En gribende fortælling om 11. september på Glostrup Amatør Scene

dato

Oplev en dybt rørende forestilling, der skildrer en mands sidste tanker og minder under terrorangrebet den 11. september 2001. Forestillingen spilles både den 11. og 12. september 2024 kl. 20.00 på Glostrup Amatør Scene.

Den 11. september 2001 er en dag, vi aldrig glemmer. Hele verden spærrede øjnene op, da vi hørte om terrorangrebet på World Trade Center i New York. Vi blev konfronteret med billeder af flyvemaskinerne, som fløj ind i bygningen, og af desperate folk, som sprang ud fra tårnene.

En mand i frit fald

Denne forestilling handler om én af de mange, som tog springet ud i intetheden og ind i den visse død. Vi deler hans sidste tanker inden springet, og mens han mindes et liv fuld af glæder og sorger, drages vi efterhånden ind i hans verden, hans desperation, vrede og hans kærlighed til konen, børnene og livet.

Praktisk information

Dato: Onsdag den 11. september 2024 og torsdag den 12. september 2024
Tid: Kl. 20.00
Sted: Glostrup Amatør Scene, Vældegårdsvej 30, 2600 Glostrup
Entré: 100 kr
Arrangør: Alle

Bemærk venligst: Da forestillingen spilles på Gl. Scene, kan der ikke medbringes kørestole og rollatorer.

Vi tager forbehold for, at oplysningerne om begivenheden kan have ændret sig siden, vi skrev artiklen. Tjek seneste opdateringer her
Kilde: Kultunaut