Bliv sygeplejerske på et unikt psykiatrisk afsnit og vær med til at skabe trygge patientforløb

dato

"Det er både sjovt, trygt og fuld af nye oplevelser at gå på arbejde på 174. Vi er både dygtige til det faglige og det uformelle. - Og blandingen af unikke personligheder og de mangeartede faglige input gør 174 til et helt særligt sted at være."

Din kommende kollega på 174



Har du lyst til at være en del af dette? Så læs med her! – Vi søger både en sygeplejerske til fastansættelse og en til et 1-årigt barselsvikariat.


Sådan bliver din hverdag

Som sygeplejerske, bliver du fast kontaktperson for 3-4 patienter. Du får medansvar for medicinadministration, koordinatorfunktion og lejlighedsvis ansvarshavende sygeplejerskefunktion.

Med udgangspunkt i patientens ønsker, har vi fokus på et tæt pårørendesamarbejde og børnesamtaler, og det vil du også blive en del af. Vi afholder også møder med ambulante samarbejdspartnere for at sikre, at patienten kommer bedst muligt tilbage til hverdagen.

Safewards er allerede godt i gang med at blive en integreret del af vores afdeling. Det er en evidensbaseret metode til at forebygge og reducere konflikter, som styrker trygheden for både patienter og personale. Du får mulighed for at være en aktiv del af processen og bidrage til, at vi sammen udvikler og forankrer modellen i vores daglige praksis.


Velkommen til et afsnit med fokus på det gode patientforløb

Du bliver en del af et afsnit, som hjælper patienter, der er indlagt til behandling af blandede psykiatriske diagnoser og problemstillinger, og deres forløb er derfor altid forskellige og individuelle. Men en ting, som er fælles for alle forløb er, at du altid har tid og mulighed for at være der for patienten.

I vores afsnit har vi fokus på, at patienten og kontaktpersonen samarbejder i fællesskab med det tværfaglige team om udredning, behandling, pleje og udslusning. Patientens indlæggelse tilrettelægges ud fra kognitiv adfærdsterapi (KAT) og miljøterapeutiske principper, ved at patienten støttes til at opnå indsigt og mestring af egne tanker, følelser, krop og handlinger.



Hør fra din kommende leder:

Jeg tror på et lederskab, der bygger på nærvær, tillid og ordentlighed. For mig er det vigtigt, at medarbejdere føler sig set, hørt og trygge i deres hverdag. Jeg ønsker at være en nede-på-jorden leder, der er let at komme i dialog med, og som prioriterer et åbent og respektfuldt samarbejde. Når vi trives og udvikler os sammen, skaber vi også de bedste rammer for vores patienter.

- Ahlam Ali Dib, konstitueret oversygeplejerske på afsnit 174


Som vores kollega får du…

  • Et højt fagligt niveau i et gruppedynamisk arbejdsmiljø. Vi har dagligt fokus på sygeplejeudfordringer, personale trivsel, samarbejde og arbejdsglidning.
  • Et grundigt introduktions- og oplæringsforløb efter dine behov og fokus på din kompetenceudvikling. Vi sørger for, at du er godt klædt på til jobbet. Ligeledes deltager du i supervision og kursusdage med dine kommende kollegaer.
  • Et fællesskab, hvor vi værdsætter og bruger hinandens styrker. Her bruger vi hinandens styrker og forskelligheder til bedst at komme i mål. Vi har daglige monofaglige møder, hvor vi sparer og hjælper hinanden.

Vores forventninger til dig

Du er uddannet sygeplejerske med dansk autorisation og har gerne erfaring med det psykiatriske eller somatiske speciale. - Og kan du nikke genkendende til nedenstående punkter, så synes vi, du fluks skal sende os en ansøgning!

  • Du er god til at skabe relationer og kommunikere - Du møder patienterne og deres livshistorier med tålmodighed og rummelighed.
  • Du er empatisk - Vi er her for vores patienter og møder dem altid med overskud, så de bedst mulige betingelser for at opnå en stabil hverdag, er til stede.
  • Du er nytænkende og stolt af din faglighed. Vi er nogle innovative sjæle på afsnittet og værdsætter gode ideer. Her har du altid mulighed for at sætte dine ideer i værk og sætte dit eget præg på afsnittet.
Løn og ansættelsesvilkår

Vi har en ledig fast stilling og et 1-årigt barselsvikariat.. Vi ønsker tiltrædelse pr. 1. februar 2026 eller efter aftale. Der er tale om en stilling i blandede vagter.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.

Vi hører til på Psykiatrisk Center Glostrup på Nordstjernevej 41.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøgningsfrist: Søg stillingen via linket her på siden senest d. 22. januar 2025. Du bedes uploade CV og uddannelsesbevis sammen med din ansøgning. Vi holder løbende samtaler.



Er du nysgerrig? - Så ring gerne eller kom og besøg os!

Hold dig endelig ikke tilbage fra at kontakte os, hvis du har spørgsmål, er interesseret i en rundvisning eller måske bare kunne tænke dig en snak om afsnittet og jobbet over en kop kaffe.

I så fald er du velkommen til at kontakte konstitueret oversygeplejerske Ahlam Ali Dib på 30 47 45 44 eller ahlam.ali.dib@regionh.dk.

Du kan læse mere om Psykiatrisk Center Glostrup på vores hjemmeside og blive klogere på Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på Job i Psykiatrien.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Glostrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

weekendarbejde skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Psykiatrisk Center Glostrup, Nordre Ringvej , 2600 Glostrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-01-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/e8831cf1-7e59-4bcd-8fa5-e0f41e8a21af

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet