BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Så mangler vi lige netop dig på B204, intensivt døgnafsnit for unge, BUC Glostrup
I vores afsnit arbejder vi:
- Med forældreinddragelse
- Miljøterapeutisk
- Recovery-orienteret
- Med Kognitiv Adfærdsterapi (KAT) og Dialektisk Adfærdsterapi (DAT)
- Ud fra low arousel principper
- Energien
- Trygheden
- Anerkendelsen
- Samarbejdet
- Godt arbejdsmiljø
- At tage ansvar
- Psykiatrisk faglighed på højt niveau
- Imødekommende kommunikation
Lidt om B204
B204 er et intensivt ungdomspsykiatrisk afsnit, med regionens eneste højtspecialiserede funktion i skizofreni og retspsykiatri for unge. Vi er et døgnafsnit med plads til 8 indlagte i alderen 14-17 år.
De unge som indlægges på afsnittet, kan til dels have det retslige aspekt som afgørende for indlæggelsen, men kan ligeledes også være præget af fx svære suicidale-tanker og/eller andre psykiske problemer, såsom selvskade, adfærd, skizofreni og psykoser.
B204 består af et erfarent og stabilt tværfagligt team af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, pædagoger, læger, psykologer, socialrådgiver, ergo- og fysioterapeut. Vi har et godt og tæt samarbejde, og langt størstedelen af gruppen har været på B204 i mange år.
I små teams omkring den enkelte unge, arbejder vi med kognitiv miljøterapi som teoretisk referenceramme og en miljøterapi, der kan tilgodese patientens funktion og udvikling. Derudover har afsnittet temadage hver uge samt deltagelse i behandlingskonference og teammøder. I 2023 skal KAT implementeres i afsnittet, hvorfor alle tilbydes KAT-uddannelsen.
Vi har en stor faglig stolthed med kollegaer, som er stolte af deres professionelle håndværk, og yder en god professionel og faglig kompetent psykiatrisk sygepleje.
På B204 får alle nyansatte et grundigt introduktions- og oplæringsforløb i arbejdsmiljø og sikkerhed. Du vil blive oplært i psykofysisk træning, og tilknyttet en mentor det første år. Du vil have mulighed for at uddanne dig til klinisk vejleder.
Vi vægter et godt arbejdsmiljø højt, har et meget lavt sygefravær, fleksibel vagtplanlægning og et stort fokus på sikkerhed for både patienter og personale.
Vi har stort fokus på at vores medarbejdere får mulighed for at udvikle sig fagligt indenfor interessepunkter, hvilket også er med til at højne det faglige niveau på afsnittet. Se evt. vores mange karrieremuligheder her.
Ansættelsesforhold
Stillingen er i blandet vagter, med weekendvagt hver 2. eller 3. weekend, og ønskes besat hurtigst muligt.
Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes
Lønnings- og takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.
I henhold til lovkrav skal du ved ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevise ren børneattest. Center for HR indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra dig, når de udfærdiger ansættelsesbrev.
Vi glæder os til at høre fra dig
Har du nogle spørgsmål eller ønsker du at vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Kirstine Rømer Klingenberg på 38 64 09 67 eller klinisk sygeplejespecialist Nanna Lysdal Holst på 38 64 06 13.
Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på job-i-psykiatrien.
Søg stillingen
Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis via linket senest den 13. september 2023.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler ad hoc.
Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige børne- og ungdomspsykiatriske lidelser. Centeret har to kliniske afdelinger: Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i Regionen.
Herudover har centeret en række støttefunktioner og en forskningsenhed. Samlet er vi ca. 800 medarbejdere, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 13.000 og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret. Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Glostrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Glostrup, Nordre Ringvej 69, 2600 Glostrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=251206&DepartmentId=18225&MediaId=4943&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5895541