Engageret sygeplejerske søges til vores kirurgiske sengeafsnit med fokus på faglig udvikling og gode patientforløb

dato

Hvis gode patientforløb, faglig udvikling, erfarne kollegaer samt en arbejdsplads hvor tid til den gode sygepleje er til stede og prioriteres, er vigtigt for dig i dit arbejde. Så har vi den stilling, du søger!

Erfaring er ikke en nødvendighed, da vi har rammer og intentioner i orden, for den bedst tænkelige start.

Til vores kirurgiske sengeafsnit søger vi en sygeplejerske, som:

  • Værdsætter muligheden for at praktisere god sygepleje
  • Har lyst til at bidrage aktivt til den faglige udvikling af patientforløb og sygeplejen i afdelingen
  • Er stærkt sygeplejefagligt engageret og ønsker at arbejde selvstændigt samt ansvarsfuldt
  • Bidrager til et godt arbejdsmiljø
  • Kommer med frisk energi og indgår aktivt i både det sociale og faglige miljø
Afdeling for Rygkirurgi- Led og bindevævssygdomme afsnit 11/21, har 38 sengepladser og modtager patienter til rygkirurgi, der som udgangspunkt er indlagt i få dage, hvorefter de udskrives. En mindre del af patienterne indlægges akut fra egen læge, andet hospital eller kommer kort til en akut vurdering.

Hos os møder du patienter der overvejende er selvhjulpne og indlagt til operation for enten diskusprolaps, spinalstenose eller til stabiliserende rygoperation, i accelererede patientforløb. Enkelte patienter er kortvarigt indlagt til konservativ smertebehandling og mobilisering.

Vi er kendt for vores professionelle sygepleje, gode humør og høje tværprofessionelle samarbejde. Vi har et fast og vedholdende fokus på, at vores patienter skal føle sig godt behandlet og inddraget. Derfor starter vores planlagte patientforløb allerede i vores rygseminar, hvor patienten klargøres til operation. Vi er meget glade og stolte over en vedvarende høj patienttilfredshed, som viser sig i den landsdækkende patienttilfredshedsundersøgelse (LUP).

Hvad tilbyder vi dig?

  • Individuelt tilrettelagt introduktions- og oplæringsprogram
  • Sygeplejefaglig sparring & faglig udvikling
  • Fast ugentlig undervisning
  • Et samarbejde med fagligt engagerede kompetente og erfarne kollegaer
  • Fleksibelt vagtskema i form af ønskeplaner med individuelle hensyn og lille vagtbelastning
  • Vi arbejder generelt i 2-holdsskift, 4-5 weekender på 12 uger og ingen 12-timers vagter.
  • Lavaktivitet i 6 uger over sommeren og i helligdagsperioder.
  • Et stærkt fagligt team, tæt samarbejde med læger og fys/ergo, som dagligt er fast i afdelingen.
Vi er en afdeling med fokus på udvikling af vores medarbejdere, og lægger en plan for din udvikling i samarbejde med dig. Vi har en klinisk sygeplejespecialist, som dagligt er til stede i afdelingen og følger din og dine kollegaers udvikling. Vi tilbyder et grundigt oplærings- og introduktionsforløb, hvor du i de første 6-8 uger er uden for normering og primært følger din mentor i alle vagter. I introduktionsforløbet følges du tæt gennem det første år.

Du kan få indblik i vores hverdag og møde os i denne video

Praktiske oplysninger:

Stillingen er pr. 1. juni 2025, eller efter aftale på 30-37 timer i en fast stilling. Ansøgningsfrist er den 21/4 2025, men send gerne din ansøgning i dag, for vi er spændte på at høre fra dig.

Har ovenstående vakt din interesse, ønsker du at se afdelingen eller er du blevet nysgerrig? Så skal du være meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Anne Holm Mogensen på tlf: 20339715 eller mail: anne.britt.holm.mogensen.01@regionh.dk eller klinisk sygeplejespecialist Anja Johnsen på tlf: 23824546 eller: anja.simone.johnsen@regionh.dk

Vi glæder os til at møde dig!



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Glostrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Glostrup Hospital, Nordre Ringvej, 2600 Glostrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-04-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/f14db16b-300a-45e8-9708-d8cf920162a9

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet