatter undervisning, supervision af tværfagligt personale, supervision og undervisning af psykologer og læger samt debriefing.


Vi tilbyder

  • Et solidt fagligt fundament. Du bliver introduceret grundigt og indgår i et stærkt tværfagligt samarbejde. Herudover tilbyder vi deltagelse i faste temadage med undervisning og psykopatologiske workshops på centeret.
  • Et kompetent psykologfagligt miljø: Du bliver en del af specialpsykologgruppen på centeret med konferencer, temadage og faste møder med kolleger. I gruppen af sengeafsnitspsykologer holder vi regelmæssige møder, hvor vi har faglige indslag med mulighed for at give og modtage ny viden.
  • Stor fleksibilitet og autonomi i opgaveafviklingen: Du planlægger opgaverne i samarbejde med afsnittets ledelse og har stor indflydelse på din hverdag.

Vi leder efter en specialpsykolog, der:

  • Har specialpsykologuddannelse i psykiatri
  • Brænder for at arbejde med komplekse psykiatriske problemstillinger
  • Har erfaring med supervision og undervisning
  • Arbejder selvstændigt og tværfagligt
  • Har gode samarbejdsevner

Dine løn- og ansættelsesvilkår

Tiltrædelse pr. 1. november 2026.

Du ansættes i henhold til overenskomst for akademikere ansat i regioner m.v. med indplacering som specialkonsulent.


Interesseret?

Synes du at ovenstående lyder interessant, så send din ansøgning, cv og uddannelsesbevis via linket på siden senest den 19. august 2026

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til: Chefpsykolog Mette-Sofie Arnvig på tlf. 4021 8663.

Du finder os på Nordstjernevej 41, 2600 Glostrup.


Om Psykiatrisk Center Glostrup

Psykiatrisk Center Glostrup er et center med ca. 182 senge fordelt på 2 matrikler i Glostrup og Brøndby samt 3 ambulante matrikler på Gammel Kongevej, H.J. Holstvej og Ishøj Storcenter.

Vi har bl.a. følgende enheder:

  • Akutenheden, der består af 2 intensive og 1 åbent modtageafsnit
  • Intensive og åbne døgnafsnit
  • Specialafsnit for patienter med selvskadende adfærd
  • Mange ambulante enheder – herunder psykiatriske ambulatorier, OPUS teams, FACT-teams og psykoterapeutisk ambulatorium
  • Specialiserede enheder indenfor fx ADHD og autisme, oligofreni,kompliceret skizofreni og ældrepsykiatri
  • Velrenommeret forskningsafdeling med fire professorater i skizofreni, affektive sindslidelser og sundhedsfaglig sygepleje.
Optageområdet udgør ca. 320.000 borgere. Udredning, behandling, uddannelse og forskning varetages af ca. 740 dygtige medarbejdere. Psykiatrisk Center Glostrup er en del af Region Hovedstadens Psykiatri og Københavns Universitetshospital.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Glostrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Psykiatrisk Center Glostrup, Nordre Ringvej , 2600 Glostrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-08-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/37b9347b-7a4a-4115-8968-51c82043b5f0

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler