Er du klinisk vejleder eller har du lyst til at blive det, så søger Afdeling for Hjerne- og Rygmarvsskader sygeplejersker, der har lyst til at uddanne vores kommende kollegaer

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi ønsker at omdanne ét af vores i alt seks teams, i afsnit for rygmarvsskader, til en studieunit. Kunne du tænke dig at være klinisk vejleder her?

Afsnit for Rygmarvsskader er en del af Afdeling for Hjerne- og Rygmarvsskader i Neurocentret på Rigshospitalet – Glostrup. I maj 2023 flyttede vi fra Hornbæk ind i det nye Bodil Eskesen Center, og vi mistede desværre vores kliniske vejledere i forbindelse med flytningen, da transporten mellem en bopæl i det nordsjællandske og Glostrup blev for lang.

Vi mener, at et trygt læringsmiljø giver den bedste læring for vores elever og studerende. I vores nye studieunit skal elever og studerende, sammen med afsnittets personale, tage ansvar for afsnittets drift ved at arbejde med faglig begrundet arbejdsdeling, som en del af planlægningen i fordelingen af patienterne. Vi tror på, at det kan styrke deres argumentation, italesætte deres egne kompetencer og forstå andre faggruppers kompetencer. Alle omkring de uddannelsessøgende skal målrettet arbejde for at styrke de studerendes kliniske beslutningstagen og deres kliniske lederskab.

Vi får rigtig gode evalueringer som uddannelsessted, men ønsker med dig på holdet at blive endnu bedre.

Vi kan tilbyde dig:

  • Klinisk vejleder diplommodul, hvis du ikke har uddannelsen.
  • En ugentlig dag uden for normeringen til varetagelse af undervisning, refleksioner, eksamen, gennemgå studerendes opgaver m.m.
  • Kollegaer med lyst og interesse for uddannelse.
  • Et tæt samarbejde og sparring med klinisk underviser, som også indgår i afsnittets drift og planlægning.
  • Et spændende tværprofessionelt uddannelsesmiljø.
  • Årligt 35-40 nye forventningsfulde social- og sundhedsassistentelever og sygeplejestuderende på alle semestre.
  • Deltagelse i undervisning og temadage sammen med andre kliniske undervisere i Neurocentret og på Rigshospitalet.
  • En masse ideer til en ny studieunit, hvor du skal være med til at præge udformningen af denne.
Hvad forventer vi af dig?

Du har været uddannet sygeplejerske i mindst 1½ år, men gerne med meget mere erfaring, og at du er eller brændende ønsker at blive klinisk vejleder. Du får energi af at uddanne unge mennesker og uddannelsessøgende, og har masser af ideer at byde ind med i forhold til en studieunit. Du må rigtig gerne have erfaring med rehabilitering, patienter med rygmarvsskader eller neurologien – eller have stor lyst til at lære specialet.

Du deltager i vagter med elever og studerende, primært i dag/aften og weekend, men også enkelte nattevagter. Du vil skulle have weekendvagt hver 3. eller 4. weekend – og arbejde i 32 – 37 timer ugentligt. Du skal have dansk autorisation som sygeplejerske.

Vil du vide mere?

Så ring endelig til mig – jeg byder gerne på en kop kaffe og viser dig rigtig gerne rundt: Klinisk underviser Dorthe Bjørndal telefon 3863 1938

Startdato: 01.03.24 eller før.
Ansøgningsfrist: 21.01.24

V holder løbende ansættelsessamtaler.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Glostrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Glostrup Hospital, Nordre Ringvej, 2600 Glostrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5957074

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet