"De Unge Quizzere" fra Glostrup Ungdomsskole snuppede sejren ved lokal quiz-aften

Stinus og de unge quizzere
dato

Glostrup, 3. juni 2025 – Glostrup Bibliotek summede af intens koncentration og god stemning, da den famøse vandrepokal atter var på spil til den traditionsrige quiz-aften. Og denne gang blev det ungdommen, der løb med æren.

Holdet “De Unge Quizzere” – bestående af fire ud af 10 engagerede elever fra 7., 8. og 9. klassetrin samt deres lærer Vaneza – vandt pokalen i tæt dyst mod voksne og rutinerede quizdeltagere. En ekstra bemærkelsesværdig bedrift, eftersom konkurrencen omfattede hele 24 udfordrende spørgsmål, der spændte bredt over almen viden, musik, kultur, biologi og geografi  

Holdet er en del af Glostrup Ungdomsskoles quiz- og debatfællesskab, hvor unge mødes for at styrke deres viden, samarbejde og selvtillid.

Næste runde finder sted den 4. november, hvor titlen skal forsvares – og du kan være med! Går du i 7. klasse og op til 18 år, så meld dig til via www.gus2600.dk og bliv en del af det stærke fællesskab.

Kontakt:

Vaneza Shah N.

Ambassadør og underviser

Glostrup Ungdomsskole

Vane1169@glostrup.dk

Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.