Brænder du for neurologisk rehabilitering - så se her

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en sygeplejerske, som har lyst til at være en del af vores unikke afsnit for rygmarvsskader. Du skal have lyst til det tværfaglige samarbejde, men samtidig klar til at arbejde monofagligt med dine kommende sygeplejerske-, SOSU-assistent- og SOSU-hjælperkollegaer.

I afsnit for rygmarvsskader har vi vores egne interne fysioterapeuter og - ergoterapeuter, som vi har et tæt samarbejde med omkring hvert enkelt patientforløb.

Vi har samlet plads til 43 rygmarvsskadede patienter, som er indlagt til højt specialiseret rehabiliterende træning, sygepleje og behandling. Vi arbejder i et miljø, hvor fællesskab og samarbejde på tværs af alle faggrupper er vigtige værdier. Teamet består udover af sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter af læger, terapeuter, sekretærer, portører, psykolog og socialrådgiver. Her er alle en vigtig del af et stærkt og udviklende tværfagligt samarbejde med fokus på sammenhængende personcentrerede patientforløb. Vi sætter en ære i, at man som sygeplejerske har mulighed for at udvikle sine faglige kompetencer samtidig med, at personlig trivsel er i højsædet.

Rygmarvsskader er fundamentalt livskritiske. Den fysiske udfordring følges med en psykisk udfordring, som kan være mindst lige så invaliderende. Livet er ikke blot truet, men oftest fra det ene øjeblik til det næste fuldstændigt forandret.

Der er brug for den mest specialiserede pleje og behandling – og der er brug for grund til at bevare håbet.

Hvem er du?

Lige nu søger vi en sygeplejerske, der har lyst til at udvikle den neurologiske sygepleje af rygmarvsskadede patienter sammen med os. En sygepleje der rummer både basale og komplekse sygeplejefaglige problemstillinger – og stiller krav om empati, humor og god kommunikation.

Du må gerne være nyuddannet, for vi sørger for, at du bliver introduceret, og du bliver tilknyttet en erfaren mentor.

Er du erfaren sygeplejerske, så håber vi, at du vil bidrage med din erfaring, som måske er indenfor rehabilitering, sårsygepleje eller neurologien. Sammen bliver vi endnu bedre.

Vi kan tilbyde både deltid eller fuld tid, du kan vælge at sammensætte din arbejdsuge med forskellig længde vagter – op til 12 timer.

Vil du vide mere?
Så kan du kontakte oversygeplejerske Jeanette Watson Andersen telefon 3863 1819, oversygeplejerske Charlotte Pedersen telefon 3863 1820 eller afdelingslæge Anders Juul Gullach telefon 2086 3012 for at høre mere om jobbet, subspecialet eller afdelingen.

Ansøgningsfrist: 19. januar 2024
Samtaler afvikles: Løbende.

Tiltrædelse pr. 1. februar 2024 eller så snart det er muligt for dig.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Stillingen er omfattet af retningslinjer for indhentelse af børneattest.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Glostrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Glostrup Hospital, Nordre Ringvej, 3140 Ålsgårde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5962909

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet