Domstolsstyrelsen: Funktionschef ved Retten i Glostrup

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at arbejde med ledelse i en af landets største retsafdelinger? Har du samtidig lyst til at blive en del af en ambitiøs ledergruppe, der i fællesskab arbejder sammen om at nå rettens mål, og som tager ansvar for den gode trivsel indadtil og brugerne udadtil?

En stilling som retsassessor indtil videre med funktion som chef i retsafdelingen ved Retten i Glostrup er ledig besættelse snarest muligt.

I retsafdelingen er der ca. 35 kontormedarbejdere og herudover ca. 40 jurister tilknyttet. Du kan læse mere om Retten i Glostrup på www.domstol.dk/glostrup/.

Som funktionschef indgår du i rettens ledelse i tæt samarbejde med en velfungerende ledergruppe på 10 personer.

Vi er for tiden ved at omorganisere retsafdelingen, og opgaverne står derfor endnu ikke hugget i sten. Det ligger dog fast, at funktionschefen får det faglige ansvar for retsafdelingen samt personaleansvar for de jurister, som er tilknyttet retsafdelingen. Funktionschefen forventes at arbejde helt tæt sammen med en eller flere afdelingsledere og en administrerende dommer.

De ledelsesmæssige opgaver i afdelingen består blandt andet af følgende:

  • Sammen med afdelingslederen at sikre god trivsel blandt medarbejderne i afdelingen.
  • Sparre med og understøtte afdelingslederen både fagligt og ledelsesmæssigt.
  • Sparre med og lægge den faglige linje sammen med en administrerende dommer.
  • Personaleansvar for de erfarne jurister, der primært er tilknyttet afdelingen.
  • Primus motor for faglig kompetenceudvikling af kontorfuldmægtige og jurister, herunder ved oplæring, vejledning og sparring.
  • Ansvar for at arbejdet og sagsgangene tilrettelægges, så de fastsatte mål for sagsbehandlingstider og ensartethed mv. i videst muligt omfang overholdes.
  • Lægge strategier for, at afdelingen udvikler sig i overensstemmelse med Domstolenes overordnede mål og strategi og i overensstemmelse med de strategiske temaer og værdier, som ledergruppen særligt fokuserer på.
  • Deltagelse i eksterne og interne møder, der vedrører arbejdet i afdelingen og ansvar for samarbejdet med eksterne samarbejdsparter.
Du deltager efter nærmere aftale tillige i behandlingen af straffesager og civile sager samt eventuelt familieretlige sager, og der vil således være rig mulighed for retsarbejde. Du får naturligvis mulighed for at få indflydelse på stillingsindholdet i forbindelse med, at vi lærer hinanden at kende, og i takt med at afdelingen udvikler sig.

Kvalifikationer

Varetagelse af stillingen som funktionschef forudsætter ud over juridisk kandidateksamen og særdeles gode faglige kvalifikationer:

  • Lyst til ledelse og kontinuerlig udvikling og efteruddannelse inden for ledelse som fagdisciplin.
  • Gode lederegenskaber med fokus på og flair for værdibaseret ledelse.
  • Fokus på helheden.
  • Veludviklede samarbejds- og kommunikationsevner samt humoristisk sans.
Eventuelle spørgsmål til stillingen kan rettes til præsident Betina Heldmann, telefon 29 92 82 89/mail bjh@domstol.dk.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er en retsassessorstilling i lønramme 36. Udnævnelse som retsassessor forudsætter, at en landsretskonstitution er gennemført med et tilfredsstillende resultat. Ansættelse sker på tjenestemandsvilkår.

Hvis du ikke har gennemført en landsretskonstitution, vil du blive ansat som dommerfuldmægtig efter Akademikeroverenskomsten og konstitueret i stillingen som funktionschef med henblik på udnævnelse, når du har gennemført en konstitution i landsretten med et tilfredsstillende resultat. Det forventes, at du ansøger om at få en landsretskonstitution senest 2-3 år efter din konstitution i funktionschefstillingen hos os.

Til stillingen som retsassessor er knyttet et personligt, stillingsmæssigt tillæg, og for varetagelsen af funktionen som chef ydes et midlertidigt funktionstillæg. Den samlede løn i stillingen udgør for tiden 58.885 kr. pr. måned (1. oktober 2023-niveau).

Pensionsbidraget af tillæggene udgør 17,1 pct.

Ansøgning

Stillingen søges elektronisk på www.domstol.dk under ”Job”.

Du skal vedhæfte curriculum vitae, indscannet eksamensbevis, samt eventuelle udtalelser. Desuden bedes du vedhæfte et vellignende digitalt foto. Ansøgninger skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest den 22. september 2023.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 39 og derefter iværksætte test, før vi afholder andensamtaler i uge 43.

Vi opfordrer enhver, der er interesseret og kvalificeret, til at søge stillingen uanset personlige forhold som alder, køn, race, etnisk tilhørsforhold mv.

Opmærksomheden henledes på, at en ansøger i medfør af tjenestemandslovens § 5, stk. 4, inden ansøgningsfristens udløb skriftligt kan anmode om, at oplysninger fra den ansøgerliste, der kan udleveres til ansøgerne efter tjenestemandslovens § 5, stk. 3, ikke gengives offentligt. I givet fald påføres ansøgerlisten et tavshedspålæg ved udlevering.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Glostrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Domstolsstyrelsen, St Kongensgade 1, 1264 København K

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=171771&DepartmentId=7136&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5896742

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet