Er du opmærksom, ansvarsbevidst og klar til at tage del i et vigtigt arbejde for sikkerheden? Så er jobbet som brandvagt måske noget for dig. Vi søger engagerede brandmænd til at indgå i vores team, hvor du får en central rolle i at forebygge brand og håndtere sikkerhedsopgaver på store, komplekse byggepladser på Sjælland.
SiteHub er en service- og teknologivirksomhed, som har specialiseret sig i effektiv byggepladslogistik. Det gør vi ved at kombinere byggepladslogistik og -drift med avanceret software- og hardwareteknologi, så vi øger sikkerheden og effektiviteten på byggepladsen og leverer de nødvendige data til brug for bygherrens compliance.
SiteHub har travlt og søger flere nye kollegaer. Vi hjælper byggepladser med kvalificerede medarbejdere, der gerne vil bidrage til en professionel byggepladsdrift, samt påtage sig et dagligt ansvar for de opgaver, som du dagligt bliver stillet over for. Vi søger pt. brandmænd, der kan tage ansvar og være en vigtig del af et team på vores byggepladsprojekter på Sjælland.
Om jobbet:
Som brandmand bliver du en del af et team, hvor du og dine kollegaer samarbejder om at løfte opgaven. Som brandmand vil dine opgaver blandt andet være:
Overvåge aktiviteter med åben ild eller gnistdannelse og sikre brandforebyggelse
Identificere og overvåge potentielle brandfare
Deltage i koordineringen af brandvagtsteamet og -opgaverne
Udføre regelmæssige runderinger for at sikre, at alt er i brandsikker stand
Kontrollere, at brandslukningsudstyr er tilgængeligt og klar til brug
Sikre, at nødudgange og evakueringsveje er frie og tydeligt markerede
Være klar til at aktivere brandalarm og sikre hurtig kommunikation i tilfælde af brand
Assistere i sikker evakuering af personale og besøgende, hvis det bliver nødvendigt
Dokumentere sikkerhedsinspektioner og eventuelle hændelser
Om dig:
Vi søger funktionsuddannede brandvagter, som er mødestabile, selvkørende, ansvarsbevidste, opmærksomme og som altid er parat til at hjælpe en kollega ved behov. Det betyder, at du har gode kommunikations- og samarbejdsevner samt en faglig stolthed og handlekraft, som sikrer, at situationer altid bliver løst hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med kundens ønske.
Vi leder efter personer, der:
Er pålidelige, ansvarsfulde og har en skarp opmærksomhed på detaljer
Har evnen til at holde hovedet koldt i pressede situationer
Er fysisk og mentalt robuste
Evt. arbejder som fuldtids- eller deltidsbrandmand, men gerne vil supplere sin indkomst med ekstra arbejde
Er serviceorienteret og møder andre med en positiv indstilling og er løsningsorienteret
Ikke bange for også at løse andre praktiske opgaver, som ikke er relateret til stillingen som brandvagt
Behersker både dansk og engelsk for effektiv kommunikation i alle situationer
SiteHub tilbyder:
Et selvstændigt, spændende og udviklende job i en handlekraftig, solid og veletableret vækstorienteret virksomhed, der er inde i en spændende udvikling
Gode udviklingsmuligheder for alle. Du vil gennemgå en grundig oplæring og blive en del af et veletableret team
Mulighed for at erhverve diverse relevante certifikater samt generel opkvalificering
Et arbejdsmiljø, hvor samarbejde, teamwork og humor er vigtige ingredienser
Frokostordning
Gode og ordnede forhold – aflønning efter gældende overenskomst
Vi søger brandmænd til både fastansættelse og brandmænd, som ønsker at indgå i et beredskab på vikarbasis.
Vi gennemgår ansøgningerne løbende, så send os din så hurtigt som muligt, så du er sikker på at komme i betragtning. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Ressource- og Talent Acquisition Direktør Jan Pedersen på telefon 9199 1975 eller via mail jap@sitehub.dk. Vi modtager kun ansøgninger digitalt.
Om SiteHub
Vores ambition er at skabe bedre byggepladser, og for os er det vigtigt at møde kunderne, hvor de er, og samtidig hjælpe dem med at reducere spild, minimere svind, anvende flere genbrugsmaterialer og bruge håndværkertimerne effektivt. SiteHub har hovedkontor i Glostrup og er tilstede på store byggepladser på Sjælland, Fyn og Jylland. Læs mere på https://sitehub.dk/bedre-byggeplads/
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Glostrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde morgenarbejde skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
SiteHub ApS, Naverland, 2600 Glostrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-08-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/87a4d64c-ca69-44c0-b7ea-fedc922711e5