Er du god til at skabe hyggelige stunder og har du erfaring indenfor autisme? Så kan denne stilling være oplagt for dig, som ønsker 1-2 faste vagter pr. måned og derudover være fast vikar.
Om opgaven
I et skønt opgangsfællesskab bor der 12 beboere med udfordringer inden for autismespektret. Du vil lave mad sammen med beboerne, tage på gåture og tilbyde nærvær. Der er mulighed for større ture, som fx til Tivoli eller Bakken. Du vil yde pædagogisk støtte og skabe en tryg atmosfære i den fælles lejlighed, hvor beboerne kan mødes med fast personale.
Om dig
Du har gerne med erfaring med målgruppen af voksne med autisme. Det er vigtigt, at du har en moden tilgang, så beboerne har respekt for dig som den "voksne". Du skal være frisk, kunne sætte aktiviteter i gang og hjælpe beboerne, når det bliver svært.
Arbejdstid
Jobbet består af 1-2 faste vagter pr. måned. Vagterne ligger typisk fredage og lørdage fra kl. 10.00-22.00. Der kan være enkelte eftermiddage fra 15.00 til 21.00.
Udover de faste vagter, vil du fungere som fast vikar, som kan træde til ved behov.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Karina Gilhøj Lundsgaard på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi. Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Læs mere om DUOS på www.duos.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Glostrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
DUOS A/S, Paradisæblevej, 2500 Valby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-12-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6141296