Bliv sygeplejerske på et højt specialiseret hjerneskadeafsnit, hvor du får mulighed for at udvikle din faglighed, gøre en forskel for patienter og pårørende og blive en del af et stærkt fællesskab.
På Rigshospitalet Glostrup arbejder vi med patienter med komplekse erhvervede hjerneskader. Her møder du både patienter, der er akut og alvorligt syge, og patienter, hvor der er mere ro omkring forløbet.
Det betyder, at din sygepleje kan se meget forskellig ud fra dag til dag. Nogle dage handler det om at bevare overblikket, reagere hurtigt og bruge din faglighed i komplekse situationer. Andre dage er der mere tid og mulighed for at være nærværende, lære patienten bedre at kende og gøre lidt ekstra for patienten eller de pårørende.
Det er netop variationen, der gør specialet spændende. Du får mulighed for at bruge hele din sygeplejefaglighed – fra den komplekse og akutte sygepleje til de stille øjeblikke, hvor relation, omsorg og nærvær gør en stor forskel.
Når sygeplejen gør en forskel
Bodil Eskesen Center huser Hjerne- og Rygmarvsskader og har landsdelsfunktion. Vi modtager patienter fra hele Østdanmark samt Færøerne og Grønland – fra 1 år og opefter.
Patienterne indlægges med alvorlige erhvervede hjerneskader efter blandt andet traumer, svær apopleksi, iltmangel efter hjertestop og komplekse cerebrale infektioner.
Patientforløbene er forskellige, og det samme er behovet for sygepleje. Du kommer derfor til at møde situationer, hvor der er brug for høj faglighed, klinisk blik og handlekraft – og situationer, hvor der er tid til den ekstra samtale, den gode relation eller til at gøre noget, der betyder særligt meget for patienten.
Vi arbejder ud fra Fundamentals of Care, hvor vi ser på mennesket som en helhed og har blik for både de fysiske, psykiske og sociale behov.
Sygepleje hos os handler derfor ikke kun om det, du gør. Det handler også om, hvordan du møder patienten og de pårørende – og hvordan du sammen med det tværfaglige team skaber de bedste forudsætninger for det enkelte patientforløb.
Vi gør os umage med din start
Vi ved, at en god introduktion er afgørende for, at du føler dig tryg i et højt specialiseret afsnit.
Derfor gør vi os umage med at skabe et introduktionsforløb, hvor der er tid til at lære. De første fem uger er du uden for normeringen, så du kan få en rolig start, lære patientgruppen og arbejdsgangene at kende og opbygge dine kompetencer sammen med erfarne kolleger.
Vi ved, at alle lærer forskelligt. Derfor tilpasser vi introduktionen, så du får de bedste forudsætninger for at komme godt i gang og udvikle dig i dit eget tempo.
Din faglighed må gerne vokse med dig
Når introduktionen er slut, stopper læringen ikke.
Vi har et kompetenceudviklingsprogram med fem niveauer, som giver dig mulighed for løbende at udvikle dine kompetencer i takt med din erfaring og dine interesser.
Du får mulighed for sparring, undervisning og relevante mono- og tværfaglige kurser og undervisning. Samtidig kommer du omkring mange forskellige områder inden for sygeplejen – både kliniske og instrumentelle opgaver.
Vi tror på, at faglig udvikling bliver bedst, når den sker sammen med andre. Derfor er der tæt samarbejde med både erfarne kolleger, kliniske sygeplejespecialister og oversygeplejersker.
Dit arbejdsliv skal også fungere
Et spændende speciale er vigtigt. Det samme er et arbejdsliv, der hænger sammen med resten af livet.
Du kan arbejde deltid eller fuldtid og primært i dag/aften eller dag/nat. Vi har vores egen vagtplanlægger, som du altid er velkommen til at gå i dialog med om dine ønsker og behov. Vi gør os umage for at lave en vagtplan, der så vidt muligt får arbejdsliv og privatliv til at hænge sammen.
Vi arbejder med weekendvagt hver 2., 3. eller 4. weekend. Vi ved, at hverdagen ser forskellig ud fra menneske til menneske – og derfor er du altid velkommen til at tage en snak med os om dine ønsker til arbejdslivet.
Et fællesskab, du får lyst til at være en del af
Faglighed er en stor del af vores hverdag – men det er fællesskabet også.
Vi lægger vægt på at have et tæt kollegialt miljø, hvor vi både kan være seriøse omkring vores arbejde, hjælpe hinanden og have det sjovt sammen.
Vi interesserer os for hinanden – både på arbejdet og uden for arbejdet. Og vi prioriterer en tæt relation mellem medarbejdere og ledelse, hvor der er plads til både faglig og personlig sparring.
For os handler en god arbejdsplads om mere end at få vagtplanen til at gå op. Det handler om at skabe en hverdag, hvor man oplever mening, samarbejde og tro på, at man sammen kan gøre en forskel for patienterne.
Er det dig, vi leder efter?
Vi leder efter dig, der:
- har lyst til at arbejde med kritisk syge patienter og komplekse patientforløb
- er nysgerrig på det neurologiske speciale og har lyst til at udvikle din sygeplejefaglighed
- tager ansvar for egen læring og tør spørge, når der er noget, du ikke ved
- trives i et miljø, hvor vi lærer af hinanden og arbejder tæt tværfagligt
- har lyst til at bidrage til både fagligheden og fællesskabet
- kan se værdien i både den komplekse sygepleje og de små ting, der gør en forskel for patienten og de pårørende.
Kom forbi – vi giver kaffen
Det kan være svært at mærke en arbejdsplads gennem et stillingsopslag.
Derfor er du meget velkommen til at komme forbi og se vores hus, møde nogle af os og høre mere om hverdagen på afsnittet.
Kaffen er altid klar.
Du kan også følge os på Instagram: @rh_hjerneogrygmarvsskader
Har du spørgsmål?
Du er meget velkommen til at kontakte:
Oversygeplejerske Sara Bonne Kordon
Tlf. 30 36 21 96
Praktisk information
Tiltrædelse: 1. november 2026 eller efter aftale
Arbejdstid: Deltid eller fuldtid. Primært dag/aften eller dag/nat. Weekend hver 2., 3. eller 4. weekend.
Ansøgningsfrist: 18. september
Samtaler: Afholdes løbende.
Ansættelse sker efter gældende overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, herunder DSR og RLTN.
For overenskomstansatte oplyser Region Hovedstaden startløn, centralt fastsatte tillæg og pension. Der kan desuden være mulighed for at forhandle tillæg afhængigt af funktion, erfaring og kvalifikationer.
Der indhentes børneattest i forbindelse med ansættelsen.
Læs mere om startløn i Region Hovedstaden
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Glostrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde aftenarbejde natarbejde weekendarbejde skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
Glostrup Hospital, Nordre Ringvej, 2600 Glostrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-09-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/1703afaa-dda6-4594-ba8f-84664ca6273f