Bliv studentermedhjælper i et tværsektorielt samarbejde inden for børne- og ungdomspsykiatri

dato

Har du lyst til at blive en del af et spændende arbejdsmiljø i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) i Glostrup? Og samtidig få erfaringer med forskningsrelaterede opgaver? Så læs med her.

Vi søger en studentermedhjælper til Enhed for Udvikling af Tværsektorielt Samarbejde (UTS) i BUC.

I UTS arbejder vi aktuelt med to store initiativer: Koordineret Indsats på Tværs (KIT) og Styrket Tværsektoriel Indsats for børn og unges mentale sundhed (STIME). I KIT implementerer vi en samarbejdsmodel på tværs af psykiatri og kommuner, og i STIME arbejder vi med forebyggende behandling i kommunerne.

I STIME har vi også et forskningssamarbejde med Center for Klinisk Forebyggelse og Forskning (CKFF) om evaluering af initiativet. Dine opgaver vil derfor være delt mellem driftsrettede projektopgaver og opgaver i forskningsprojektet.



Om jobbet Dine opgaver i UTS kan bl.a. være:

  • Bistå i udviklingsopgaver i enhedens projekter
  • Bistå i dataindsamling og analyser (herunder SurveyXact, interviews mv.)
  • Lettere formidlings- og kommunikationsopgaver (herunder opsætning af dokumenter, korrekturlæsning og redigering af tekster)
  • Vedligehold og opdatering af hjemmeside og intranet (Colibo)
  • Praktisk hjælp ved uddannelser, konferencer, supervision og møder, fx lokalebooking, indkaldelser i Outlook mv.
  • Praktiske opgaver i huset f.eks. bestilling af materialer, mødeforplejning mv.
  • Andre typer af opgaver kan udføres alt efter profil og kvalifikationer.

I forskningsprojektet kan dine opgaver b.la. være:

  • Assistere i rekrutteringsfasen
  • Assistere i dataindsamling og databearbejdning
  • Assistere i litteratursøgninger
  • Øvrige administrative opgaver.

Stillingen er på 20 timer om ugen og fordeles nogenlunde ligeligt mellem de to områder afhængigt af din profil og kompetencer. Du kommer til at have arbejdsplads i BUC i Glostrup, men i perioder vil opgaverne kræve, at du også er fysisk til stede hos CKFF på Frederiksberg Hospital.

I BUC bliver du en del af en kollegagruppe på i alt 15 personer og en leder. Du skal samarbejde med en anden student, og opgaverne fordeles mellem jer, så I begge er knyttet til opgaverne i enheden og i CKFF.



Din profil Du er i gang med en uddannelse indenfor f.eks. psykologi, folkesundhedsvidenskab, sociologi, pædagogik eller lignende, og du har mindst 1½ år tilbage af din kandidatuddannelse.

  • Mestrer til de generelle Office-programmer – Word, PowerPoint. Excel mv.
  • Stærk skriftligt på dansk og engelsk
  • Analytisk tænkende
  • God til selvstændigt at løse opgaver og opsøge hjælp
  • God til at arbejde i teams
  • Det er en fordel (men ikke et krav), hvis du har erfaring med at arbejde med forskningsprojekter og eventuelt har arbejdet med følgende programmer: RED-CAP, Covidence, SPSS, R, NVivo
Vi tilbyder
  • Et godt arbejdsmiljø
  • Oplæring i de opgaver, du skal varetage
  • Løbende sparring og vejledning
  • Tilknytning til et spændende forskningsmiljø på Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse
  • Udvikling og udfordring på både det faglige og personlige plan
Løn- og ansættelsesvilkår Vi søger en studentermedhjælper 20 timer ugentligt med tiltrædelse snarest muligt og gerne fra den 1. juni 2025.

Du kan være studentermedhjælper så længe, du er under uddannelse (dvs. ikke har afsluttet din kandidatuddannelse). Arbejdet planlægges individuelt.

Du ansættes i henhold til overenskomst for administrations- og IT-personale m.fl..

Dit primære ansættelsessted er Børne og Ungdomspsykiatrisk Center i Glostrup. Som en del af din stilling vil du samarbejde med Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse, der holder til på Frederiksberg Hospital.



Ansøgningsprocedure Din ansøgning, på dansk eller engelsk, skal indeholde:

  • Din motivation og baggrund for at søge stillingen (max 1 side)
  • CV (max 2 sider)
  • Karakterbevis
  • Et eksempel på en faglig tekst, som du selv har skrevet på dansk eller engelsk.
Ansøgningen sendes elektronisk senest den 4. maj 2025.

Samtaler forventes afholdt den 14. maj 2025.



Yderligere oplysninger Hvis du er interesseret i at høre mere, så er du velkommen til at kontakte enhedsleder i BUC Katrine Bærentzen på 2184 6094, Katrine.baerentzen.02@regionh.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Glostrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Glostrup, Nordre Ringvej , 2600 Glostrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-05-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/270792d6-072a-435c-9f03-6b39209931af

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet